Browsed by
Tag: Rytme

Håndens Værk. Og min absolutte opmærksomhed.

Håndens Værk. Og min absolutte opmærksomhed.

Jeg har tid.
Jeg kan ikke lide larmen af maskiner.
Og jeg kan godt li’ at have mig selv med i dét, jeg gør. Det må gerne gå langsomt, meget langsomt. Måske lytter jeg radio til.

Det føles bare altid lidt forbudt, når jeg gerne vil give ting god tid. Jeg har det som om, jeg altid skal hurtigt videre til det næste. Selv i mit eget hjemmeunivers. Så alting, alle råvarer smides ned i en køkkenmaskines køkkenskål. Eller stavblendes.
Og det er også ok.
Det er mere end ok. Jeg er egentlig stolt over, når jeg overhovedet BRUGER råvarer, i stedet for at købe færdigt ved købmanden.
Så det ER godt.

Men… jeg kan bare ikke lade være med at tænke på Kaptajnens ord:

”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.” (og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov)

Min absolutte opmærksomhed.

Sådan her kunne jeg vælge at lave mit brød. Og mit pesto. Jeg behøver ikke alle de maskiner. En frigørende tanke. Inkluderer sanselighed.
(og jeg sparer el. Og opbygger muskelkraft. Og ingen maskinelle reparationsudfordringer af de komplicerede slags.)
Urtehakker. Skål. Klæde. Bræt. Mere skal man stort set ikke bruge for at udføre disse arbejder.
Ja, og så mine hænder, selvfølgelig.

Opmærksomhed og Håndens Værk.

Se disse to fine film:

classic pesto

he art of making bread

Videoerne her på siden er fra Kinfolk. Kinfolk er et magasin, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at have i hænderne. Men jeg har set deres videoer. Kinfolk skaber et blødt, æstetisk univers, hvor tingene går langsomt. Nærvær. Og man kunne jo godt vælge at påstå, at det bare er film, billeder og vildt urealistisk. Men jeg mener helt ærlig ikke, det her er urealistisk. Tværtimod tror jeg, vi hver især kan bringe det ind i vores eget hjem og liv, hvis vi kan finde tid og ro, og hvis vi ønsker det. Sanselighed, bevægelse og skabelse. Det kan vi da godt!

(Læg i øvrigt mærke til fraværet af plastik.)

Please follow and like us:
Gro langsomt. Kampkraft.

Gro langsomt. Kampkraft.

“Fødevareindustrien er klar over vores usalige trang til at spise infatilt, og en del af den er industrien faktisk også selv ansvarlig for. Grøntsager, som avles under optimale betingelser med kunstlys, kunstvarme, kunstgødning, må aldrig kæmpe for livet. De kommer til at smage af meget lidt, for alle de stoffer, som giver smagen, bliver udviklet i takt med, at planten har brug for dem til sin egen overlevelse. Smagsstofferne hjælper planter gennem insektangreb og tørkeperioder, de er plantens selvforsvar og immunsystem og jo mere naturligt en plante lever, jo flere naturlige indholdsstoffer har den, og i større mængde. Planter uden kampkraft er nogle skvat, og vi har bestemt ikke godt af at spise skvattede slappe planter. Smagsstofferne er ikke ligegyldige for os, det er stoffer som vores krop forventer, at de planter, vi spiser, er i besiddelse af.”
Af Camilla Plum, fra Ælle Bælle Frikadelle.

[…og jeg tænker på, hvadnuhvis det også er sådan med os mennesker. At vi bliver stærkere og smukkere af at gro langsomt. At vi bliver dybere og sundere af at mærke vores modstand, i stedet for at jage afsted, for til sidst at knække af stress? Bare en tanke…]

Please follow and like us:
Håndarbejde. Værdi. Langsomhed.

Håndarbejde. Værdi. Langsomhed.

“I den moderne verden, hvor det er så nemt, så billigt og så hurtigt at købe ting, mister de ting, vi har købt, deres værdi. Hvilken værdi har en genstand, hvis vi kan købe ti andre nøjagtig mage til på ingen tid?” siger Murphy. “Når noget er håndlavet, betyder det, at nogen har investeret tid i det, og det forlener det med sand værdi.”
[…]
“At strikke er fra naturens hånd langsomt. Man kan ikke trykke på en knap, søge på en skala eller tænde for en kontakt og få det til at gå hurtigere. Den virkelige glæde ved at strikke ligger i selve handlingen og ikke i at nå målstregen. Undersøgelser viser, at pindenes rytmiske dans med alle dens gentagelser kan dæmpe puls og blodtryk ved at lulle den strikkende ind i en fredfyldt, næsten meditativ tilstand.”
Fra Lev livet langsomt af Carl Honoré.

Please follow and like us:
At skabe sit Livsbillede

At skabe sit Livsbillede

“Jeg opdagede efterhånden, at mit livsbillede var noget jeg selv skabte. Jeg kunne vælge at fylde mit liv med positive tanker eller negative. Og samtidig med at jeg nu var begyndt at fokusere på det positive, kunne jeg se, at mine omgivelser også ændrede sig. For i og med at jeg var holdt op med konstant at kritisere mig selv, havde jeg nu overskud til at se det positive ved andre mennesker. Jeg kunne se, at det faktisk var nogle dejlige folk, der omgav mig og at verden også var fuld af skønhed, godhed og harmoni.”
Katrine Rudolph fra Et liv med tid til livet

Please follow and like us:
Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.


Uddrag fra Michael Husens bog “Arbejde, rytme og tid” om rytmisk velfærd, at være rytmeanormal og temporal vold. Personligt synes jeg teksten både er spændende og tankevækkende. Jeg tænker, at hvis der fandtes lidt mere “tidsrummelighed” i samfundet og på arbejdspladser, ville der måske være plads til flere. Flere kunne give en hånd med. Andre kunne stresse lidt ned. Måske er det både utopisk og naivt tænkt af mig. Men tænk, hvis…

Læs med her:

“Det, man kalder ‘nedsat arbejdsevne’, og som undertiden gør mennesker syge eller skubber dem ud i en outsiderposition som “invalidepensionister”, er ofte, at de ikke er i stand til at arbejde i det tempo, i den rytme, som den samfundsøkonomiske tvang dikterer. De er “rytmeanormale”. Ofte er “invaliditeten” altså et resultat af temporal vold. Det er både forkert og umenneskeligt at stemple disse mennesker som “invalider” eller uarbejdsdygtige. Det er samfundet og dets økonomiske institutioner (herunder fagforeningerne), der burde være under anklage for ikke at gøre det muligt for alle mennesker at arbejde i deres egen rytme. Alle kan arbejde – kun rytmiciteten er til en vis grad individuel.

Den eneste rimelige løsning er, at der gives plads til arbejdsinstitutioner med mere moderat rytme. Samt en større valgfrihed mht. hvor længe man ønsker at arbejde pr. dag og i hvilket tempo.

Det er vanskeligt at få lov til at eksperimentere. Bl.a. fordi der er stærke interesser, der aktivt holder fast i en pligt- og flidsmoral. Men da der er store individuelle forskelle i, hvad den enkelte finder sig godt tilpas med, og da dette i vidt omfang også afhænger af arbejdets art og indhold, og da en masse tillærte og indgroede normer er involveret, som bremser den enkelte i at gøre sig sine egentlige ønsker klart, må konsekvensen alligevel være, at der må eksperimenteres. Der bør åbnes for større individuel mulighed for at eksperimentere med varierende arbejdstider og større og friere adgang for alle aldersklasser til at deltage i disse eksperimenter.

Ingen ved, hvad mennesker er i stand til at klare og trives med, før man giver dem reel mulighed for at eksperimentere med det på rimelige vilkår.

Nøglen til et bedre socialt liv i de rige samfund er ikke længere større materiel velfærd men større rytmisk velfærd.”
(Husen, 94-95)

 

Please follow and like us: