All posts tagged: Katrine Rudolph

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Jeg skrev engang om Katrine Rudolphs fantastiske bog Et liv med tid til livet. Læs den, hvis du har drømme om et enklere liv på landet. Du kan finde indlægget om bogen her: Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet Det viser sig, at Katrine Rudolph også har en Youtube-kanal og har haft det i flere år, uden jeg har opdaget det! Sikke noget. Du kan finde hendes youtube kanal her: Katrine Rudolph Youtube Jeg glæder mig selv til at se, hvad hun har på hjerte.

Begrænsninger

“En god øvelse for folk, der føler sig fastlåst og fokuserer for meget på begrænsninger i livet: Lev sundt og naturligt. Træk vejret dybt hver morgen når du står op. Glæd dig over at være levende og at være netop dig. I det daglige når tanken om dine begrænsninger dukker op, så se på, hvem det er, der har skabt dem. Det er som regel dig selv. Hvis det ser helt håbløst ud, så slet det fra lystavlen. Du har ikke brug for at se dine begrænsninger, de fastholder dig kun. Find så noget du KAN med dit liv – og glæd dig over det. Lad det efterhånden blive en vane at slette det negative og finde det positive frem. Så vil du snart mærke, at dit liv tager en drejning mod det positive, også i økonomisk henseende!” Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet. Læs her om bogen: Et liv med tid til livet

Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Det her er en af de bedste bøger jeg har læst, i forhold til mine drømme om at leve enkelt. Det var simpelthen en øjenåbner af format – tænk, at nogen valgte at leve sådan – selvforsynende, bæredygtigt, med multtoilet, køer, hjemmebørn, nærvær, selvfundne sten fra stranden til badeværelsesgulvet… I bogen fortæller Katrine Rudolph nøje og ligetil om restaurering af hus, opbygning af multtoilet, om det at være selvforsynende, om stofbleer og bind, genbrug, antiforbrug. At tage sig tid til hinanden, både børn og ældre, i stedet for at suse afsted i dén travlhed, som vi åbenbart vælger at leve efter og leve for. Hun gør sig mange overvejelser om livsværdier omkring husholdning og samfund. Fra bogens bagside: “Et liv med tid til livet er en opløftende beretning om livsværdier, nærhed og kontakt til børnene. Det er samtidig en brugsbog for dem, som har lyst til at skabe et sundt og naturligt miljø og stå af forbrugerræset. Forfatteren, der lever med mand og børn på et husmandssted, øser rundhåndet af erfaringer og praktiske råd fra det …

At skabe sit Livsbillede

“Jeg opdagede efterhånden, at mit livsbillede var noget jeg selv skabte. Jeg kunne vælge at fylde mit liv med positive tanker eller negative. Og samtidig med at jeg nu var begyndt at fokusere på det positive, kunne jeg se, at mine omgivelser også ændrede sig. For i og med at jeg var holdt op med konstant at kritisere mig selv, havde jeg nu overskud til at se det positive ved andre mennesker. Jeg kunne se, at det faktisk var nogle dejlige folk, der omgav mig og at verden også var fuld af skønhed, godhed og harmoni.” Katrine Rudolph fra Et liv med tid til livet