All posts tagged: Tempo

Vores handlinger. Betydning. Godt nytår! :-)

  “Hvad der betyder noget, er ukendte menneskers utallige små handlinger, der lægger til grund for de store begivenheder, der træder ind i historien.” Howard Zinn. Undertekstciteret fra Requiem for the American Dream (Noam Chomsky) … Om lidt siger vi farvel til 2016 og træder ind i et nyt år. Mennesker er forsvundet fra denne verden. Og Trump er kommet til. Moder Jord mistrives og det samme gør dermed vi. Vi tror ikke, vi kan noget, kan gøre noget eller har noget at sige. Men det har vi. Det kan vi. Det er vores utallige små handlinger, som lægger til grund for de store begivenheder. Jeg tænker, at det er en god tanke, at tage med sig ind i det nye år. … Godt nytår!  

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen. »Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ” Fra Politken om Andrea Hejlskov: “Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Jagten på det gode liv

Det handler om at finde håb og tro på at det kan være anderledes…: “I et år har DR fulgt fire børnefamilier, der har truffet det store valg og gjort deres drøm til virkelighed. De har vendt hverdagens stress og jag på hovedet for at gøre deres idé om det gode liv til en realitet.” “Jagten på det gode liv” er en udsendelse, som kommer på DR1 og den glæder jeg mig til at se: Hvordan tager de beslutningen, hvordan finansierer de det og ikke mindst: Hvad gør de med alle deres ting… Udsendelsen starter i aften d. 13/10 på DR1. Læs om udsendelsen her: Jagten på det gode liv.

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige. Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside: ‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.” Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres. Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål. Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.” …

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv. :-)

Jeg sidder lige nu og er glad, for jeg har lige set ‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR. Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside: “Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende. Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval. Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?” Se udsendelsen her: Livets opskrift – Grækenland

Becoming a one income family. Down to Earth.

“I’m queen of my home and here with my king, we grow, make, recycle, mend, bake, ferment, preserve, cook and do as much for ourselves as we can. Doing that helps us live a frugal life where we make the most of our assets and live according to our values and not those of multi-national corporations, advertising agencies or politicians who tell us to keep spending for the sake of the economy.” Læs to dejlige indlæg hos Down to Earth om at vælge, som familie, at leve af én indkomst: Becoming a one income family Living on one income – part 2

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere. Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR. Det er aldeles tankevækkende. Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

“Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv.”

”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv. Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet …

ReDane

ReDane from Elk Film on Vimeo. Når jeg går tur, omkring vores lille by, har jeg det som om jeg vandrer i en trafikeret papkasse. Jeg har altid skammet mig over, at jeg ikke bryder mig om marker, for det er jo “den danske natur”. Eller er det? Spændende film og tanker om industri og landbrug.

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig… Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv… At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur… Den stille desperation? …små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme… Filmen har sig egen hjemmeside her: I’m Fine, Thanks Movie (Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)

Tammy Strobel – You Can Buy Happiness (And It’s Cheap)

“Through her letters my aunt taught me about happiness, love, and the good life. In one of her letters, she described the seemingly mundane tasks of her everyday life, like watering the flowers, walking to the grocery store, and talking to her neighbors. Toward the end of the letter she wrote a few lines that surprised me. She said: “Remember, Tammy, life is short. Do what you love and help others, too. It’s natural to think you’ll be happy if you conform to the norm. I don’t think thats true. It’s okay to be yourself. This is just a small reminder: Don’t lose track of your dreams.” Jeg har netop afsluttet Tammy Strobels bog “You Can Buy Happiness (and It’s Cheap) – How One Woman Radically Simplified Her Life and How You Can Too” og det har været en sand fornøjelse at læse bogen. Tammy Strobel og hendes mand valgte for få år siden at bygge og flytte ind i et ganske lille hus på hjul. Og de overvejelser, der ligger til grund for dette …

“Samfundets hastighed gør os angste”

I Kristelig Dagblad, 5. oktober 2012, tages emnet hastighed og angst op: At noget tyder på, at der bliver flere og flere med angst i vores samfund, fordi Mennesket simpelthen ikke er indrettet til et liv i hast: Samfundets hastighed gør os angste ”250.000 danskere lider af angst, og lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året. Menneskets hjerne er simpelthen ikke gearet til det moderne livs udfordringer, forklarer overlæge.” […] ”Jes Gerlach (overlæge i Psykiatrifonden) er ikke i tvivl om, at øget pres både i arbejdslivet og privatlivet er en af forklaringerne på udviklingen. ”På jobbet er der mere stress og større krav om, at vi skal kunne omstille os, og det er de samme mekanismer, der er på spil, hvad enten det drejer sig om stress eller angst. Men det er ikke blot de udefrakommende krav, der presser os. Danskerne er tilbøjelige til at svinge pisken over sig selv i stedet for nogle gange at skrue ned for præstationerne,” forklarer Jes Gerlach og henviser til, at angsten kan føre til en ond cirkel …

Slow Food. Carlo Petrini. Miljø og Smag.

“Det er utroligt! Vi sælger tulipaner til Holland, og så får vi peberfrugter tilbage [til Italien, red.] Lastbilerne CO2-forurener på deres vej frem og tilbage, og så har vi ovenikøbet mistet en velsmagende variant af peberfrugten. Sådan noget sker ofte over det hele. Det handler kun om profit!” konstaterer Carlo Petrini med fægtende, rynkede hænder. […] “Mad er ikke kun livets energi, men også den primære årsag til miljøkatastrofer, fordi vi simpelthen har et kriminelt madsystem, hvor vi i den ene ende har en milliard mennesker, der sulter, og i den anden ende en milliard, der lider af livsstilssygdomme på grund af overernæring”, forklarer den 61. årige madpioner. Citat fra Politiken sømdag d. 3. april “En madrevolutionær kiggede forbi”, om Carlo Petrini, stifteren af Slow Food Organisationen – en madbevægelse som startede 1989 i protest mod fastfood/McDonalds.

Hvem er børnenes advokat? Til forsvar for familien.

Jeg vil gerne henvise til en artikel som jeg fandt via Smilerynker: Til forsvar for familien. Artiklen omtaler problemer, som jeg ofte selv tænker på, men har svært ved at udtrykke. Fordi det går på tværs, fordi det kan ramme de hårdtarbejdende forældre og fordi jeg ikke ønsker at stille mig til dommer over, hvilket liv der er godt/dårligt. Det svar er lisså mangfoldigt, som vi er mennesker. Grunden til jeg henviser til artiklen, er for os, som ønsker at træffe et andet valg, uden at føle den dårlige samvittighed: Vi er opdraget til at travlhed er gud, at vi skal tjene staten på fuldtid, før vi er et godt menneske og den eneste måde at realisere sig selv som kvinde er, hvis man er på arbejdsmarkedet. At gøre noget andet kan føles som at gå imod rødstrømpebevægelsens vigtige opgør. Men det er jo ikke hensigten, vel. Der må vel åbnes op for det frie valg og den fri accept og anerkendelse, kvinde og kvinde imellem. Desuden handler det ikke om KVINDER. Det handler om FORÆLDRE. …

Fortravlethed og Arbejde mod Poesi, Filosofi og selve Livet.

”Lad os overveje den måde, hvorpå vi lever vore liv. Verden er et sted, hvor der arbejdes og gøres forretninger. Hvilken uendelig fortravlethed! Næsten hver nat forstyrres jeg af lokomotivernes stønnen. De forstyrrer mine drømme. Der findes ingen søndage. Det ville være herligt for en gangs skyld at se menneskeheden hengive sig til et liv i ro og mag. Altid drejer det sig om arbejde, arbejde, arbejde. Det er ingen nem sag at købe en notesbog til at notere sine tanker i, for de er som regel indrettet til regnskaber. En irer, der et øjeblik så mig standse op på en mark, tog det for givet, at jeg stod og beregnede mit honorar. Hvis en mand var faldet ud fra en vindue som spæd og dermed blevet krøbling, eller hvis han var skræmt fra vid og sans af indianere, ville det især blive beklaget, fordi han dermed var ude af stand til – at gøre forretninger! Der findes næppe noget, ikke engang forbrydelser, som er en større modsætning til poesi, til filosofi og til livet …

A Slow Year ~ Flickr

Hos Flickr blev der i 2008 oprettet en gruppe, “A slow year”: Welcome to A Slow Year— a year of non-consumerism. Refurbish, recreate, restyle your wardrobe and life. Slowly. Can, jar, forage and wildcraft foods, grow a garden, bake bread, recycle everything last thing, barter & trade, simplify! Det er sjovt at se, hvordan langsomhed fortolkes i billeder. Der er desuden et lille debatforum, hvor man kan læse lidt om medlemmernes tanker, handlinger, forundringer, tips og tricks i deres Slow Year. Klik ind og kig: A Slow Year.

Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

Uddrag fra Michael Husens bog “Arbejde, rytme og tid” om rytmisk velfærd, at være rytmeanormal og temporal vold. Personligt synes jeg teksten både er spændende og tankevækkende. Jeg tænker, at hvis der fandtes lidt mere “tidsrummelighed” i samfundet og på arbejdspladser, ville der måske være plads til flere. Flere kunne give en hånd med. Andre kunne stresse lidt ned. Måske er det både utopisk og naivt tænkt af mig. Men tænk, hvis… Læs med her: “Det, man kalder ‘nedsat arbejdsevne’, og som undertiden gør mennesker syge eller skubber dem ud i en outsiderposition som “invalidepensionister”, er ofte, at de ikke er i stand til at arbejde i det tempo, i den rytme, som den samfundsøkonomiske tvang dikterer. De er “rytmeanormale”. Ofte er “invaliditeten” altså et resultat af temporal vold. Det er både forkert og umenneskeligt at stemple disse mennesker som “invalider” eller uarbejdsdygtige. Det er samfundet og dets økonomiske institutioner (herunder fagforeningerne), der burde være under anklage for ikke at gøre det muligt for alle mennesker at arbejde i deres egen rytme. Alle kan arbejde …