My Stuff. Klædt af.

Petri Luukkainen, en ung mand fra Finland, har lavet en film om et spændende projekt, han kastede sig ud i:
Han afgav alle sine ejendele til opbevaring andetsteds og måtte så hver dag hente én ting. (Jeg har desværre endnu ikke set filmen.)
Se traileren her:

Om filmen (fra filmens hjemmeside):
“Meet Petri Luukkainen, 26. Amidst an existential crisis, he arrives at the idea that his happiness might be found by rebuilding his everyday existence. What does he really need – and what about all that stuff?

The concept: Take all of your stuff into a storage, and bring back only one item per day. The result? An everyday adventure driving him deeper and deeper into the empty spot in his heart. You’re right: this would be borderline insane even without his decision of constantly filming himself.

Buck naked at his flat in Helsinki, it’s another story – not a pretty one but pretty damn fun to watch.”

På filmens hjemmeside findes bl.a. også en “Personal experiment generator”, hvis du gerne selv vil igang med et projekt:
My Stuff Movie – Your Experiment

DR har iøvrigt for ikke længe siden vist et program, “Klædt af”, som minder meget om det finske projekt: Fire mennesker afgav alle deres ejendele til en aflåst container og hver dag måtte de så hente én ting. Projektet varede 30 dage. Og, som den unge finske mand, startede de projektet nøgne, uden nogetsomhelst, bortset fra tag over hovedet.
Det, som er spændende ved sådan et projekt er, hvad de lærer undervejs. Og ud fra min begrænsede hukommelse, var det omtrent dette:

En klippede sit dankort over.
En fandt ud af, at han ikke havde brug for så mange ting og fik dermed plads til at leje et værelse ud.
En lærte at blive mere ligeglad med, hvad andre folk tænker om ham.
Og en fandt en ny ro.

(Programmet er desværre ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside.)

The Tiny Mess

IMG_20150315_110207

I dag kom jeg (i en kommentar) i tanke et instagram-sted, jeg gerne vil vise jer. Og det handler om, hvor meget plads, vi egentlig har brug for, for at lave mad. Er det virkelig nødvendigt med et helt nyt køkken til flere hundredetusinde. Nej, selvfølgelig ikke. Og forleden skrev jeg om denne her tilrettelagte skabelse af utilfredshed. Jo flere reklamer vi ser, med lykkelige samværsfamilier og fortryllende friske krydderurter, jo mere utilfredse bliver vi med det vi har. Men det hjælper altså ikke at købe et køkken ligesom det vi ser. Og det ved vi jo godt. Det er bare ikke særlig nemt at stå i mod, når vi præsenteres for al den lykke igen og igen.
(Nogle bliver selvfølgelig glade for et nyt køkken, som man måske har sparet op til i mange år, og det synes jeg er vidunderligt! Det er slet ikke dér, jeg vil hen. Det er mere denne her udefra-skabte behov for nyt, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved.)

Så nu viser jeg lige noget andet. Noget rod, noget småt, noget kaotisk. Der er altså ikke mange hvide skuffer med rullelyd, organiseret bestik og fancy stålbørstet ovn over det her:
The Tiny Mess

Og så fik jeg vist for alvor åbnet min blog! Hjertelig velkommen og TAK til alle jer som kigger forbi!

Tilrettelagt skabelse af utilfredshed.

Planlagt forældelse af et produkt startede allerede ved glødelampen og senere var det direktøren for General Motors, som flyttede den planlagte forældelse, fra selve produktets funktion, ind i vores hoveder, som en tilrettelagt skabelse af utilfredshed. En slags psykologisk omprogrammering af os forbrugere for at få os til at forbruge mere.

Dette og meget mere kan man blive klogere på, hvis man går ind og ser programmet “Dem der gjorde os til forbrugere” på DR.
Det er aldeles tankevækkende.

Afsnit 2 af 3 sendes i aften på DR2 kl. 20.

Er vi styret af normerne og et produkt af samfundet: Sådan er det bare!

Jobsikkerhed er den hellige ko, bliver der sagt i udsendelsen: Og at dét måske ikke ligefrem bringer det værste frem i mennesker, men det tager det bedste væk.

Det er edderma’me godt sagt!

Prøv at se denne udsendelse – den sendes i aften på DR2, men du kan også se den her:
Sådan er det bare

“Programmet sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet livet på. Over 10 udsendelser ser vi på de negative konsekvenser af de ting, vi i dag tager for givet, såsom pensionsopsparing, plejehjem og at både mor og far går på arbejde. Derudover møder vi folk, der har valgt at gå imod normen og indrette deres liv på en helt anderledes måde. I løbet af udsendelsen taler vi med eksperter, der perspektiverer de negative konsekvenser. Og så udsætter vi almindelige folk for tests, så de selv kan se de negative konsekvenser ved den måde, de lever på.”

Og det er simpelthen så mærkeligt, at alt det jeg har båret på af tanker hele mit liv, siden jeg trådte mine få spæde skridt ud i mit første lønmodtagerjob for hundrede år siden og siden bare gik mere og mere ned med flaget, at alt det nu tages mere og mere op i medierne. Jeg er lykkelig for, at der endelig sættes spørgsmålstegn ved det liv, som mange af os mistrives i. (Jeg troede jo, jeg var alene om ikke “at kunne klare det” og at det var fordi, jeg var svag! … ???)

!!!

Og lige et ps,
et inspirationslink til én af mine helte, som også er med i serien,
Martin Thorborg.

Kunstig høj levestandard…?

I dag har jeg læst et indlæg hos The Green Minimalist, som jeg gerne vil dele med jer. Fordi jeg frygter gæld. Og fordi jeg ofte føler mig “hægtet af” på mange (materielle) områder. Osv. Og fordi jeg synes, det i det store hele er tankevækkende… Er det det værd? At opretteholde en kunstig høj levestandard? Tjah…

Artificially high standard of living?

I’m Fine, Thanks

Jeg har ikke set denne film i sin fulde længde, men jeg vil gerne. At se traileren, gør indtryk på mig…

Myten om hvordan vi “skal” leve. Indoktrineret til at efterleve en på forhånd udarbejdet opskrift: Skole, uddannelse, arbejde, ægteskab, købe hus, få børn, arbejde, arbejde, opvaskemaskine, stort tv, pensionsopsparing osv, osv…
At bruge hele sit liv på at kravle til tops ad karrierestigen blot for at opdage, man har stillet stigen op ad den forkerte mur…
Den stille desperation?

…små, store glimt af livsvalg – eller mangel på samme…

Filmen har sig egen hjemmeside her:

I’m Fine, Thanks Movie

(Filmen kan vist for få $ hentes til pc’en… værd at overveje.)