Browsed by
Tag: Quinde

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Hvor lidt kan jeg nøjes med. Om frihed. Og arbejde, penge og forbrug. Underbara Clara.

Jeg bliver glad, vildt glad, når jeg ser nogen TALE og bryde igennem med deres ord om ting, der omhandler det her fuldstændig absurde samfund, der består af arbejde, arbejde, arbejde, vækst, vækst, vækst…
Jeg bliver glad, når jeg ser mennesker, som ønsker det anderledes. Mennesker som ser, at der SKAL ske en forandring.

Det handler om Underbara Clara. Hun fortæller bl.a. at man skal spørge sig selv:

“Hur lite kan jag nöja mig med?
Vad kan jeg vara nöjd med i mitt liv?
I stället för: “Hur maxat kan det bli? Hur stort ska jeg bo?”

Og spørgsmålet om, hvor lidt jeg kan nøjes med, handler om min frihed.
Det er så sandt, som det er sagt.
Jo mindre vi forbruger, des mindre behøver vi arbejde, des mindre forurener vi og des mere frihed har vi.

Se Underbara Clara her:
TV. De obekväma. Underbara Clara

Om udsendelsen:
“Bloggaren Clara Lidström vill att vi ska ändra synen på arbete, pengar och konsumtion. För klimatets skull, för att komma till rätta med arbetslösheten och för att bli lyckligare.”

TAK til Det Simple Liv for at dele denne udsendelse!

Tilføjet d. 20/5: Underbara Claras blog:
UnderbaraClara

Please follow and like us:
Hvor er du? Og. Hvad vil du have?

Hvor er du? Og. Hvad vil du have?

Hos En kvindes bekendelser, læste jeg om at være på den rette hylde og hun referer til Grethen Rubin, der taler om Drift: Er du der, hvor det føles rigtigt, eller flyder du bare med, fordi det, du er i, kender du. Er tryg ved. Men måske føles det alligevel, som om det er noget andet, der kalder… Jeg har fundet en video, hvor Rubin taler om Drift. Det giver måske lidt et billede, lidt at tænke over…
Gretchen Rubin talks about “Drift” at 5×15 New York – 2013

Men hvordan ved man så, hvilken hylde der er den rette? Hvordan finder man “det”? Tjah…
Jeg snublede tilfældigt over denne video med “Teal”: How to Discover what you want.

How to disover what you want.

Jeg betragter ikke mig selv som spirituel. Jeg har simpelthen så svært ved at gribe begreber som “universet” og alt omkring law of attration. Det fiser simpelthen ikke ind. Jeg forstår det – teoretisk, men jeg kan bare ikke… tage det ind.
Nå.
Teal kommer også ind på de her ting. Og jeg må indrømme, at her gør det altså indtryk på mig. Alt hvad hun siger, er ord, jeg kan bruge.

Det er mange uger siden, jeg lyttede, og jeg noterede og noterede og inddrog mine egne ønsker og liv,
og så sker der en masse andet og jeg glemmer det igen… Gamle vaner tager over, jeg går i “drift”, og nye uventede ting dukker op, og jeg mister min røde tråd.

Drift.*

Men prøv at lytte til disse to kvinder.
Se, om det kan give dig lidt, hvis du som mig, søger.


*Tilføjelse: Drift (engelsk) = laden stå til/følge strømmen.

Please follow and like us:
At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

Please follow and like us:
At skabe sit Livsbillede

At skabe sit Livsbillede

“Jeg opdagede efterhånden, at mit livsbillede var noget jeg selv skabte. Jeg kunne vælge at fylde mit liv med positive tanker eller negative. Og samtidig med at jeg nu var begyndt at fokusere på det positive, kunne jeg se, at mine omgivelser også ændrede sig. For i og med at jeg var holdt op med konstant at kritisere mig selv, havde jeg nu overskud til at se det positive ved andre mennesker. Jeg kunne se, at det faktisk var nogle dejlige folk, der omgav mig og at verden også var fuld af skønhed, godhed og harmoni.”
Katrine Rudolph fra Et liv med tid til livet

Please follow and like us:
Kvinder og Måne og Være Tilstede.

Kvinder og Måne og Være Tilstede.

Jeg har ganske vist lagt denne tekst ud før, på en anden blog. Men denne tekst gjorde en forskel for mig – om hvordan jeg/vi har mistet føling med Cyklus – og hvor stor en gave vi har. Jeg holder meget af denne tekst…

‘…Med blyantspidsen, bankede Winona let på cirklens toppunkt, hvor hun havde tegnet fuldmånen:
“Ved deres fuldmåne er kvinder i deres mest givende hjørne overfor de, der er omkring dem. Hun lyser for dem. Hun er til tjeneste for dem. Hendes genskær er et stærkt lys for hendes familie, hendes venner og hendes cirkel. Hendes liv leves inden i denne fulde cirkel.” Winonas hænder bevægede sig udad i cirkelbevægelser, for at understrege hvordan en kvinde skal give ud af sig selv.

“I hvide kalder det den frugtbare tid, og måske er også dét et godt navn. For vores frugtbarhed ligger i modtagelsen og refleksionen. Vi kaster lys over dem omkring os. Men…” her holdt Winona en pause for at finde det rigtige udtryk, “der kommer en tid, hver måned, hvor kvinden går ned i sin månes mørke.” Winona pegede på det nederste af cirklen, hvor tiden for ingen måne var tegnet som en sort cirkel.

“Det er i denne tid,” fortsatte Winona, “at kvinden har brug for at trække sig indad til stilheden, væk fra hendes kreds af familie og venner. De ældste vidste dette og plejede at have et sted hun kunne gå hen for at være i stilhed. Det blev kaldt for månehytten. Det er selvets tid. Ensomhed. For kun i ensomhed kan en ny måne fødes inden i hende.”

“Og hvad hvis hun ikke trækker sig tilbage?” spurgte jeg. “Hvis hun vedbliver at være i tingenes midte, hvad så, Winona?”
Winona kunne ikke have vidst, at jeg var arbejdsnarkoman.

“Så, Meggie, er hun altid i halvmånen, aldrig fuldt tilstede for andre, aldrig fuldt tilstede for sig selv. Der er intet nyt liv. Der er ingen død. Årstiderne eksisterer ikke. Alt er ensformigt.” ‘

(Fra Winonas visdom af Priscilla Cogan.)

Please follow and like us: