“Samfundets hastighed gør os angste”

“Samfundets hastighed gør os angste”

I Kristelig Dagblad, 5. oktober 2012, tages emnet hastighed og angst op: At noget tyder på, at der bliver flere og flere med angst i vores samfund, fordi Mennesket simpelthen ikke er indrettet til et liv i hast:

Samfundets hastighed gør os angste

”250.000 danskere lider af angst, og lidelsen koster samfundet seks milliarder kroner om året. Menneskets hjerne er simpelthen ikke gearet til det moderne livs udfordringer, forklarer overlæge.”

[…]

”Jes Gerlach (overlæge i Psykiatrifonden) er ikke i tvivl om, at øget pres både i arbejdslivet og privatlivet er en af forklaringerne på udviklingen. ”På jobbet er der mere stress og større krav om, at vi skal kunne omstille os, og det er de samme mekanismer, der er på spil, hvad enten det drejer sig om stress eller angst. Men det er ikke blot de udefrakommende krav, der presser os. Danskerne er tilbøjelige til at svinge pisken over sig selv i stedet for nogle gange at skrue ned for præstationerne,” forklarer Jes Gerlach og henviser til, at angsten kan føre til en ond cirkel af isolation og ensomhed.

Raben Rosenberg, der er ledende overlæge ved Center for Psykiatrisk Grundforskning i Region Midtjylland, mener, at udviklingen hænger sammen med, at den menneskelige hjerne ikke er tilpasset det moderne liv. ”Vi ved ikke, om der er en reel stigning i antallet af angsttilfælde, men problemet er tilstrækkelig hyppigt til, at det er et kæmpe sundhedsmæssigt problem. Vi har en hjerne, der er udviklet for 40.000 år siden, og den er ikke egnet til de samfundsforhold vi byder hinanden, og det afspejler sig i den store forekomst af angst og depression. På engelsk siger man, at der er et mismatch mellem den hjernemæssige udrustning og vores leveforhold. Men vi kan ikke gå tilbage, som vi levede i stenalderen,” siger Raben Rosenberg.
[…] ”Det, man kan se i dag, er, at jo hurtigere vi løber, jo mere vi skal nå, og jo flere krav, der stilles til os, som vi måske ikke kan nå eller klare, desto større er risikoen for angst. Der er brug for pauser, som giver mulighed for at skabe balance, men hastigheden er høj i vores kultur, så de pauser udebliver desværre ofte, ” siger Psykiatrisk overlæge Jørgen Due Madsen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg, som så mange andre, har mærket de her ting på egen krop og sjæl. Og lige præcis ovenstående problem er måske min drivkraft for at skrive på denne hjemmeside… et stort ønske om at noget forandres i vores samfund… at vi finder fred og balance i vores arbejdsliv. Og heraf fødes større rummelighed for hinandens forskellighed, måske?

Et lille ps:
Hvis de her ting interesserer dig, så læs også en tidligere tekst om arbejde, tidspres og rummelighed = rytmisk velfærd, her:
Rytmeanormal. Rytmisk Velfærd.

4 thoughts on ““Samfundets hastighed gør os angste”

  1. Det er som altid dejlig at læse din blog.
    Vi skulle alle sammen have deltids job! Fordi så har vi tid til at lære os selv beder at kende og der til vil vi så finder den fred og balance i vores arbejdsliv som vi alle har brug for.

    1. A H, det er en fantastisk idé. At vi alle havde deltid ville betyde, at vi alle ville have en positiv følelse af at tage del i vores samfund. Det ville føles godt for hver og én. Og ingen ville gå ned med stress. Alle ville have tid til at få ro, spise godt, være nærværende med sine børn, familie og/eller interesser… naturen…
      De Offentlige Sundhedsomkostninger ville endelig falde, til glæde for os alle.
      Og livsglæden gro.
      TAK for dejlige ord om min blog!

  2. Jeg er ny læser herinde, men jeg må sige, at jeg føler mig rigtig godt hjemme! Jeg er meget inspireret af det, jeg har nået at læse herinde allerede. Netop dette indlæg rører dog lidt ekstra i mit hjerte, da jeg selv er sygemeldt med samme problematikker. Gid at flere prioriterede den indre ro, nærværet, tiden til at fordybe sig i naturen og livet. Jeg er igang! Og sikke en rejse det har været, og stadig er.. Jeg håber sådan for vores samfund, at det er noget, der kommer større fokus på i fremtiden. For når man har haft sådan noget inde på livet, ved man, at det er et livslangt bekendskab, som skal plejes og værnes om.

    1. Kære Line, TAK fordi du deler af din historie.
      Vi er mange
      og jeg bliver glad,
      hver eneste gang nogen åbner op…

      Det kan føles lidt som et tabu, at “man ikke rigtig kan følge med”,
      og samfundets status-mantra er jo “jeg har travlt”

      Derfor er det så vigtigt, vi står af og går imod og åbner op, så vi føler os mindre alene. Jeg håber også der kommer mere fokus på de her ting i fremtiden.

      …Personligt har jeg følt det som et personlig nederlag og at det er mig der er noget galt med, fordi jeg ikke kunne/kan følge med,
      og fordi jeg ikke kan kapere at have travlt,

      MEN DET ER DET IKKE!

      Det hele skrider simpelthen, i al for meget travlhed og pres og mere arbejdstid og få alting til at hænge sammen og krav om både det ene og det andet. Det er jo det rene vanvid!
      Det er ikke menneskeligt.

      Det er så berigende at læse, at du er på vej til at finde dét som giver dig et godt liv. Og accepten af, at de her ting bliver en livslang følgesvend. Det der gør ondt, leder os ud i det, der gør godt: Tid, ro og natur. Nærvær. Skaberkraft.
      Og alt dette ønsker jeg at skrive mere om!

      Jeg ønsker dig alt muligt godt!!!!!
      og TAK fordi du deler din oplevelse!

      Med kærlig hilsen
      Lotte/Fru Langsom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *