Fem Gode Fordybelser:

1.

“Happiness only real when shared.” (citat fra Into the Wild)

Se filmen Into the Wild. Min søn lånte den fornylig til mig i bogbussen. Jeg har set den hundrede gange, mindst. Jeg bliver aldrig træt af den. Hvis du låner den, så sørg også for at se ekstra-dvd’en. Den går dybere ind i historien. Og om at lave filmen. F.eks. ventede Sean Penn 10 år på at få godkendelse af Christopher McCandless’ forældre til at lave filmen.

“I read somewhere… how important it is in life not necessarily to be strong… but to feel strong.” (citat fra Into the Wild)

2.

Denne lille selvbiografiske stribe af Dav Pilkey – manden, der står bag heltefortællingerne “Kaptajn Underhyler”: Om at tro på at det kan lade sig gøre!!! Og at give denne tro videre til vores børn.
Dav Pilkey bio.

3.

Fotografier, som rammer min længsel efter langsomhed, nærvær og natur:
The Yard

4.

Øhm, ja en interessant artikel om, hvorfor sådan nogen som mig rammes af sådan nogle fotos, som vises i ovennævnte “The yard”. Ganske vist handler artiklen om Cabin Porn, men jeg synes billederne på The Yard og Cabin Porn har en del tilfælles… (Ps, jeg er ikke ligefrem en Urban Hipster, men alligevel :O)):
What It Means That Urban Hipsters Like Staring at Pictures of Cabins

5.

Susan Cain – Ro

Sidst men ikke mindst, en skøn bog, jeg varmt kan anbefale:
“Ro – styrken ved at være introvert i en højtråbende verden” af Susan Cain.

Om bogen:
“De, som værdsætter et roligt, tankefuldt liv, vil mærke en byrde blive løftet af deres skuldre under læsningen af Susan Cains velskrevne og veldokumenterede hyldest til indadvendthed.”
– Mihaly Csikszentmihalyi, professor i psykologi og ledelse.

Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside Her

Susan Cain: The power of introverts

I min helt egen krøllede livskontekst giver det mening at tale om sammenhæng mellem dét at leve langsomt og være introvert. At leve langsomt og have TID betyder tid og ro til fordybelse. (Ok, man behøver selvfølgelig ikke være introvert for at ønske sig tid til fordybelse, formoder jeg. Men … jeg taler vist bare om Mig, nu… :O) )

Jeg er lykkelig her i mit langsomme, stille rum. For mig betyder dette Rum, et univers af muligheder og spændende ting jeg kan skabe, enten i ord eller billeder, eller jeg kan Indtrykke mig og fordybe mig i Andres.

Men hold da op… hvor er det svært at indrømme, at jeg ikke er udfarende, ikke elsker store fester og oftest siger nej tak, at jeg ikke kunne overskue de der skoleudflugter da jeg var barn, at jeg synes det er hamrende svært at være PÅ blandt mange mennesker, hvor det lissom forventes man er bare en lillebitte smule social… Det er svært at indrømme de her ting uden at skamme mig, STORT, fordi det jo lyder som om jeg foragter andre, foragter Liv, foragter Alt Det så mange andre Arrangerer og åbenbart synes er sjovt og nødvendigt… Det lyder jo mest af alt som om jeg ønsker at vende verden ryggen. Men sådan er det jo ikke. Jeg elsker den verden, der hedder Natur. Og. At tale dybt og inderligt med en kær ven. Jeg elsker meget af den kultur, der skabes af mennesker – det er jo fantastisk, hvad vi kan! Jeg elsker min familie. At se ting gro. At skabe i mit eget rum og dele det. At skrive her… Jeg rækker jo UD på min egen måde.

Se, det blev lidt personligt i dag,,, og det hele er en optakt til en TED.com video, som en bekendt delte på fb.

Og jeg blev både lettet og glad, imens jeg Så og Lyttede…

En tilføjelse,
hun har en hjemmeside,
se eksempelvis hendes 16 punkts manifesto
Herfra punkt 6: The next generation of quiet kids can and should be raised to know their own strength.