“Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv”

Jeg synes, Ebba Nilsson rammer noget helt centralt i det, hun siger herunder. Prøv lige at tænk, at hver gang du køber noget, støtter du en business(wo)man, som i forvejen har sørget for, at du får det skidt med dig selv, så du ønsker at købe hans/hendes vare. Det er modbydeligt. SUK!

“Du har tidligere sagt, at ’at elske sig selv er det farligste våben’. Hvorfor er det det?

»Når jeg lægger billeder op af min tykke krop og viser, at jeg elsker mig selv, så bryder det med kapitalismens første og største lov: at jeg bør og skal hade mig selv. Virksomheder forsøger at sælge os denne her idé om, at de ting vi gør, og den måde, vi er på, er forkert. Derfor bliver vi nødt til at købe de her ting for at være rigtige kvinder«.

Hvad er problemet i det?

»Det er et problem, når kvinder køber ting for at føle sige rigtige. Det stikker så dybt, at det virkelig er svært nå til et punkt, hvor vi elsker os selv. Men vi bliver nødt til at prøve, for ellers accepterer vi de strukturer, der er i samfundet. Vi må bryde med det her uopnåelige ideal, hvor kvinder skal være hvide, heteroseksuelle, slanke osv.«.”
Citat fra Politiken: Svensk aktivist: Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv

Moderne slaveri

Vi kan skamme os over fortiden, alt det vi vil, og tro vi er blevet SÅ meget klogere, men vi er, hver eneste dag, selv en del af det: Slaveri. Det har taget en anden form, fordi det der sker, er så langt væk, at vi ikke SER det.
Og det sker bl.a. igennem måden vi forbruger.
Billige t-shirts (fast fashion), elektronik, hvadsomhelst, det kan føles temmelig uoverskueligt.
Nogen tjener jo kassen på det. Nogen lider. Dem, der køber det (os), får noget de (vi) sandsynligvis ikke har brug for, bare fordi man(vi) har “behov”, lyst, et ultrakort glædessekund.

Jeg ved godt, at det ikke er særlig fedt at læse om (og heller ikke at skrive om! ), men det er bare nødvendigt at have med, når vi går ind i hele dette forbrugs-cirkus, som vi alle er den del af. Jeg ønsker, det skal være glæde og håb, som motiverer, men jeg synes lige, jeg må have det her med:

“Slavery did not end with abolition in the 19th century.

The practice still continues today in one form or another in every country in the world. From women forced into prostitution, children and adults forced to work in agriculture, domestic work, or factories and sweatshops producing goods for global supply chains, entire families forced to work for nothing to pay off generational debts; or girls forced to marry older men, the illegal practice still blights contemporary world.

According to the International Labour Organisation (ILO) around 21 million men, women and children around the world are in a form of slavery.”

Teksten findes her, hvor du kan læse mere om “Moderne Slaveri”:
WHAT IS MODERN SLAVERY?
og her om slaveri i fremstilling af produkter:
SLAVERY IN GLOBAL SUPPLY CHAINS