All posts tagged: Natur

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens: “Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:” Der ingen skulle tru at nokon kunne bu Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv. Sæson 4, episode 1 Episodebeskrivelse Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er …

SHED Tiny House- An Outdoor Lovers Dream

Det, jeg synes er rigtig vigtigt i denne Tiny House video, er hvordan de prioriterer at have plads i deres Tiny House til al deres outdoor-grej: Denne her prioritering af ting. Ting, der er med til at give fantastiske oplevelser, oplevelser man ønsker i sit liv. I mine øjne illustrerer filmen på fineste vis, at minimalisme og tiny houses ikke er at give afkald, men at give plads.

Stenbjerglykke

For et stykke tid siden var der en udsendelse i tv der hed “Far, mor og børn” med Søren Ryge og en familie, som har valgt at leve et simpelt liv på en gård, et alternativ til vor tids forbrug og hamsterhjul. Jeg kan desværre ikke se, at 1 og 2 længere er tilgængelig på DR, men det er 3 og 4 heldigvis (i skrivende stund … Jeg har ikke selv set 3 og 4, endnu): Far, mor og børn 3 Far, mor og børn 4 Familien har en hjemmeside: Stenbjerglykke og er også på Facebook: Fødegården Stenbjerglykke Facebook

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen. »Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ” Fra Politken om Andrea Hejlskov: “Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Consumed. Film.

Forleden så vi filmen Consumed (Netflix) om GMO, genmodificerede fødevarer, og sådan noget sætter en skræk i livet på mig. Magtesløs. Filmen handler om USA, men jeg ser Kloden som ét hele. (Så lad dog naturen være!) DK og EU har vist stadig en lille portion skepsis overfor GMO, men hvis TTIP bliver vedtaget, kan vi så undgå GMO? Kan vi fortsat bestemme over vores jord? Næppe. Men det var et lille bekymringssidespring. Lidt kort om filmen (Netflix): “Da hendes søn lider af en mystisk sygdom, fører en bekymret mors undersøgelser hende ind i en verden af genetisk modificerede fødevarer.”  

Eat well, Live Well. It’s that simple. WholeLarderLove.

WHOLE LARDER LOVE – a day in a life Jeg ønsker at afslutte året med WholeLarderLove. Rohan Anderson er manden bag og han er med sin alvor, humor og bramfri måde at skrive på blevet en stor inspiration for mig: Jeg tager hans tanker og ord til mig og det er noget jeg vil bære med mig ind i det nye år. (Sammen med Erin Gleesons skønhed og æstetik.) Jeg følger ham på Instagram og her er en tekst han fornylig skrev: “This year has involved a great deal of pushing 💩 up hill. Glaciers continue retreating. Ice shelves melting. Lakes continue to dry up. Weather continues to get wilder, hotter, drier. People are getting fatter, sicker and dumber. The machine gets more powerful. Distracting the masses with the promise of a shiny happy life full of stuff that brings a shallow happiness. The persecuted become more persecuted. The innocent more hurt. This is the year that I accepted that humans are their own worst enemy. I’m coming to terms with the reality that the western population …

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige. Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside: ‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.” Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres. Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål. Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.” …

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR. Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside: “Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende. Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval. Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?” Se udsendelsen her: Livets opskrift – Grækenland

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.” (Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard) Tekst fra Natursyn, P1, DR. Lyt til programmet her: Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.”

”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv. Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet …

At vove at leve. Jonna Jinton.

For få måneder siden fandt jeg Jonna Jintons smukke blog. En blog af tanker, enkelthed, fotografi og natur. Jeg vil i dag linke til et indlæg, hvor hun skriver om at vove at leve: Her beskriver Jonna Jinton om dét at tage springet fra at bo i byen og være i gang med en uddannelse, droppe det hele og flytte til et natursmukt, fredeligt “udkants”-område i Sverige: Att våga – Jonna Jinton

ReDane

ReDane from Elk Film on Vimeo. Når jeg går tur, omkring vores lille by, har jeg det som om jeg vandrer i en trafikeret papkasse. Jeg har altid skammet mig over, at jeg ikke bryder mig om marker, for det er jo “den danske natur”. Eller er det? Spændende film og tanker om industri og landbrug.

