Tag: Skaberliv

Det Grå

“Danmark forekommer at være en større kontrast til Indien, end Indien er til Danmark. Måske det har noget med vores personlighed at gøre, at vi befinder os vældig godt i det varme, krydrede og afslappede land. At vende tilbage til Danmark virkede som et massivt kulturchok. Bilerne kører i snorlige rækker på vejene. Alt er gråt i gråt. Hverken huse, beklædning, natur eller butikker har farver. Her er ingen gadeboder, mennesker eller dyr i vejkanterne. Det virker, som om der ligger en tyk, ren, alt for nydelig og monoton membran hen over landet, der kun indimellem brydes af de røde vimpler i kolonihaverne.”

fra Rejsen til sundhed af Anja Ballegaard & Zenia Santini.

Squam. Drømme om kreativt fællesskab.

Squam Retreats from Squam on Vimeo.

Squam – creativity as a way of life. Deres mission:

“Squam promotes creativity as a way of life.

We teach, inspire and heal. Our community receives encouragement, training, inspiration and experience that expands their creative spirit. We help dissolve restrictions and limitations on the definition of what it means to be an artist.

We celebrate joy, fun, pleasure, beauty and the natural world. We offer national and international retreats; nurture an online community open to all; and produce publications in both traditional and emerging media formats. We help support our community through the sales of their high quality original work. We are a proud member of 1% for the Planet and our donation goes directly to Squam Lakes Conservation Society.

For all of us at squam, it’s not just what we put out into the world, but the environment that we create in our worklife that must uphold our core values. In order to inspire others to live their best lives, we actively foster a professional hub where each member of the team is valued, has a voice, and is encouraged to take creative risks.
The result is a workplace that is fun and spectacularly productive.”

Se mere på deres hjemmeside: Squam – creativity as a way of life.
De har også en blog:
Squam Blog

… “Come as you are. Leave as you want to be.”…
(citat v. en af Squams andre videoer)

“Jeg kan ikke se meningen i at have et stort badeværelse, hvor man kun kan stå og spejle sig selv«.

img_1941_27Artikel fra Politiken med Bodil Jørgensen:

»Jeg aner ikke, hvad ting er værd, og drømmer om et samfund, hvor man bytter sig til ting og genbruger langt mere. Den slags kan jeg finde ud af. Vi sorterer skrald og genbruger i stor stil«.

Er du stået helt af ræset?

»Jeg har opgivet drømmen om finish. Folk tørster efter blanke paneler og river et helt køkken ned, fordi væggen skal stå et andet sted. For mig er det en absurd form for overforbrug. Alt det, der skinner, skal jo holdes ved lige og males i en uendelighed, for livet sviner. Vi går ind i ting, vi vælter ting, vægge får pletter og huller. Jeg synes, det ser ret fantastisk ud med en lille fugtplet«.

Er det også et moralsk statement?

»Ja, det er forkert, når vi bare skruer op for et på forhånd enormt forbrug, mens andre bor i en barak, der er blæst omkuld eller er på flugt fra Syrien. Alt det glittede er røvbanan kedeligt, og det udhuler os moralsk.«

Læs resten her:
“Bodil Jørgensen: Alt det glittede er røvbanankedeligt. Hun har opgivet at opnå finish. Livet sviner jo, siger hun.”

Kvinder og den tabte skaberkraft.

“Jeg har set kvinder arbejde i mange, mange timer i et job, de hadede, for at kunne købe dyre ting til deres hjem, mænd eller børn. De skubber deres ikke helt små talenter totalt i baggrunden. Jeg har set kvinder insistere på at gøre hele huset rent, inden de kan sætte sig ned og skrive … og du ved selv hvordan det er med rengøring … man bliver aldrig færdig. En perfekt stopklods for en kvinde.

En kvinde skal passe på, at overdreven ansvarsfølelse eller respekt ikke stjæler den hvile, musikglæde og begejstring, som er nødvendig for at hun kan skabe. Hun er nødt til at slå i bordet og sige nej til halvdelen af det, som hun mener, hun “bør” foretage sig. Kunst skal ikke kun skabes i stjålne øjeblikke.

Når en kvinde prøver at tilrettelægge en kreativ idé, spredes planer og projekter for alle vinde og bliver mere og mere usammenhængende og rodede. Hun søger ikke konkret at opspore den, fordi hun igen ikke har tid til at skrive det hele op og tilrettelægge det, eller hun bliver distraheret af så mange ting, at sporet forsvinder for bestandig.

Det sker også, at omgivelserne misforstår eller ikke viser respekt for kvindens kreativitet. Det er hendes egen opgave at forklare dem, at når hun har “dette udtryk” i øjnene, betyder det ikke, at hun er et tomrum, som venter på at blive fyldt. Det betyder, at hun afbalancerer et stort korthus af tanker på en enkelt fingerspids, og at hun omhyggelig holder alle kortene sammen med bittesmå krystalsplinter og en smule spyt. Og hvis bare hun kan få det hen til bordet, uden at det falder sammen eller blæser væk, kan hun omsætte et billede fra den usynlige verden til virkelighed. Snakker man med hende i det øjeblik, påstår der en harpy-vind, der hvirvler hele konstruktionen væk. Taler man til hende i det øjeblik, knuses hendes hjerte.

En kvinde kan alligevel netop begå denne forbrydelse mod sig selv ved at snakke så meget om sine ideer, at al spændingen går fløjten. Eller ved ikke at slå i bordet, når folk stikker af med hendes kreative værktøj og materialer. Eller hun glemmer simpelt hen at købe det rigtige udstyr, der skal til for at hun kan realisere sit skaberværk. Eller hun standser så mange gange og begynder forfra, at alle og enhver afbryder hende efter forgodtbefindende, og hele projektet falder fra hinanden.

Hvis den kultur, som en kvinde lever i, angriber sine medlemmers skabende funktion, hvis den spreder eller knuser en hvilken som helst arketype eller forvansker dens form og indhold, bliver den indarbejdet i medlemmernes psyke i den knuste tilstand. Det bliver en kraft med en brækket vinge i stedet for sund energi fyldt med livskraft og muligheder.

Når disse beskadigede faktorer, der bestemmer om det skabende liv bliver til noget og hvordan det næres, aktiveres i en kvindes psyke, er det svært at få bare en anelse om, hvad der er galt. Opholder man sig i et kompleks som det beskrevne, er det som at være i en sort sæk. Det er mørkt, du kan ikke se, hvad der holder dig fast, du ved bare at du er fanget. Dermed er vi midlertidigt ude af stand til at få orden i tankerne eller prioritere dem.”

Der er så meget at sige om dette kapitel og denne bog, hvilket gør det svært, at afslutte et citat… resten af bogen skulle jo lissom med, her. Jeg kan kun anbefale dig, at gribe den på biblioteket og fordybe dig. Jeg har ikke selv læst hele bogen. Det er en bog, jeg tager frem engang imellem og fordyber mig i, i tilfældige sider og kapitler, og går altid beriget derfra.
“Kvinder der løber med Ulve” af Clarissa Pinkole Estes. Kapitel 10, “Rent vand: Næring for kreativiteten”.

Xorin Balbes “SoulSpace – Transformér dit hjem, forvandl dit liv”

“Sandsynligvis er du ikke i en situation, så du kan forlade det sted du har givet skylden. [(…for din elendighed/dine problemer…*)], og flytte til noget bedre. Men hvis der er noget i dit liv, som virkelig generer dig, er jeg ikke overbevist om, at det at flytte overhovedet ville hjælpe så meget som du forestiller dig – du ville tage hele din bagage med dig til det nye sted. Dermed er det tid til at droppe alt hvad der hedder “hvis” og “men”, sige farvel til undskyldningerne og gøre dit rum til dit eget. Du er nødt til at flytte rigtigt ind, dér hvor du er nu, for at finde dig selv i et bedre rum, både inde i dig selv og udenfor.”
Xorin Balbes, SoulSpace.

*…”for din elendighed/dine problemer” er tilføjet af mig… for at skabe mening i forh. til den sammenhæng citatet er revet ud af.

Xorin Balbes bog “SoulSpace” fandt jeg tilfældigt på biblioteket og viser sig at være en af de bedste (og måske eneste?) boligindretningsbøger jeg nogensinde har læst. Måske fordi boligindretningsbøger er sådan nogen, jeg normalt bare bladrer igennem og hyggekigger på billederne, for at høste lidt inspiration. (…som jeg så glemmer igen…) Men i denne bog er der ikke ét eneste billede, udover dét på forsiden.

I stedet er det en bog, der tager godt og grundig fat om det, vi har, der, hvor vi bor. Der, vi lever. Dem, vi er, men som vi forsømmer, vi er. Alle de begrænsninger vi lægger for os selv, fordi vi ikke har mod, fordi græsset er altid grønnere på den anden side, fordi vi altid er på vej videre og derfor ikke rigtig orker gør noget ved det sted, vi er NU.
Det, at vi evig og altid sammenligner os med andre, i stedet for at se, hvad vi selv har brug for og hvordan vi egentlig ønsker at leve og indrette os.

Xorin Balbes tager fat om det hele. Og det, der også er så unikt, er, at han selv står og jonglerer med store, vilde, arkitektoniske boliger med mange rum og møblementer, der går langt ud over min egen pengepung og formåen. MEN ALLIGEVEL så er den her bog altså helt nede på jorden, på en¨venlig, skabende måde… Og det behøver bestemt ikke være de store tiltag, der skal til: Man behøver ikke bruge 300.000 på fine samtalekøkkener for at “få et bedre liv” med mere samtale og sundere mad…
Mindre kan gøre det.

Bogens indhold:

Forord af Marianne Williamson
Introduktion: De otte SoulSpace-stadier.

1. del: Kend fortiden.
1. stadium: Skab overblik [Luk øjnenene op og se, hvad der virkelig er der.]
2. stadium: Giv slip. [Giv slip på den fortid, der ikke længere gavner dig, og gør plads til din fremtid.]
3. stadium: Gør rent. [Få fat i taknemmeligheden ved at gøre rent og passe på det hele.]

2. del: Manifestér fremtiden.
4. stadium: Drøm. [Forestil dig hvordan din bolig kan støtte dine drømme.]
5. stadium: Gå på opdagelse. [Find de ting, der inspirerer dig til at leve et mere sjælfuldt liv.]
6. stadium: Vær skabende. [Giv dine drømme lov til at blive virkelighed.]

3. del: Lev i nuet.
7. stadium: De højere sfærer. [Gør dit hjem til et tempel for din sjæl.]
8. stadium: Hold fest! [Lev og elsk i dit nye SoulSpace.]

Konklusion: Velkommen hjem
Tak.

(Jeg har endnu ikke gennemgået bogen i praksis, men kun læst den. Særligt 3. stadium ville være noget af en udfordring for mig. :O) )