Tag: Unplugged

Phono Sapiens. Når mobilen tager magten.

To bøger som på hver deres måde fortæller om, hvad sociale medier og internettet gør ved os. Jeg ønsker at vide lidt om, hvorfor jeg er som jeg er i forhold til internettet og de sociale medier og hvorfor min bevidsthed har det med at forlade mig og suse ud i cyberspace, selv når jeg ikke er på. Jeg vil gerne forstå, hvorfor jeg bliver hængende, når jeg egentlig kun lige ville tjekke om der var nye indlæg fra de mennesker, jeg følger på instagram. Jeg læste først SLUK! af Imran Rashid. De her to bøger er absolut også anbefalelsesværdige:

Phono Sapien – det langsomme pattedyr på speed af Katrine K. Pedersen
Teknologiens blinde vinkler kommer ofte bag på os, fordi vi ikke forholder os i tide, og fordi de lovgivende instanser, politikere og beslutningstagere ikke kan følge med markedets eksplosive udvikling. Hvordan skal vi kunne forestille os konsekvenserne, når udviklingen konstant tager nye retninger?

Denne bog begynder, hvor grænsen for digital fascination går. Den stiller spørgsmålstegn ved teknologien med særligt fokus på smartteknologien, dens påvirkning af mennesket, dets hjerne, hjerte og drømme.

Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed handler om, hvordan smartteknologien forvandlede Homo Sapiens til Phono Sapiens.
(Forlagets beskrivelse, tekst sakset fra Saxo.)

Når mobilen tager magten – nærvær i den digitale tidsalder af Morten Munthe Fenger

Smartphones og iPads sluger meget tid i mange menneskers – unge som gamles – hverdag og dagligliv, men hvilke konsekvenser har det for vores nærvær og samvær med andre, vores familieliv, vores børn og unges udvikling, og lærer/elev-relationen at meget af vores tid går med at se ind i en skærm?Denne bog beskriver, hvordan den digitale teknologi og de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat direkte går ind og udnytter menneskets instinkter og tilfredsstiller vores behov hurtigere end vores forstand og vilje kan ’følge med’ og ’sige fra’. Menneskets ur-instinkter styres af behov for: sex, føde, og at holde os orienteret og føle os som en del af ’flokken’. Markedet af sociale medier og den digitale industri ændrer og styrer vores adfærd væk fra det det rigtige samvær og nærvær med andre mennesker, der kræver en reel indsats og duelighed, til det hurtige digitale kick, hvor vi føler os ’med’ uden at være det. Hvad kan man ’selv’ ændre ved det? Hvem kan? Skal man – og hvorfor? Bogen kommer med en række bud og er tiltænkt forældre og lærere, psykologer og pædagoger, samfunds- og teknologi-interesserede, giver en række svar og værktøjer.
(Forlagets beskrivelse, sakset fra Saxo)

 

Thomas Skov. Jeg er mobilafhængig. SLUK!

Ønsker du at ændre din digitale adfærd, så prøv at lytte til dette program med Thomas Skov. Det er muntert og motiverende. I hvert program taler han f.eks. med forfatteren til bogen SLUK, Imran Rashid. (Jeg har skrevet om bogen her.)
Thomas Skov – Jeg er mobilafhængig

Jeg kan f.eks. selv genkende Leonora Christine Skovs måde at nedskrive på papir, hver gang hun får trang til at google noget, i stedet for at google det straks. Det er en enorm god øvelse i at lade være med konstant at forstyrre sig selv med at gå online bare for en pludselig indskydelse.

Det simple og sunde liv.

“Fremover vil vi flytte på landet, spise mindre kød og sukker og være knap så meget online.”

Det synes jeg lyder som en god plan!

Læs artiklen her:
Ekspert: Unge tiltrækkes af det simple og sunde liv

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister