Browsed by
Tag: Samfund

Norm. Menneske. For langsom.

Norm. Menneske. For langsom.

Jeg håber aldrig nogensinde, at noget, jeg skriver herinde, indikerer, hvad DU skal gøre.

Min hensigt er til enhver tid at lægge ting op til inspiration. Noget kan bruges, andet kan ikke. Vi er forskellige, vi har forskellige opgaver at udføre. Ellers ville det da først gå galt, hvis vi alle skulle det samme…
…som måske lidt har været tendensen i de sidste årtier. Normbegrebet bliver al for snævert og det gør, at mange ikke føler, de kan trække vejret, mig selv inklusive.

Jeg synes jo egentlig ikke, jeg er et dårligt eller dovent menneske, men det er bare som om, jeg ikke kan følge helt med i det tempo, der kræves for at deltage i samfundet. Omvendt er jeg ikke længere i stand til at “stå af ræset” og må tilbage til hamsterhjulet. Og så har vi et paradoks: Jeg SKAL være med, men når jeg er der, taber jeg ting, snubler og falder, ryster på hænderne fordi min langsomhed gør alting værre, det er som en ond spiral og til sidst forlader jeg hulkende det, jeg stod i.
Det er virkelig irriterende ærgerligt og sårbart, når nu jeg gerne vil tage del og bidrage til det her egentlig fantastiske samfundssystem, men der er bare noget, som skal ændres.
Men man skal selvfølgelig ikke ændre alting for MIN skyld.

Sagen er, at får jeg tid, tryghed og ro er jeg dygtig, pålidelig og grundig. Velformuleret (som regel) og venlig.
Jeg tænker, jeg ikke er alene om at snuble, ryste og hulke.
Jeg tænker også, at det kan handle om feminine værdier, for det føles, som om jeg er en Rundhed, som skal proppes ind i en ret firkantet kasse.
Mænd har også feminine værdier, så det handler ikke om kønskamp, men om at være menneske.

Jeg har ingen løsning. Måske kan vi finde den sammen.

Medicin, samfund, arbejde.

Medicin, samfund, arbejde.

“Hun [Nadja Prætorius, Psykolog og forfatter til flere bøger om samfund og stress] oplever, at hendes patienter – der kommer fra alle samfundslag – er udsat for et markant større pres og mistrivsel på arbejdspladsen end tidligere. »Grundlaget for konkurrencestaten er jo at gøre folk langt mere effektive og konkurrenceorienterede, så vi kan opnå større produktivitet og vækst og dermed sikre landets konkurrenceevne. Når folk får stress, er det jo ikke, fordi de ikke gider arbejde. Men det er meget nemmere at sige, at folk er blevet mere psykisk sårbare og derfor udvikler depression,« siger Nadja Prætorius.

Hun forklarer, at det er vigtigt at skelne mellem de psykiske sygdomme, som altid har eksisteret, og så de lidelser, som relaterer sig til samfundsforandringer.

»Det kan være en meget svær sondring at foretage. Men når et ellers sundt og rask menneske får stress og depression, så er det en forudsigelig reaktion på en ubærlig menneskelig situation, de udsættes for. Vi kan ikke tåle at blive afskåret fra at være reflekterende, tænkende væsner, at være kreative, indfølende og empatiske og kun blive set i et nytteperspektiv,« siger Nadja Prætorius, der mener, at behovet for at indrette mennesket, så det gør mest samfundsnytte, bør modsvares af en diskussion af, hvordan vi indretter samfundet bedst for borgerne. »Men det har vi glemt, hvilket er paradoksalt i et demokratisk system,« siger hun.”

Artikel fra Information: Vi tager piller i stedet for at tage debatten.

Ps. Jeg kom til at markere noget med rødt i ovenstående tekst…

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

At skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

Lyt til denne podcast fra Apropos med Andrea Hejlskov, som med sin familie er flyttet ud i De Svenske Skove. Det handler om civilisation. Og om de seneste få generationers ressourcerøveri fra de mange kommende generationer. Og at skrælle komfortlagene af, for at genfinde en basal menneskelighed…

http://podcast.dr.dk/P1/apropos/2013/apropos_130226.mp3

Læs om Apropos tema om civilisation her:
Apropos – Civilisation

Besøg Andrea Hejlskovs blog:
& the pioneer life

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

Nødbremse. Slow Living. So F***ing Special.

”Det med at leve slow, det er nødbremsen i et fuldstændig hæsblæsende samfund og i en kulturkreds, hvor vi er ved at slå hinanden og planet og det hele ihjel.”

Sådan cirka siger Christine Feldthaus i programmet om Slow Living i tv-udsendelsen “So F***ing Special”.

Lidt om programmet:

Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen “slow living”, hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.

Hvis du ønsker at se programmet So F***ing Special om Slow Living, så klik her:

http://www.dr.dk/TV/se/so-f-ing-special/so-f-ing-special-4-6#!/00:22