Hvor de vilde tanker gror. Dorthe Nors og Andrea Hejlskov.

Jeg blev jublende glad, da jeg så, at dette interview er lagt på youtube. To stærke, seje, smukke kvinder i samtale. Kvinder, der kan noget med ord. “Hvor de vilde tanker gror”. ”Jeg tror, vi har mistet vores fornemmelse for, hvad natur ER. […] Jeg tror, at for mange mennesker er naturen det andet. Det er det, der er væk fra os. Det er noget, vi skal aflæse eller kigge på og ikke noget vi som sådan er en del af. Eller også er det en romantiseret forestilling om noget, der er kønt og pænt og kan betragtes, i stedet for noget man selv er involveret i og er et stykke af. Og det er noget man kan bruge. Det er en ressource, vi bare kan gå løs på.” Lyt til flere ord om havet, cyklisk energi, kvindelig kraft, strømme under overfladen… om det mekaniske, om porte og om litteraturen kan redde naturen. Andrea Hejlskov interviewer forfatteren Dorthe Nors på Bogforum. Ps – har du ikke læst “Minna mangler øvelokale” af Dorthe Nors – så …

Links: At vælge at bo småt.

I dag lidt forskelligt fundet på nettet omkring dét at vælge at bo småt. Først en artikel der fortæller lidt om det at bo småt som familie: Tiny houses, big lives: How families make small spaces work, in real life I denne artikel nævnes en familie, som i finanskrisen måtte de lukke deres restaurant og herefter valgte at bo småt: Tinyhousefamily.com … Logan Smith, som lever sammen med Tammy Strobel i et lille hus (før omtalt Her), har en blog, hvor han fortæller om praktiske løsninger omkring dét at bo småt. F.eks. hvordan et toilet fungerer på så få m2. Læs Logans blog her: Smalltopia … Og sidst, men ikke mindst, skønhed, der bare vælter mig omkuld… Drøm dig langt væk ind i denne blog, med smukke landskaber og huse… Cabin Porn

Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame…

“Når en kvinde flytter ind i huset hos den visne gamle dame, oplever hun derfor også, at hendes evne til at beslutte sig forsvinder, luften forpestes, hun føler livslede, simpel nedtrykthed og har pludselige angstanfald. Det er de samme symptomer man finder hos dyr, når de lammes af fangenskab og traumer. Når vi gør dyrene alt for tamme, bortavler vi også stærke og fundamentale impulser til at lege, knytte sig til andre, klare sig selv, gå på opdagelse, knytte nære bånd og så videre. Når en kvinde går med til at blive for “velopdragen”, forsvinder hendes instinkter til disse impulser ned i det dybeste ubevidste og kan ikke længere nås automatisk. Man siger, at hun er instinkt-skadet. Det, som skulle komme helt naturligt, kommer slet ikke eller kun efter en større åndelig kamp med jeget. Når jeg kalder overdrevet domesticering for fangenskab, mener jeg ikke socialisering, den proces hvorved børn lærer at opføre sig mere eller mindre civiliseret. Social udvikling er påkrævet, vigtig. Uden den kan en kvinde ikke klare sig her i verden. Men …

