Tag: Kompost

Giv jorden dens kraft tilbage. Medmenneskelighed og Glæde.

Nedenfor finder I lidt løsrevne noter fra et interview med Jytte Abildstrøm, som jeg lyttede til for et stykke tid siden. Interviewet findes på Jette Harthimmers hjemmeside.
KLIK HER og FIND INTERVIEW NR. 72.

“Når vi skifter livsstil, dykker vi ned med hinanden i hånden for at komme ud på den anden side,
og det er dét dyk, ingen vil tage”

Jytte Abildstrøm.

• Jytte Abildstrøm nævner, at vi bør spise mindre kød og flere bønner. Dyrene nedslider jorden og der bliver ørken.
• Hun spørger, om vi kan være vores luksusliv bekendt, overfor kommende slægter?
• Computerspil, voldsfilm, krimier… brutalisering. Energien kanaliseres ud i, hvordan vi behandler vores jord.
• Giv jorden dens kraft tilbage. Give jorden dens næring tilbage. Kompostér!
• Hvis man har et rigt indre liv, behøver man ikke så mange materielle ting.
• Få gode kærlige tanker ind i sjælen.
• Vedvarende energi: “Det kan ikke betale sig, men det kan svare sig”.
• Vi skal rationere elforbrug i hjemmet, i supermarkeder, på fabrikker.
• Vaner er menneskets værste fjende.
• Lad os udvikle medmenneskelighed. Og fremsige digte og ose af kærlighed, når vi står i kø i Supermarkedet.
• Forædle livet. Glæde andre.

Et lille ps. fra mig: Når jeg ser mig omkring, fornemmer jeg at flere og flere ønsker at tage “dykket”, for at komme ud på den anden side. Så “ingen” kan nu ændres til “nogen”. Og snart “mange”, måske. Hvem ved…?!

Noter om Kompost

I dag lidt om kompost. Kompost er en kilde til mad og liv. En vidunderlig cyklus, ikk? At det, som ellers skulle smides ud, væk, i skraldespanden, i stedet kan blive til næring for nye afgrøder og lækre grøntsager, som vi senere kan høste og nyde. Derfor lidt noter om kompost i dagens tekst:

Naturvidenskab i praksis
Brug lejligheden til at lære dit barn lidt om naturens kredsløb. Byg en kompostbeholder, eller køb en færdig. Lad barnet være med til at fylde den med haveaffald (frasortér modne frø), visne buketter, kartoffel- og æbleskræller. Vand den med mellemrum og fortæl, hvordan de flittige regnorme forvandler skræl og affald til sund og god kompost til køkkenhaven.

Fra Familiehaven af Mogens Elhauge

Liste over affald, der kan bruges til kompost:

Fra køkkenet:
Afskårne blomster (kun usprøjtede)
Potteplanter (uden potter og jord)
Frugt og Grøntsager
Kaffegrums, teblade – også ublegede filtre og poser.
Nødde- og æggeskaller
Alle skræller (kun økologiske)
Køkkenrulle i begrænsede mængder
Rester af pasta, kogte kartofler og andre grøntsager
Brød og kagerester

Undgå skræller af citrusfrugter og bananer med mindre de er af økologisk kvalitet eftersom de er sprøjtede med mughæmmende midler. Disse svampedræbende midler vil også hæmme omsætningen i den øvrige kompost.

Fra haven:
Blade
Afklippet tørt græs
Gødning og strøelse fra kæledyr (kaniner, høns m.v.)
Kviste og smågrene – også fra hækken (bør findeles)
Ukrudt
Blomstertoppe
Nedfaldsfrugt

Undgå altid følgende:
Fedt
Kød- og fiskeaffald
Pålægsrester, sovs.

Fra Gyldendals grønne forbruger leksikon