Tag: Køb mindre

Fornuftig Modvækst af Serge Latouche

Læs lige det her citat! Åh, altså. Vi bliver virkelig taget ved næsen, en massemanipultaion, kan vi ikke nok få det stoppet? Når disse businessmændmennesker fortæller os hvad vi skal gøre, så giver vi dem ikke kun vores penge, men også vores tid, vores liv:

“Tre ingredienser er nødvendige for at forbrugersamfundet kan fortsætte sin runddans: reklamen, der skaber købelyst, kredit, som giver midlerne til det, og produkternes indbyggede forældelse, der tvinger til nyt forbrug. Disse samfundets tre vækstfjedre kan bliver farlige rusgifte.
Reklamen får os til at begære det, vi ikke har og foragte det, vi allerede har. Den skaber uden ophør utilfredshed og frustration over det utilfredsstillede begær. Ifølge en meningsmåling foretaget blandt direktørerne for de største amerikanske firmaer indrømmer 90% af dem, at det ville være umuligt at sælge et nyt produkt uden reklamekampagne. 85% erklærer, at reklamen ofte får folk til at købe ting, de ikke har brug for. Og 51% siger, at reklamen får folk til at købe ting, de egentlig ikke ønsker.”
Serge Latouche Fornuftig Modvækst

Fra bogens bagside:
“Hvor er vi på vej hen? Lige ind i muren. Vi er ombord i et førerløst køretøj uden bakgear og uden bremse, som vil knuses mod planetens grænser.”

Læs mere om bogen her hos Klimadebat:
Serge Latouche: Fornuftig modvækst

(Jeg får ikke læse bogen fra ende til anden. Jeg vil bare lige fortælle, den findes, hvis nogen er interesserede. )

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

SHED Tiny House- An Outdoor Lovers Dream

Det, jeg synes er rigtig vigtigt i denne Tiny House video, er hvordan de prioriterer at have plads i deres Tiny House til al deres outdoor-grej: Denne her prioritering af ting. Ting, der er med til at give fantastiske oplevelser, oplevelser man ønsker i sit liv.

I mine øjne illustrerer filmen på fineste vis, at minimalisme og tiny houses ikke er at give afkald, men at give plads.

Marias Fregner

Marias Fregner er en “Facebook-blog”, som handler om at vælge et andet liv, et liv på landet, et antiforbrugende liv, med tid til børn, hjemmedyrk og nærvær. Altid dejligt at læse med.

Find Marias Fregner her:
Marias Fregner Facebook

Læs bl.a. et indlæg fra hendes hånd om forbrug:
Marias Fregner – Forbrug

(Jeg er ikke selv på Facebook, men man kan heldigvis godt læse med “udefra”.

Det simple og sunde liv.

“Fremover vil vi flytte på landet, spise mindre kød og sukker og være knap så meget online.”

Det synes jeg lyder som en god plan!

Læs artiklen her:
Ekspert: Unge tiltrækkes af det simple og sunde liv

Stenbjerglykke

For et stykke tid siden var der en udsendelse i tv der hed “Far, mor og børn” med Søren Ryge og en familie, som har valgt at leve et simpelt liv på en gård, et alternativ til vor tids forbrug og hamsterhjul. Jeg kan desværre ikke se, at 1 og 2 længere er tilgængelig på DR, men det er 3 og 4 heldigvis (i skrivende stund … Jeg har ikke selv set 3 og 4, endnu):
Far, mor og børn 3
Far, mor og børn 4

Familien har en hjemmeside:
Stenbjerglykke
og er også på Facebook:
Fødegården Stenbjerglykke Facebook

“Lev stærkt, bo småt!” Er det muligt at bo Tiny i Danmark?

“Lev stærkt, bo småt!” citatet kommer fra Team Tiny DK, som er Malene og Lasse, der bor og lever i et tiny house her i DK. Det er megagodt gået!

Her en “tiny house tour”, hvor vi får lov til at se, hvordan de bor.

Prøv at læse med inde på facebook. Der deles ideer og erfaringer og i kommentartrådene er der også masser at hente…
Team Tiny DK

Og læs evt. dette opslag, hvor de kommer med ideer til “mulige muligheder” for at bo tiny i DK:

https://www.facebook.com/TeamTinyDK/posts/608133936062184

Og til slut lige en artikel fra Alt for damerne om Malene og Lasse:

Malene og Lasse skal bo på 15m2: “Vi får en husleje på maks. 1.500 kr”

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)

Moderne slaveri

Vi kan skamme os over fortiden, alt det vi vil, og tro vi er blevet SÅ meget klogere, men vi er, hver eneste dag, selv en del af det: Slaveri. Det har taget en anden form, fordi det der sker, er så langt væk, at vi ikke SER det.
Og det sker bl.a. igennem måden vi forbruger.
Billige t-shirts (fast fashion), elektronik, hvadsomhelst, det kan føles temmelig uoverskueligt.
Nogen tjener jo kassen på det. Nogen lider. Dem, der køber det (os), får noget de (vi) sandsynligvis ikke har brug for, bare fordi man(vi) har “behov”, lyst, et ultrakort glædessekund.

Jeg ved godt, at det ikke er særlig fedt at læse om (og heller ikke at skrive om! ), men det er bare nødvendigt at have med, når vi går ind i hele dette forbrugs-cirkus, som vi alle er den del af. Jeg ønsker, det skal være glæde og håb, som motiverer, men jeg synes lige, jeg må have det her med:

“Slavery did not end with abolition in the 19th century.

The practice still continues today in one form or another in every country in the world. From women forced into prostitution, children and adults forced to work in agriculture, domestic work, or factories and sweatshops producing goods for global supply chains, entire families forced to work for nothing to pay off generational debts; or girls forced to marry older men, the illegal practice still blights contemporary world.

According to the International Labour Organisation (ILO) around 21 million men, women and children around the world are in a form of slavery.”

Teksten findes her, hvor du kan læse mere om “Moderne Slaveri”:
WHAT IS MODERN SLAVERY?
og her om slaveri i fremstilling af produkter:
SLAVERY IN GLOBAL SUPPLY CHAINS

Vores handlinger. Betydning. Godt nytår! :-)

 

“Hvad der betyder noget,
er ukendte menneskers utallige små handlinger,
der lægger til grund for de store begivenheder,
der træder ind i historien.”
Howard Zinn. Undertekstciteret fra Requiem for the American Dream (Noam Chomsky)

Om lidt siger vi farvel til 2016 og træder ind i et nyt år. Mennesker er forsvundet fra denne verden.

Og Trump er kommet til.

Moder Jord mistrives og det samme gør dermed vi.

Vi tror ikke, vi kan noget, kan gøre noget eller har noget at sige.

Men det har vi. Det kan vi. Det er vores utallige små handlinger, som lægger til grund for de store begivenheder.

Jeg tænker, at det er en god tanke, at tage med sig ind i det nye år.

Godt nytår!

 

Is your stuff stopping you?


“Award-winning author, illustrator, teacher and student Elizabeth Dulemba recently sold and gave away nearly everything she owned. And yet, she’s no minimalist.

She’ll walk you through how she did it, and share how you too can open yourself to opportunities by evaluating your stuff – debunking the illusion of value we place on material possessions.”

Mine (utilstrækkelige og forsimplede) noter fra filmen:

  • Stuff vs. Experience:
    Det triste er, hvis en “experience”-person er stucked i en “stuff”-baseret livsstil.
  • Hvorfor har vi alle de ting?
    1. Stuff makes ud safe
    2. Stuff gives us the illusion of permanence
    3. The marketingmachines tell us we should.
  • Vi bliver fortalt, vi skal købe, fordi det gør os glade. Men kort efter skal du blive ked af det, fordi du nu kan få noget endnu bedre.

Fast fashion. Det går i den forkerte retning.

Det går i den forkerte retning. Ingen bliver lykkeligere af at købe nyt tøj. Hverken du, Moder Jord, vores efterkommere eller de, som arbejder under kummerlige forhold:

Læs denne artikel på DR’s hjemmeside:
Vi køber mere og billigere tøj

Ord sakset fra artiklen:
“Det betyder, at man presser priserne endnu mere. Det er en del af den økonomiske model for virksomhederne. De ved, at de ikke får fuld pris for deres tøj, siger hun.
De mange kampagner og udsalg er selvfølgelig en fordel for forbrugerne. […] Det kan lade sig gøre, fordi det meste tøj i dag produceres i lavtlønslande i primært Asien.”

“Men det er ikke kun udsalg, der får os til at købe mere tøj.
I dag må man shoppe oftere end tidligere, hvis man gerne vil gå i det sidste nye moderigtige tøj.

For få år siden fik butikkerne nyt tøj i vinduerne og på hylderne to til fire gange om året.
– I dag får butikkerne nyt tøj helt op til 6-8 gange om året. Og de helt store kæder får tøj hver uge, altså helt op til 52 gange om året, siger Nikolai Klausen.
Begrebet kaldes fast fashion – hurtig mode”

(suk!!!)

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

8. august. Opbrugt ressourcer for hele 2016

“På mandag er det slut. Om mindre end en uge har verdens befolkning opbrugt de ressourcer på landjorden, i havene og atmosfæren, som er til rådighed for os i løbet af hele 2016.

Den 8. august er Earth Overshoot Day 2016, datoen hvor forbruget egentlig skulle stoppe, hvis vi skulle holde os inden for klodens årlige kapacitet til at holde trit, det vil sige gendanne de ressourcer og den biokapacitet, verdensbefolkningen trækker på. Resten af året lever vi over evne, tærer på den naturkapital som burde holdes intakt.”
Fra Information: Om mindre end en uge har vi opbrugt jordens ressourcer for hele 2016

Ps. Læs evt. dette indlæg:  Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner

Eat well, Live Well. It’s that simple. WholeLarderLove.


WHOLE LARDER LOVE – a day in a life

Jeg ønsker at afslutte året med WholeLarderLove. Rohan Anderson er manden bag og han er med sin alvor, humor og bramfri måde at skrive på blevet en stor inspiration for mig: Jeg tager hans tanker og ord til mig og det er noget jeg vil bære med mig ind i det nye år.
(Sammen med Erin Gleesons skønhed og æstetik.)

Jeg følger ham på Instagram og her er en tekst han fornylig skrev:

“This year has involved a great deal of pushing 💩 up hill.
Glaciers continue retreating. Ice shelves melting. Lakes continue to dry up. Weather continues to get wilder, hotter, drier. People are getting fatter, sicker and dumber.
The machine gets more powerful. Distracting the masses with the promise of a shiny happy life full of stuff that brings a shallow happiness.
The persecuted become more persecuted. The innocent more hurt.
This is the year that I accepted that humans are their own worst enemy. I’m coming to terms with the reality that the western population is mostly ignorant, apathetic, and thoughtless.
I guess I’m fighting against that in some way. I have no regrets doing what I’m doing. I hope to kick some serious ass in 2016.”
(Link til tekst Her.)

WholeLarderLove handler om hjemmedyrk, at lave mad fra bunden og samtidig sætte “tingene” i et større perspektiv. Jeg linker nedenfor til et indlæg, hvor Rohan Anderson på sin blog fortæller om, hvad en dåse suppe betyder for hans indsamling (eller mangel på samme) af svampe i skoven. Det er godt set, godt skrevet og et indspark til sådan en som mig, der godt nok ikke køber så mange ting, men … mit fødevareforbrug/indkøb er helt, helt skævt…

Læs indlægget her:
Dear God, What Have We Done?
Og tjek endelig resten af bloggen ud!

WholeLarderLove på instagram:
wholelarderlove instagram

Lidt om hans seneste bog:

A Year of Practiculture- Rohan Anderson from SCRUFFALO on Vimeo.

Ønsker du at kende mere til hans historie, kan jeg anbefale at se ham fortælle her:

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.”

Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst:
Becoming a one income family
Living on one income – part 2

Decluttered and healthy with Courtney Carver.

‘Minimalism is about living with less, simplifying your life, and finding happiness. But what about health benefits – can minimalism improve your physical body as well as your psyche?

Like many other Americans, Courtney Carver was stressed and overworked. She shopped for fun and constantly accumulated things.
“Maybe I told myself I was buying things because they would bring me joy,” she said. “But I was really buying to medicate myself from feeling the stress and being overwhelmed and working too hard.” ‘

Se video’en (og læs resten af teksten) med Courtney Carver fra Bemorewithless her:
Decluttered and healthy with Courtney Carver

My Minimalist Kitchen and Simple Foods I Eat. / Things I Don’t Have

Dejligt at finde en kvinde, som virkelig skærer ind til benet omkring, hvor lidt man kan undvære/nøjes med. Ung og fri, javist, men alligevel. Hvem siger, at det kun er unge, som kan være frie… Det er min drøm, at retænke hele vores måde at leve på og være på, også som familier. Måske er det en utopi, at det kan være anderledes end det er nu, men…

Øverst fortæller hun om, hvad hun bruger i et køkken. Nedenfor en lidt spøjs video om dét hun ikke har…

(Jeg har stadig til gode at se en del af hendes videoer, men det er nok ikke sidste gang vi møder hende her…)

Om te.

IMG_20150415_094709

Jeg bliver klogere dag efter dag på ting, jeg ellers ikke har skænket en tanke. F.eks. læste jeg dette indlæg på Instagram om te: Produktionen af te, teposer, te-emballage. Og hvor enkelt det er at finde grønt i naturen til sin te i stedet for at købe:

grandmothersmedicine – om te

(Det skulle gerne være muligt at åbne linket, selvom man ikke er på Instagram.)

Moneyless Manifesto

“Mark Boyle has lived completely without money in England for two and a half years, an experience which formed the basis for his first book, The Moneyless Man… […] …He is currently in the process of creating a fully localised, land-based gift economy in Éire which will demonstrate how all the ideas and practical solutions described in The Moneyless Manifesto can be integrated into one holistic system design.”
Tekst herfra.

Jeg har endnu til gode at læse hele manifestet. Klik på nedenstående link, for at læse. Med forord af Charles Eisenstein:

Moneyless Manifesto

“Vi skal ændre det normale”

Interessant artikel i Information om forbrug, hverdag og mening. Nedenfor lidt udpluk fra artiklen, men jeg kan anbefale at læse hele artiklen her:
Vi forbruger, fordi det giver mening
 

“Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv”

“Skal vi videre, skal vi forstå de mere grundlæggende sociale og materielle årsager til, at vi gør, som vi gør. Og måske det også er på tide, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi synes er normalt.”

“Rapporten peger på, at vi skal begynde med at stille os selv nogle helt andre spørgsmål. I stedet for at spørge: »Hvordan ændrer vi folks individuelle adfærd, så den bliver mere bæredygtig?«, bør man spørge: »Hvordan ændrer vi vores hverdagspraksisser og begreber for, hvad der er ’normalt’, så de bliver mere bæredygtige?«. Stiller vi dette nye spørgsmål, er det nogle markant anderledes forhold, der kommer i fokus i bæredygtighedsindsatsen.”

My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere.

Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR.
Det er aldeles tankevækkende.

Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst…
Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring.

Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv:

“Hur lite kan jag nöja mig med?
Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv?
I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?”

Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed.
Det er så sandt, som det er sagt.
Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi.

Se Underbara Clara her:
TV. De obekväma. Underbara Clara

Om udsendelsen:
“Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att bli lyckligare.”

TAK til Det Simple Liv for at dele denne udsendelse!

Tilføjet d. 20/5: Underbara Claras blog:
UnderbaraClara

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

Forbrug og Frihed. At tænke som en rejsende: Medbring kun det, du har brug for.

“Removing ourselves from the culture of consumption that surrounds us allows wonderful habits to emerge in our lives: contentment, gratitude, freedom from comparison, and the opportunity to pursue greater significance.

Breaking free from excessive consumerism is an essential step not just for a simplified life, but for any life that desires to be lived intentionally. How then can we realize this freedom and what steps can we take to break free? I have come to realize this is not an easy step for people and there are no easy shortcuts. Consumerism has been branded into our hearts and souls our entire lives. It is going to take more than a few pages in a book to overcome it. But I believe strongly that given the chance to understand and embrace these following principles, it can be overcome in our lives. Believe it is possible. There are numerous people throughout history and the present who have adopted a minimalist lifestyle. They have rejected materialism and overcome consumerism. Find motivation in their example and know you can join their ranks. Victory always begins there. Adopt a traveler’s mentality. When we travel, we take only what we need for the journey. As a result, we feel lighter, freer, more flexible. Adopting a traveler’s mindset for life provides the same benefit— not just for a weeklong vacation, but in everything we do. Adopt a mindset that seeks to carry only what you need for the journey.”

Fra Clutterfree with Kids af Joshua Becker

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt.

Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie:

Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life

I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt:

Tinyhousefamily.com

Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her:
Smalltopia

Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse…
Cabin Porn

Tammy Strobel – You Can Buy Happiness (And It’s Cheap)

“Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said:

“Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.”

Jeg har netop afsluttet Tammy Strobels bog “You Can Buy Happiness (and It’s Cheap) – How One Woman Radically Simplified Her Life and How You Can Too” og det har været en sand fornøjelse at læse bogen.

Tammy Strobel og hendes mand valgte for få år siden at bygge og flytte ind i et ganske lille hus på hjul. Og de overvejelser, der ligger til grund for dette valg, skriver Tammy Strobel om i sin bog. De har virkelig simplificeret deres liv og afhændet en stor del af deres ejendele for at bo, som de gør. Tiden er blevet deres egen. De ejer kun det absolut nødvendigste og behøver ikke gøre sig overvejelser om anskaffelser eller bruge oceaner af tid på oprydning og rengøring.

Og jeg synes altid, det er vildt spændende at læse om mennesker, som vælger sådan en livsform. At nedsætte sit forbrug og leve et helt andet liv end det de fleste vælger at leve.

Overskriften til bogens introduktionskapitel er “Rethinking Normal”, og så er min nysgerrighed jo straks vakt.
Og til slut: “Love Life, Not Stuff”.

Tammy Strobels blog:
RowdyKittens – go small, think big and be happy

og Tiny House Photo Gallery

NOK! af John Naish

img_1352

I december læste jeg en vidunderlig bog af John Naish: “Nok! – Gør dig fri af mere mentaliteten”. Det var en rejse igennem genkendelighed, øjenåbning, eftertanke og ønsker som: “gid-rigtig-mange-ville-læse-denne-bog”…

Beskrivelse fra Saxo: “I millioner af år har mennesker anvendt en genial overlevelsesstrategi. Vi halser efter det, vi kan lide: Mad, status, information, ting. Sådan har vi overlevet tørke, epidemier, konflikter og naturkatastrofer, og efterhånden fik vi underlagt os hele kloden. Men i dag har vi langt mere, end vi kan bruge, nyde eller betale. Det forhindrer os ikke i fortsat at stræbe efter endnu mere, men det gør os samtidig syge, trætte, overvægtige, stressede, vrede og dybt forgældede. Vi har brug for at udvikle en sans for nok. I stedet for at lade vores forhistoriske hjernevindinger bilde os ind, at vi stadig ikke har nok til at være lykkelige, må vi udvikle en ny overlevelsesstrategi. Nu rettet imod den overflodskultur vi selv har skabt. John Naish inddrager nye forskningsresultater i psykologi, sociologi og økonomi og henter overrumplende konklusioner fra uventede kilder. Resultatet er en humoristisk og tankevækkende vejviser til en verden, der hele tiden lokker med mere end nok.”

De emner, han kommer omkring, er opdelt i følgende kapitler:
NOK – af information
NOK – af mad
NOK – af ting og sager
NOK – af arbejde
NOK – af valg
NOK – af lykke
NOK – af vækst
Aldrig NOK

Og jeg har lånt og læst bogen, men det er for mig én af de bøger, jeg gerne vil genlæse og dykke ned i. Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg gerne vil eje.
Rettelse: Den er hermed skrevet på min liste over bøger, jeg må genlåne, igen og igen, på biblioteket. ;O)

TAK til Lotte B. for at anbefale mig den!

At vælge Det Enkle Liv.

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Moslid i Vinje

“Ho voks opp i rikmannsmiljøet i utkanten av New York. Jenny Endresen lever på den veglause og straumlause fjellgarden Moslid i Vinje i Telemark, og ho lever slik bøndene gjorde for hundre år sidan.”

Not Buying Anything

Hvor jeg nok synes, der ikke var så meget at hente for mig i bogen “Not Buying It”, så er der tilgengæld masser af inspiration og tips at hente til mindre-forbrug på bloggen: Not Buying Anything – Small Footprint, Sustainable Living.

Jeg vil egentlig ikke sige så meget om bloggen, men vil hellere anbefale dig at kigge forbi og se, om der er emner, der interesserer dig. Og måske finder du opmuntring, tips og ideer til at sænke dit forbrug.

Dog et lille udklip fra deres “About-tekst” bag bloggen:

“In our experience, a slower, less complicated life with fewer possessions and desires has given us a calm and sense of freedom that was only fleeting when we were fully plugged into the system. Not that we didn’t enjoy being plugged in, and we were good at it, but as J. Krishnamurti said, “It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society.” We wanted to get better, and we wanted to help make society better, too.

What we needed to develop to get better was contentedness. It is the antidote to consumerism and its onslaught of manipulative, enticing advertising. We have fewer things, and appreciate what we have more. We are working to live, rather than living to work. Our lives revolve around our immediate locality – we like it so much that we rarely travel.

We choose a small footprint, [more] sustainable life because we feel that global conditions give us no other responsible choice. Plus it is more enjoyable than the alternative for us. Lao Tzu said, “Be content with what you have, rejoice in the way things are. When you realize there is nothing lacking, the whole world belongs to you.”

Og så ligger det dér og samler støv. Renselse og nye begyndelser.

“For ikke så længe siden overværede jeg en auktion over de effekter en hjælpepræst havde efterladt sig, for han havde ikke ligget på den lade side i sit liv: ‘Det onde, som mennesker gør, lever efter dem’.

Som sædvanlig var det skrammel det meste af det, ragelse som var begyndt at hobe sig op allerede mens hans far levede. Blandt andet var der en tørret bændelorm. Og nu, hvor disse ting havde ligget et halvt århundrede på hans loft og andre støvede steder, blev de ikke brændt. I stedet for at forsvinde i et bål, en rensende ødelæggelse, kom de på auktion. Naboerne stimlede ivrigt sammen for at se på dem, købte dem allesammen og bar dem omhyggeligt hjem til deres støvede lofter, hvor de kan have dem liggende til deres bo engang skal gøres op, så det kan begynde forfra.”

Henry David Thoreau, Walden – Livet i skovene, s. 63.

Thoreau beskriver senere i sin tekst en renselsesfest, der hvert år foregår hos Muclasse indianerne:

“Når en by holder dansefest […] har de først forsynet sig med nyt tøj, nye gryder og pander og andre slags køkkentøj og bohave, og derefter samler de alt deres slidte tøj og andre foragtelige sager, fejer og rydder deres huse og torve, hele byen, for snavs, som sammen med det tiloversblevne korn og andet gammelt forråd bliver lagt i en stor bunke, som de så lader ilden fortære. Når de har taget medicin og fastet i tre dage, slukkes al ild i hele byen. Under fasten afholder de sig fra at tilfredsstille såvel sult som alle andre drifter. Der udråbes genrel amnesti: alle lovbrydere kan vende tilbage til byen.”
“om morgenen den fjerde dag tænder ypperstepræsten ved at gnide tørre træstykker mod hinanden et nyt bål på det store torv, og derfra kan alle byens husstande forsyne sig med ny og ren ild.”

Så holder de festmåltid på nyhøstet majs og friske frugter og danser og synger i tre dage, “og de næste fire dage modtager de besøg og glæder sig sammen med venner fra nabobyerne, som på samme måde har renset og forberedt sig.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene, s.63-64

Med de kæmpelagre af ting og skrammel vi samler til huse nu om dage, ville det nok være en global katastrofe, om vi smed alt på bålet. Men selve tanken om at gøre sig fri og blive renset og starte på en frisk… Og tanken om ikke bare at overtage andres ting og stille det på loftet… Tjah… Det hele handler om frihed, tror jeg. At føle sig fri, frisk og klar til en ny start. I stedet for at slæbe mængder af ting, skidt, skrammel med sig fra andre, fra os selv. Men, ja… gøre os fri. Tanken føles befriende og lys. Synes jeg. 

Anne Marie og Kattene

I dag et link til en fin udsendelse med Søren Ryge, som besøger gartneren Anne Marie Kousgård, der har danmarks mindste gartneri:

Søren Ryge besøger Anne Marie Kousgaard. DR.

Og lidt fra en artikel af Søren Ryge, Politiken d. 24.12.11:

”Født i 1938. Faderen havde planteskole og frugtplantage på ejendommen, og Anne Marie besluttede tidligt, at hun ikke ville være inde og lave mad og føde børn.
Hun ville arbejde ude ligesom mændene, og det har hun gjort. Overtog faderens planteskole, da hun var 31 år, og har levet på den og af den siden. Alene med sine elskede katte.”
[…]
”Så er der hverken tid til eller behov for det, som de fleste af os bruger så megen energi ( og penge) på. At sætte hus i stand, nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve, nyt mig her og der. Huset er med enkelstensmur, uisoleret. Vinduerne er de gamle og oprindelige. Brændefyret er 40 år gammelt. Men der er tæt, og når det bliver for koldt, kan hun altid trække ud i det lille køkken, hvor det store komfur lever i bedste velgående. Når det fyldes op med kvas og tørt brænde, knitrer og buldrer det, og der bliver varmt på ingen tid, selv i den koldeste vinter. Det er et utrolig hyggeligt køkken! Også for kattene. Væggene er tapetseret med Anne Maries egne tegninger og akvareller.”
[…]
”Igennem årene har jeg mødt mange mennesker, der som Anne Marie har sat tiden i stå, når det gælder de synlige, materielle udtryk i hus og hjem. De bor på det sted, hvor de blev født, og det skal ingen lave om på. Som regel er denne levevis forbundet med en vis grad af vemod og forfald, med ensomhed og en masse, man ikke spørger om.
Men jeg kan hilse og sige, at intet af dette gælder hos Anne Marie. Huset fremtræder i en ualmindelig hyggelig stand, langt fra enhver tilstandsrapport, og den neddroslede planteskole ligeså. Selv udstråler hun sjælden glæde og energi, og måske er det derfor, at det bekymrer hende dybt, at hendes ben er begyndt at drille.”

Jeg husker bl.a. at hun i udsendelsen fortæller, at hun ikke bryder sig om at blive betragtet. Og at man ikke skal vælge at leve et liv bundet på frygt. Sætninger sagt i en samtale om dét valg, at bo langt ude, væk fra mennesker og by.
Ord, som jeg har i min hukommelse (selvom jeg måske ikke husker dem helt korrekt), fordi de gjorde indtryk…

Men klik dig ind i udsendelsen og se de skønne billeder fra gartneriet og hendes hjem. Og lyt til hendes tale…

Giv jorden dens kraft tilbage. Medmenneskelighed og Glæde.

Nedenfor finder I lidt løsrevne noter fra et interview med Jytte Abildstrøm, som jeg lyttede til for et stykke tid siden. Interviewet findes på Jette Harthimmers hjemmeside.
KLIK HER og FIND INTERVIEW NR. 72.

“Når vi skifter livsstil, dykker vi ned med hinanden i hånden for at komme ud på den anden side,
og det er dét dyk, ingen vil tage”

Jytte Abildstrøm.

• Jytte Abildstrøm nævner, at vi bør spise mindre kød og flere bønner. Dyrene nedslider jorden og der bliver ørken.
• Hun spørger, om vi kan være vores luksusliv bekendt, overfor kommende slægter?
• Computerspil, voldsfilm, krimier… brutalisering. Energien kanaliseres ud i, hvordan vi behandler vores jord.
• Giv jorden dens kraft tilbage. Give jorden dens næring tilbage. Kompostér!
• Hvis man har et rigt indre liv, behøver man ikke så mange materielle ting.
• Få gode kærlige tanker ind i sjælen.
• Vedvarende energi: “Det kan ikke betale sig, men det kan svare sig”.
• Vi skal rationere elforbrug i hjemmet, i supermarkeder, på fabrikker.
• Vaner er menneskets værste fjende.
• Lad os udvikle medmenneskelighed. Og fremsige digte og ose af kærlighed, når vi står i kø i Supermarkedet.
• Forædle livet. Glæde andre.

Et lille ps. fra mig: Når jeg ser mig omkring, fornemmer jeg at flere og flere ønsker at tage “dykket”, for at komme ud på den anden side. Så “ingen” kan nu ændres til “nogen”. Og snart “mange”, måske. Hvem ved…?!

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

img_1354

Det her er en af de bedste bøger jeg har læst, i forhold til mine drømme om at leve enkelt. Det var simpelthen en øjenåbner af format – tænk, at nogen valgte at leve sådan – selvforsynende, bæredygtigt, med multtoilet, køer, hjemmebørn, nærvær, selvfundne sten fra stranden til badeværelsesgulvet… I bogen fortæller Katrine Rudolph nøje og ligetil om restaurering af hus, opbygning af multtoilet, om det at være selvforsynende, om stofbleer og bind, genbrug, antiforbrug. At tage sig tid til hinanden, både børn og ældre, i stedet for at suse afsted i dén travlhed, som vi åbenbart vælger at leve efter og leve for. Hun gør sig mange overvejelser om livsværdier omkring husholdning og samfund.

Fra bogens bagside:
“Et liv med tid til livet er en opløftende beretning om livsværdier, nærhed og kontakt til børnene. Det er samtidig en brugsbog for dem, som har lyst til at skabe et sundt og naturligt miljø og stå af forbrugerræset.

Forfatteren, der lever med mand og børn på et husmandssted, øser rundhåndet af erfaringer og praktiske råd fra det daglige liv som hjemmegående husmor. Familien lever af én indtægt og stort set selvforsynende. De dyrker jorden og har et mindre husdyrhold. Huset fungerer med egen brønd, komposttoilet, brændekomfur med vandtank og et rodzoneanlæg til spildevand – alt sammen ting, der gør stedet til en levende organisme.

Katrine Rudolphs bog er ikke kun en skarp kritik af det moderne forbrugersamfund og børnenes vilkår, den er også en glødende og inspirerende håndsrækning til dem, som ønsker at leve tættere på livet.”

Bogen er desværre – så vidt jeg ved – udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

Handmade Home. Kreativ genanvendelse.


There is enough on earth for everybody’s need,
but not for everyone’s greed.
Mahatma Gandhi

Ovenstående citat har jeg fundet i Amanda Blake Soules vidunderlige bog Handmade Home. I bogen fortæller Amanda om syprojekter skabt ud fra genbrugsmaterialer. At bruge hvad man har. Genanvende tøj, der ellers skulle kasseres. Finde spændende ting på genbrug.

Det er en tanke og en ideologi, jeg selv sætter højt! Jeg er ikke god til at sy, men vil gerne lære. Jeg finder ting på genbrug og går stort set aldrig i “rigtige” tøjbutikker. Og hele tanken om at genanvende og skabe på ny, synes jeg er utrolig spændende. Jeg synes, det sætter gang i kreative processer, unika og særlighed, som vi engang glemte, men som jeg tror og håber vender tilbage i denne krøllede verden med finanskrise og miljøspørgsmål. Og i den kreative genanvendelse bliver det lige pludselig sjovt og spændende at genbruge, spare penge og ressourcer.

Jeg kan varmt anbefale bogen.

Bogen er på engelsk. Kan f.eks. købes her: Adlibris

Amanda Soules blog: Soulemama.

Tilfredshed og Rigdom

img_8682-1_9
”Rousseaus synspunkt bygger på en bestemt hypotese angående velstand: at velstand ikke er det samme som at have mange ting. Velstand involverer det vi længes efter. Velstand er ikke noget absolut. Det er relativt i forhold til ønskerne. Hver gang vi ønsker os noget som vi ikke har råd til, bliver vi fattigere, uanset hvor velhavende vi er. Og hver gang vi er tilfredse med hvad vi har, kan vi regne os for rige, uanset hvor lidt vi faktisk ejer.”
Alain de Botton, Statusangst