Menneskeføde af Tor Nørretranders

Menneskeføde af Tor Nørretranders er en bog der har hjulpet mig i min søgen efter en bedre måde at spise på. I et interview til Information om bogen fortæller Tor Nørretranders bl.a. at udgangspunktet for at skrive bogen var at han var blevet for tyk og gerne ville tabe sig. Desuden fortæller han om stivelse og monotoni i mad og vores liv generelt: Fra “Vi spiser tabermad”, Information 26. juli 2007 […] Han mener, at en hovedårsag til samfundets fejlernæring skal findes ved at følge det landbrugshistoriske spor. Landbrugets monotoni “Vi er i løbet af de seneste 6.000 år efterhånden gået over til kun at producere stivelse i form af korn, kartofler og så videre. Det er billigt og let at producere, men det forvirrer kroppens selvregulering. Samtidig er vi holdt op med at bevæge os, og vi varierer ikke vores mad, som man gjorde tidligere,” siger Tor Nørretranders og drager hele civilisationsprocessen med ind i problematikken: “Hvis man ser på det civilisationskritisk, kan man se, at den fremadskridende model er monotonien. Se for eksempel …

Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle

“Jeg vil meget hellere sidde i en solstråle og drikke en kop morgenkaffe, jeg vil hellere skrive med en rigtig god tuschpen i en læderindbunden bog med tykt papir, jeg vil meget hellere se på min flok, min hulebjørnens klan, jeg vil fange fisk og kløve brænde, klare mig selv. Jeg vil have fingrene i jorden, muld mellem hænderne, jeg vil bade i klare floder og varme mig ved ilden. Jeg vil skrive om mit liv og det behøver ikke være en genre. Og du behøver ikke kunne lide mig. Jeg skriver dagbøger. Thats it. Jeg er ikke Forfatter.” Disse smukke ord fandt jeg hos Andrea Hejlskov på hendes tidligere blog. Hun flyttede ud i skoven med sin familie og nu blogger hun her: & the pioneer life 

At bo småt. Bygge sit eget hjem i en container.

At bo stort med masser af rum og plads og bekvemmeligheder er dyrt. Rum skal varmes op, ting skal passes og plejes. At være forgældet og ejet af banken stjæler frihed og tid, som man i stedet kunne bruge på hinanden og på at være, at dele og at skabe. Igen en lille video om at bo småt og at indrette sig, så man har tid til livet. Hun fortæller om sine grunde til at bo, som hun gør, og viser og fortæller om, hvordan hun har skabt sit hjem. Jeg ta’r hatten af for denne kvinde. Hun nævner også, at efter Argentinsk standard ville hendes hjem være absolut fint. Imens man nok ser lidt anderledes på hendes måde at indrette sig på i vores vestlige lande. Og det synes jeg giver noget at tænke over. Lever vi efter dén standard, der hersker i vores samfund, for at føle accept? Eller lever vi virkelig, som vi allerhelst ønsker det: Låne mange penge i banken for at låne til et stort hus med to badeværelser og …

Play Again. Børns skærmforbrug. At miste kontakt med leg og natur.

Hos Slow Famliy Living faldt jeg over denne tankevækkende tekst om en film “Play again”, som handler om amerikanske teenageres computer og tv-forbrug. Og stiller spørgsmålet, hvordan kan børn føle nogetsomhelst behov for at passe godt på naturen, når de aldrig oplever den? Hvad sker der, når legen fjernes fra barndommen? Filmen skildrer disse børns forbrug og hvad der sker, når børnene inviteres ud i de smukkeste skove, den smukkeste natur.  Slow Family Living, som beskriver filmen, berører også i indlægget, om den virtuelle verden af sms’er og facebook får os til at undgå at se hinanden? Altså – virkelig SE? Og hvordan er det vi ønsker at vores børn skal opleve verden, igennem vores handlinger: Sidder vi selv med snuden i computeren, når børnene er omkring os, eller… Det nævnes at det gennemsnitlige skærmforbrug for børn er 7,5 timer om dagen på hverdage og i weekenderne 12-15 timer! Klik ind og læs med hos Slow Family Living: Play Again (Slow Living Family) eller klik dig direkte ind til filmen Play Again: Play Again (The Movie) Se det tankevækkende filmklip her: