Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Lige nu kan man se:
Klædt af – til det gode familieliv på DR.

Tekst fra DR’s hjemmeside:
“Hvad er egentlig det gode familieliv? I programserien “Klædt af – til det gode familieliv” sætter DR fokus på det gode liv og undersøger, hvordan vores ting påvirker vores familieliv. For hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie, hvis vi ingenting har udover os selv?
Tre familier har meldt sig til et eksperiment. Deres hjem bliver tømt for ting og familierne skal derefter fortsætte deres almindelige hverdag og leve 14 dage efter eksperimentets regler: De må hverken købe eller låne ting med hjem, men må hver hente én ting hver dag. Alt sammen for at teste: Hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie?”

Konceptet er det samme som det, jeg tidligere omtalte her:
My stuff – Klædt af
men denne gang er det familier, som deltager i programmet.

Lige en lille tilføjelse:
Vores smartphones, tablets osv. fylder meget i vores (mangel på) fællesskab, som vi også hører om i disse programmer, men i øvrigt også i programmerne “Skru tiden tilbage”: Her ønskede nogle af familierne at prøve at opleve samvær med hinanden uden elektronikken.
Hvorfor lader vi det fylde så meget, når det nu samtidig føles så… livsstjælende?

Eat well, Live Well. It’s that simple. WholeLarderLove.


WHOLE LARDER LOVE – a day in a life

Jeg ønsker at afslutte året med WholeLarderLove. Rohan Anderson er manden bag og han er med sin alvor, humor og bramfri måde at skrive på blevet en stor inspiration for mig: Jeg tager hans tanker og ord til mig og det er noget jeg vil bære med mig ind i det nye år.
(Sammen med Erin Gleesons skønhed og æstetik.)

Jeg følger ham på Instagram og her er en tekst han fornylig skrev:

“This year has involved a great deal of pushing 💩 up hill.
Glaciers continue retreating. Ice shelves melting. Lakes continue to dry up. Weather continues to get wilder, hotter, drier. People are getting fatter, sicker and dumber.
The machine gets more powerful. Distracting the masses with the promise of a shiny happy life full of stuff that brings a shallow happiness.
The persecuted become more persecuted. The innocent more hurt.
This is the year that I accepted that humans are their own worst enemy. I’m coming to terms with the reality that the western population is mostly ignorant, apathetic, and thoughtless.
I guess I’m fighting against that in some way. I have no regrets doing what I’m doing. I hope to kick some serious ass in 2016.”
(Link til tekst Her.)

WholeLarderLove handler om hjemmedyrk, at lave mad fra bunden og samtidig sætte “tingene” i et større perspektiv. Jeg linker nedenfor til et indlæg, hvor Rohan Anderson på sin blog fortæller om, hvad en dåse suppe betyder for hans indsamling (eller mangel på samme) af svampe i skoven. Det er godt set, godt skrevet og et indspark til sådan en som mig, der godt nok ikke køber så mange ting, men … mit fødevareforbrug/indkøb er helt, helt skævt…

Læs indlægget her:
Dear God, What Have We Done?
Og tjek endelig resten af bloggen ud!

WholeLarderLove på instagram:
wholelarderlove instagram

Lidt om hans seneste bog:

A Year of Practiculture- Rohan Anderson from SCRUFFALO on Vimeo.

Ønsker du at kende mere til hans historie, kan jeg anbefale at se ham fortælle her:

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Ismael af Daniel Quinn

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!