16 thoughts on “Life is easy. Why do we make it so hard?

  1. Godt du er tilbage på din knap så hemmelige blog
    Lige nu er der en spidsmus løs i mit hus og 2 katte der ikke kan fange den…Jeg må flytte møbler, store reoler (der først skal tømmes for bøger) fordi den lille mus gemmer sid derinde og der kan kattene ikke nå det..Den store kat lader den lille om at prøve jagtens fryd, men han er altså ikke ret øvet og nu har det stået på i timer !!!!! Argh !!!
    Men når det (forhåbentlig lykkes, vil jeg brygge mig en kop kaffe og sætte mig ned og lytte til dit anbefalede klip

  2. Nu er musen død, huset ryddet op og hans ord er blevet hørt. tak ! Tak for det link, det gav mig ro og ja, det var godt at høre. Sikke en fantastisk mand.

    1. Åh kære Miri, altså… de mus… og møbler, som måske lige har to centimeters “luft” ned til jorden: Plads nok til at en mus kan komme derind, men ikke nok til at katten kan. Katte har en velsignet tålmodighed til bare at sidde og vente i stilhed. Det er så vildt… men jeg kan godt se, at hvis den ene kat er i lære hos den anden giver det måske lidt tumult :O) GODT du fik musen fanget. Mus er søde og fine, men indenfor i et hus er det altså bare ikke særligt fedt… Nej tak, det siger jeg også!
      Jeg er glad for du har hørt klippet, jeg synes virkelig han får min verden ned på jorden. Det er godt!

  3. Jeg bliver SÅ inspireret af både dig og dine private indlæg, samt af de youtube klip og artikler du lægger op. Så skønt!
    Jeg er selv 24, alene mor og bor midt i Kbh men drømmer om at flytte tilbage til min familie i Jylland i et lille tiny house i en lille skov. Bare for at leve det helt enkle, stille og rolige liv, med natur og uden en masse forstyrrelser. MEN…. Det er så svært for mig at praktiserer i hverdagen allerede nu og jeg lever i den verden at “hvis bare….så ville jeg godt kunne ændre mig”. Det er så svært at skille sig af med gamle vaner synes jeg, på trods af jeg virkelig gerne vil leve anderledes.
    Er der nogle steder, hvor du ved folk mødes, og snakker om disse ting? Hvordan man ligesom kommer i gang……? Nogle med samme tanker…?

    1. Kære E, det er jeg rigtig, rigtig glad for at høre, det er dejligt, at det jeg deler kan bruges.
      Og det ER simpelthen så svært at ændre vaner. Og nogengange kan de der vaner godt hobe sig op, så man slet ikke aner hvor man skal begynde. Kender du Leo Babautas Zen habits? Han har selv taget fat i sine dårlige vaner og ændret dem én for én. Det er ret imponerende. (Jeg er selv frygtelig dårlig til at være vedholdende, ahem….) http://www.zenhabits.net Han har skrevet en bog, som konkret handler om at ændre vaner: http://lessstuff.dk/do-less-get-more-done-leo-babauta-the-power-of-less-the-fine-art-of-limiting-yourself-to-the-essential-in-business-and-in-life-2/
      Men det ER svært!
      Jeg kender desværre ikke nogen steder, hvor man kan tale sammen om de her ting. Jeg oprettede engang et møderum, på min gamle hjemmeside, men det fungerede ikke optimalt og jeg vil frygtelig gerne lære at lave et online-forum, hvor man kan tale sammen om det. Men det kræver lige lidt mere “teknisk viden” end jeg har lige nu. Men måske en dag…
      (Hvis andre herinde læser din kommentar, og kender steder man kan tale, håber jeg de lægger en besked her, :-))

  4. Dejligt du er tilbage:-)
    Jeg er en samler og kan ikke sige nej – ikke en god kombination vel ?
    Men jeg er godt på vej i min oprydningsprocess, øver mig i at takke pænt nej tak, når søde mennesker spørger om jeg ikke lige mangler en dims eller et møbel. Rydder op i ting, som jeg ikke bruger og som genbrugen bliver glad for. MEN der er et stykke vej endnu:-)
    Jeg har lige læst en bog som handler om at rydde op – kan ikke lige huske hvad den hedder ( og hvor den ligger!?), men den var god. Jeg tror måske at jeg har læst om den her ?
    Nu vil jeg sætte mig ud i solen og spise lidt frokost og så går jeg igang;-)

    1. :O))) Pernille, altså… den oprydningsbog, der ligger der, og bliver væk…i kaos :-)) det kunne have været her! Og det er godt med oprydningsbøger, for de kan lige give det der skub… Dejligt at høre du er igang, og det ER svært med andres ting, som de venligt spørger om man vil have og så står man der… Da jeg var igang med min megaoprydningsproces, var det rent faktisk noget af det, jeg synes var sværest: At give ting videre, som jeg havde fået af andre jeg kendte. Også selvom det ikke havde affektionsværdi eller noget. Jeg synes bare, at det ligesom tilhørte dem, lidt, stadigvæk. Det er noget underligt noget.
      Rigtig god fornøjelse med oprydningsprojektet! :-))

      1. Jeg har det nøjagtig på samme måde, jeg føler også lidt at de ting jeg bliver foræret, stadig tilhører giveren. Og ja det er egentlig noget underlig noget;-)
        Rigtig god weekend Lotte

        1. Tak og i lige måde, Pernille, håber også du havde en god weekend! … den løb afsted, hurtigt og langsomt på en gang i flytterod.

  5. dejligt og tankevækkende foredrag Jon giver os her…
    Og ja hvorfor skal vi komplicerer alting så meget, og vikle os ind i alverdens gøren og laden for at skabe noget, som vi måske ikke engang er personligt enige i. Som vi måske i virkeligheden ikke havde valgt i første omgang, hvis ikke vi havde været under stærk påvirkning.
    Det er tydeligt hvordan samfundets konformitet påvirker et menneske helt fra start af. Vi skal alle passe ind i båse og kasser, og det har de fleste nok et eller andet sted accepteret og givet efter for.
    Som mennesker er vi generelt blevet dårligere til at lytte til vores indre jeg, fordi vi er omgivet af “larm” fra omverdenen om, hvad normen er eller bør være…. jeg tror virkelig kun at det er de få, som ægte stopper op og lytter til sig selv. Og som stiller de enkle spørgsmål… Jeg har så stor respekt for de få, som vælger at bryde med normerne og give sig i kast med noget efter egen overbevisning.
    Noget som jeg selv gerne vil efterleve, men kan være så svært ved at gøre…. jeg er i virkeligheden nok enormt konform i mit sind, men drømmer om at være noget andet;-)
    Ah, jeg nyder at du Lotte, igen er igang med at berige vores liv med store tanker og frøspirer.

      1. Kære Pernille, tusind tak, sikke dejligt at læse sådan en skøn bemærkning:-) og nej, jeg har ikke en blog. Jeg håber på et tidspunkt at få lavet min hjemmeside færdig, det er en kunst-hjemmeside. Jeg skal nok give et praj herinde, når den er færdig og klar, så kan I jo kigge med der;-) der er ikke
        så mange ord, men mere billeder:-) men billeder kan jo også fortælle… knus og tak

    1. Ja! Lige præcis MeeTooSlow! Åh du rammer lige i hjertet, med de tanker der. Jeg bliver jo sådan helt ked af det, på “vores” (vestlig menneskers) vejne. Alt det vi har mistet, fordi Andre har sagt hvordan vi skal gøre.
      Bl.a. det han siger om 30 års gæld for et hus. Vi tager det som normalt, men i det han siger det dér, får jeg helt ondt i maven over hvor vanvittigt det egentlig er. Men “sådan er det bare”. Og jeg tror det er vildt, vildt vigtigt at få sat spørgsmålstegn ved rigtig mange ting. Hvorfor er det som det er?

      Og mht til det at være konform i sit sind, jeg tænker lidt på, om det også er et spørgsmål om tryghed? At føle sig tryg? For en del af konformitet giver tryghed, tænker jeg?) og samtidig drømme om noget andet.. Måske er der nogle ting, som kan forenes… måske handler det om, at lære at blive tryg i “det andet”/det man går og drømmer om…
      Ja,,, måske er det utopi… Oh, alle disse ambivalenser.

      Tusind, tusind tak for dine refleksioner! Jeg kan kun give Pernille ret i hendes kommentar – du bidrager virkelig med ting, som sætter tanker igang. TAK!!!

      1. Kære Lotte. åh altså, tusind tak.. Jeg er så glad for at læse jeres søde kommentarer…. Den video er så simpel og nede på jorden, og han rammer så præcist ind i det, som er vores tids rigtig store dilemma. Det med at vi efterhånden er viklet ind i et spindelvæv at normer, regler og forventninger. Vi kan slet ikke længere se tingene klart, hvorfor i alverden skal det give en livslang forgældning at skabe sig et hjem. Egentlig?… Det er da en tanke som er værd at give plads til… Vi burde sætte spørgsmål ved mange flere af samfundets givne normsæt. Den optimering som vi altid stræber efter, den fører os jo på vildspor. Vi kommer for langt væk fra os selv som mennesker, vi båndlægger vores urinstinkter og tilfører vores liv nogle tomme værdier. Værdier som i en eller anden grad er dikteret fra samfundet… Og hvorfor egentlig….
        jeg tror bestemt at menneskets konformitetssøgen i den grad er styret at behovet for tryghed. Det giver et eller andet sted mindre angst… Og Vi er jo flokdyr, vi ønsker ikke rigtig for alvor at skille os ud, stå alene. Vi er jo også stærke som flok og kan opnå meget sammen… Dog ville jeg ønske at det var accepteret at vi alle har forskellige styrker og svagheder når der skal “løftes” og ift hvad der skal løftes… Rummeligheden i samfundet er blevet mindre, synes jeg. Og det gør det igen lidt sværere at træde udenfor normen. Og det giver nok også mindre plads til de abstrakte tanker om livet og særligt at leve dem ud… Jeg tror absolut at tryghed og vores trang til konformitet hænger meget sammen. Nå, dette blev lidt længere end jeg lige havde planlagt, jeg håber det er sammenhængende og forståeligt. Det har været en lang dag, og trætheden melder sig.
        jeg siger tusind tak for en skøn video med godt stof til store eftertanker, det elsker jeg:-)

        1. MeeTooSlow, du rammer lige hovedet på sømmet dér, det er essensen af hele grunden til at skrive her! Og absolut sammenhængende og forståeligt hvad du skriver. Tak for at sætte ord på! Vi må have et modspil til det her vildspor, så den menneskelige sjæl kan ånde igen.
          ! !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *