Browsed by
Author: Lotte

#10. Digital Detox. Deaktivering deaktiveret.

#10. Digital Detox. Deaktivering deaktiveret.

Nu må det stå sin prøve, om jeg kan nøjes med at være på instragram fra min pc og om jeg kan lade være med at gå derind ofte.
Ellers må jeg deaktivere igen. Jeg har brug for fordybelsen.

Jeg tror, det er godt og sundt at deaktivere af og til.

Og imens jeg piller navle om mit internetforbrug, bryder verden lidt mere sammen med corona og havis, der smelter… og…. alt muligt… Og så er der den her udsendelse, jeg endnu ikke har set:

Kampagnen mod klimaet(DR)

Ak ja.

[Fru Langsoms] Folkeskolereform og sådan er det bare?

[Fru Langsoms] Folkeskolereform og sådan er det bare?

Så starter skolelivet igen. Jeg synes, det hermed kunne være meget passende at tage Fru Langsoms Skolereform frem igen. Jeg skrev den kort efter folkeskolereformen blev vedtaget, fordi jeg var sur og vred, og så tænkte jeg, at så kunne jeg da bare selv lave en reform. Jeg synes i øvrigt stadig, den er superfin og relevant…

Fru Langsoms Folkeskolereform

Vi rykkede videre til en eksamensfri friskole, da vi skulle flytte. Det var naturligvis en ekstra udgift i en sårbar økonomi (vi levede af én indkomst), men det gik.

Der var meget modstand mod folkeskolereformen dengang. Jeg ved ikke, om alt endte godt og alle nu er glade for det, eller om det også er en af de ting, vi bare langsomt accepterer: “Sådan er det bare”…

 

#8. Digital Detox: Invasion og Modstand.

#8. Digital Detox: Invasion og Modstand.

(Mange indlæg på en lørdag. Det er for varmt til at lave andet end at blogge! )

Jeg er nok lidt overrasket over, hvor meget ensomhed og kedsomhed fylder i fravær af sociale medier. Det var selvfølgelig værst de første dage.
Ikke sådan at jeg føler mig konstant ensom eller keder mig, men det handler om de her “spontane øjeblikke”, hvor jeg ville have rakt ud efter min mobil. Jeg kan godt sidde i ro og være til og have det fint med det, men nogengange er der andre, mere ulidelige følelser, der trænger sig på.
Og så skal jeg huske:

AT DET MÅ DE GODT.

Hvis jeg hele tiden negligerer det ubehagelige, får jeg ikke de gaver, disse følelser medbringer.

F.eks. kan ensomheden være en port til kedsomheden, som igen kan være en port til tanker, nye tanker, og når jeg har kedet mig længe nok: Handling. På noget der ellers ikke ville have sket.

Så det tænker jeg lidt over.

Forleden stod jeg igen i ensomheden og en veninde tilbød, at vi kunne tale sammen. Men jeg ville prøve at være i “det”, alene.
Så: Jeg begyndte at hækle og sad med udsigt til månen fra min altan. Det lyder idyllisk og rigtig slowliving-agtig , men det var sgu lidt anstrengende at være i det. Og samtidigt nødvendigt at lade det komme på en prøve.
Og månen var jo smuk, uanset mit føleri.

Og hvad kan jeg så bruge det til?

Ingenting.
Ikke alt skal bruges. Nogengange skal det også bare leves. Og alt behøver ikke være idel lykke.

Jeg har fundet en artikel, som passer fint med mine små oplevelser:

“Boykot Amazon, vær mere ligeglad med Snapchatten. Check ingenting. Skjul dit værdifulde liv.

Træn at være alene uden afbrydelser fra din smartphone (her er ‘lydløs’ ikke nok). Lyt derefter til, hvad kedsomheden vil dig. Kedsomhed kommer lige før angsten, men den når vi ofte ikke frem til, fordi nogle såkaldte ‘techentreprenører’ fra en beskidt carport i Californien vil sælge dig noget, der kan forhindre angsten i at nå dig.

Sig nej til deres afbrydelser. Angsten vil gøre dit liv større, for den vil stille dig nogle spørgsmål, du ikke kan svare på på femten sekunder. Det vil tage dig et helt liv at finde ud af svaret på den angst. Dit liv, nemlig.”
Citat herfra: Forsker: Skærmene har invaderet vores liv – det er på tide, vi gør modstand

 

 

#7. Digital Detox: “Slow instagram” ;-) At uploade fotos til Instagram uden smartphone.

#7. Digital Detox: “Slow instagram” ;-) At uploade fotos til Instagram uden smartphone.

Det er selvfølgelig nok ikke særlig interessant for andre end mig selv, med denne personlige digital detox, som jeg startede for 14 dage siden. Men jeg deler lige lidt mere.

Når jeg vil tilbage til Instragram igen, er en løsning for mig, at gøre det fra min pc (og IKKE installere app’en på min telefon ) På den måde kan jeg holde kontakt, være i dialog, følge de mennesker, jeg holder af at følge, men uden at swipe og scrolle i en uendelighed.
I stedet får jeg direkte adgang til mine fotos på min pc. Jeg fotograferer oftest med mit gamle Canon spejlrefleks og bruger sjældent mit smartphonekamera. (Dette kan selvfølgelig ændre sig.)

Der er et trick til at uploade fotos direkte fra pc til Instagram. Jeg kan ikke forklare det, men vil vise det med en youtubevideo. Jeg har ikke gennemset hele videoen, men umiddelbart ser det ud til, den viser det, jeg gerne vil forklare, men ikke kan forklare…

#6. Digital Detox: At vide til at gøre?

#6. Digital Detox: At vide til at gøre?

1.

Jeg har nu læst to romaner og jeg er godt tilfreds. Det går fremad med min evne til at koncentrere mig.
Jeg blev dog ikke berørt af nogle af dem, så måske er der noget galt med mig.
Hvad nu hvis al den “overinformation” fra nettet/SoMe har gjort mig immun overfor fortællinger? Det var da en skrækkelig tanke.

2.

Noget andet jeg tænker på, er det her med at blogge om bæredygtighed og klima. Engang føltes det nødvendigt, eftersom der stort set ikke var noget i medierne om det. (Jeg startede i 2006 med at blogge om de her ting.) Men nu…

Nu er der vel ikke andet at gøre, end at GØRE noget i stedet for al det snak. Vi formidler og informerer jo os selv ihjel.

Og vi ved det jo alle sammen: Spis mindre kød, forbrug mindre, flyv mindre, bo mindre osv osv. -> LEV STØRRE.

Hvad jeg ikke ved er, hvordan man formidler motivationen, således at Mennesket går fra “at vide” til “at gøre”.

 

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

Jeg vil i dag henvise til to fine indlæg om Corona, langsomhed og ro.
De er skrevet af forfatter Ane-Marie Kjeldberg på bloggen Skrivestueliv.
“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” skriver hun. (Jeg orker heller ikke “normalen”. Jeg er for langsom og indadvendt til denne verden…)

Corona-lærdom
Corona i min verden – det basale og dyrebare & ordet landsforrædder

Amazon og dystopisk bekymring.

Amazon og dystopisk bekymring.

Amazon rykker til Norden (Sverige). Jeg vil bare gerne bede jer om at tænke jer godt om, hvor I lægger jeres penge. Deres konkurrenceparametre er levering, pris og udvalg, tænker jeg.
Men jeg håber sådan, at I i stedet vælger at handle lokalt (f.eks. virksomheder i danske hænder.)

Jeg bliver bekymret, når virksomheder får så meget magt, som Amazon, og dermed Jeff Bezos, nu har.
Jeg har sådan en dystopisk bekymring om, at de dermed på et tidspunkt får magt til at dominere mere livsvigtige markeder vedr. medicin og rent drikkevand, men også hele det politiske system.
Men hvad ved jeg.

#4. Digital Detox: Ensomheden. Og interne triggere.

#4. Digital Detox: Ensomheden. Og interne triggere.

Forleden af blev jeg overvældet af ensomhedsfølelse. Det kender de fleste af os, tænker jeg.

På det her tidspunkt ville jeg, normalt, med 100% sikkerhed gå på de sociale medier.

I stedet sad jeg bare dér.

Af min 2019-krise har jeg heldigvis lært noget: Jeg mister ikke Mit Liv af at gå ind i Tomrummet, selvom det kan føles sådan.

Så jeg gik ind i Tomrummet. Jeg lod mig selv VÆRE i den her ensomhedsfølelse, som selvfølgelig ikke er rar, men nogengange er ting nemmere at være i, hvis man ikke stritter for meget imod.

Og så fik jeg lyst til at læse en bog,
og verden var pludselig helt okay.

Interne triggere vækker din opmærksomhed indefra. Interne triggere er vaner, der fortæller brugeren, hvilken handling hun bør foretage sig på baggrund af tidligere handlinger forbundet med bestemte følelser. Følelser er stærke interne triggere. Negative følelser som kedsomhed, ensomhed og ubeslutsomhed skaber en smerte eller irritation, som vi vil forsøge at undertrykke. […] Hvis du føler dig ensom, og du ubemærket giver dig hen til dig Facebook-feed, kan man skabe en vane, der får dig til at søge mod deres produkt, for at dække over den ubehagelige følelse.” Citat fra “Like” af Camille Mehlsen og Vincent F. Hendricks s. 117.

Jeg vil gerne fortælle lidt mere om ensomhed:

Jeg er ikke alene.

Der sidder jo tusindevis af mennesker alle mulige steder. Måske sidder vi ikke klos op ad hinanden. Men vi er der. Og udover mennesker, er der også måger og bier og edderkopper rundt omkring:

Det kan lyde lidt langhåret,
men,
på dage, hvor jeg havde det rigtig skidt, da 2019-krisen var værst,
en enorm ensomhed midt i Alting,
kunne jeg sidde i min (dengang) have,
som jeg lod være så vild, som mulig, som man nu kan i en lejebolig,
og jeg prøvede at være fuldt tilstede med mine sanser,
lyttende til fugle, kikkede på insekter, og tænkte, at vi er alle levende væsener, og jeg var på ingen måde alene og behøvede ikke føle mig så ensom.

#3. Digital Detox: Hensmuldretheden.

#3. Digital Detox: Hensmuldretheden.

Måske var det i onsdags. Jeg sad på altanen med en kop kaffe. Jeg stirrede på min kaffe og der var et øjeblik af stilhed og egen væren. Her er jeg. Alene med mig selv.

Indtil jeg tænkte på, at jeg måtte forevige dette øjeblik, hehe…

Et hensmuldret øjeblik fra Den Formidlende Parallelverden. 

Så hensmuldrede det bare. Øjeblikket, tiden, væren, tilstedeværelsen.
Så jeg er åbenbart stadig en den af “den formidlende parallelverden”.

Men her er billedet.

#2. Digital Detox: Deaktivering og Formidlende parallelverdener.

#2. Digital Detox: Deaktivering og Formidlende parallelverdener.

På de sociale medier, helt tilbage fra dengang man bloggede, har jeg fundet et kærligt, nødvendigt fællesskab omkring interesser og værdier vedr. det enkle liv.

Men der er en bagside af sociale medier og internettet. Jeg havner altid i et overforbrug. Alt er så utroligt spændende på Instagram: Klima, grøntsager, mormorfirkanthashtags, indlæg om gæld, minimalisme, tiny houses, dygtige illustratorer, osv. osv…  Jeg kan bruge timer på at sidde og kigge på det liv, jeg drømmer om at leve, i stedet for at leve det.

Og udover SoMe er der enhver nysgerrighed, enhver tanke om noget, jeg ikke ved, som straks “skal” googles.

Jeg er distraktionsafhængig og informationsafhængig.*

Når det kommer til afhængighed, skal man “holde sig fra den første”. 

Så natten mellem fredag og lørdag deaktiverede jeg mine aktive instagramprofiler. Og jeg besværliggjorde tilgængeligheden til Google- og Ecosia apps på min mobil.

Normalt rækker jeg ud efter min mobil for at tjekke klokken, når jeg vågner, om morgenen. Og herefter “kommer jeg til” at tjekke instagram, mails, google dit og dat, læse nyheder osv osv.

Men denne lørdag morgen var det anderledes. Ja, jeg tjekkede klokken, men ellers var der ikke meget andet at komme efter.

Det var som at gå ind i en Åben Tid.

Men også en slags… ensomhedsfølelse? Tomrumstid?
Ikke at det nødvendigvis er dårligt. Men det kræver jo lige en selvrefleksion eller to.

 

Det blev i øvrigt en lørdag med langt mere væren end normalt. Og tanker om, hvorfor vi mon deler så meget, som vi deler på Instagram og Facebook. Det er som om, livet leves i en “formidlende parallelverden”. Så slemt er det selvfølgelig langt fra for alle, men sådan var det for mig selv engang. Dog ikke længere, men jeg kunne nemt havne i dét igen.

Og ja, så er jeg lidt skuffet over, at jeg stadig har popcorn tanker og svært ved at koncentrere mig. Det hjælper en deaktivering ikke umiddelbart på. Men jeg ved fra tidligere, at det tager lang tid for hjernen at finde ro igen. Det er ikke ét sekund for tidligt, jeg kommer igang.

*Vedr. internettet:
Youtube, streaming, podcasts, lydbøger er okay, det har jeg ingen problemer med.
Jeg er ikke på Facebook, men skal have en profil pga. mit studie. Jeg tænker, det bliver en “pesudo”. 

 

 

 

#1. Digital Detox: Disconnect to reconnect.

#1. Digital Detox: Disconnect to reconnect.

Mit “2019-eksistentielle-krise-og-mørkeste-år-nogensinde” førte herefter til forenkling over hele linjen. I maj 2020 kunne vi endelig flytte, hvilket medførte en radikal reducering af ejendele: F.eks. at sige farvel til opvaskemaskine (-> nu håndopvask) og vaskemaskine (-> nu fælles vaskeri) og det er en kæmpelettelse. Denne reduktion af ting er første skridt på vejen mod et endnu enklere liv, men alting er faser, og lige nu bor jeg sammen med to teenagedrenge, så “forenkling a la Thoreau” får lige at vente lidt endnu.

Det, som er en nødvendighed nu, er, at jeg skal lære at “læse bøger”, dvs. lære at læse koncentreret, fokuseret og sammenhængende, hvis jeg skal have en chance for at klare mig på den uddannelse, jeg (gamle kone, 50 år!) er blevet optaget på.
Jeg har også brug for at samle mine tanker omkring Alting. F.eks. kredser mine tanker (og dårlige samvittighed) konstant om det her emne:
Hvad skal vi svare…

Eftersom jeg tydeligvis er distraktionsafhængig, og min hjerne i skrivende stund er en løjerlig blanding af popcorntanker og plukfisk, bliver jeg nødt til at tage nogle beslutninger om mit online liv, for at genfinde fordybelsen. Noget skal fjernes, ændres, sættes i bero, i hvert fald for en tid.

Måske, måske ikke, skriver jeg om det herinde.

Og jeg skal huske at:

“Dit liv er, hvad du giver din opmærksomhed”
(Fra “Jeg slukker nu” af Catherine Price.)

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Jeg har samlet en del, over tid, som jeg gerne vil dele, men aldrig rigtig får skrevet indlæg om. Jeg tænker lidt på, at tiden forlængst er løbet fra blogging, og man i stedet “skal” dele links på Facebook. Jeg har ikke lyst til at støtte flere multinationale virksomheder, som så kan høste af det arbejde, jeg bruger på at søge, finde, gennemse og dele. Selvom jeg privat om kort tid desværre bliver nødt til at få mig en facebookprofil (pga. mit kommende studie), og jeg har en aktiv instagramprofil, så mener jeg at det er noget skidt, når De Store får al magten.

Det kommer mit første link til at handle om:

Store virksomheder og magt:
Når virksomheder bliver for store, for de for meget magt. Sådan noget gør mig voldsom nervøs. Jeg håber virkelig, virkelig det er noget, der kommer mere opmærksomhed omkring. Tænk alternativt, køb dansk. Køb f.eks. dine bøger hos danske boghandlere (offline, online).
(Der er to afsnit:)
Amazon: Penge, magt og verdensherredømme

Om vores nu…

Scener fra filmen Wall E. Det viser vist meget godt, hvor vi er på vej hen. Eller er. Se filmen, for disse klip viser ikke nok.

Købestop 2020:
Køb-ingenting-året – Weekendavisen

Slow:
How to Master the Art of Slowing Down

U-vendinger:
U-VENDINGER – Fortællinger om at sætte kurs mod strømmen

Podcast:
#57 Simple living: Lev langsomt!

At få en forretning ud af spild:
Stine stoppede afbrænding af dyrebar uld – og fik en iværksætter-succes ud af det

Slow Travel og Den lille have:
Kuffert og Kompas – Slow Travel
Den lille have

People like you must create…

“People like you must create. If you don’t create, Bernadette, you will become a menace to society.”
― Maria Semple, Where’d You Go, Bernadette

Edie (Film):
En smuk. langsom film om Edie, der som 83 årig beslutter sig for at bestige et bjerg. En film om mod, venlighed, hjælpsomhed, at sige ja og venskab og eventyrlyst uden alder. Se den her på Filmstriben: Edie.

Boganbefaling:
ManiFEST for kvinder – Birgitte Baadegaard

Life in a Magical Gypsy Vardo Style Caravan

Anne (fordi det er smukt )

Spørgsmål til Danmarks ældste:
LÆS SVARENE Karla er Danmarks ældste: På trods af sorger er livet godt

Slow og Simple: 
Dette blogindlæg forklarer rigtig fint forskel og sammenhæng mellem slow- og simple living:
Hvad er Slow Living egentlig (og kan det passe ind i dit liv?)

Hækle eller scrolle?
Håndarbejde hitter blandt unge: 27-årige Louise skifter mobilen ud med hæklegrej.
“Det er både afslappende og bæredygtigt, lyder det om arbejdet med strikkepinde og hæklenåle.”

Film: Maudie (har været på Netflix, men er det desværre vist ikke mere)

Film: Tracks
Denne film var én lang nydelse at se:
“En sand historie om en ung og modig kvinde, der i 1977 vandrer 2700 km gennem Australiens ørken sammen med en hund og fire dromedarer.”
Teksten er fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses:
Tracks. Filmstriben

The stranger in the woods

The stranger in the woods

The Stranger in the Woods er en biografi om Chris Knight, som levede ude i en skov i over tyve år stort set uden kontakt til andre mennesker.

For at kunne leve sit liv som eremit brød han ofte ind i huse for at stjæle lommelygter, batterier, bøger, kød m.v. Aldrig computere, tv o.a. af såkaldt “værdi”. Og det er egentlig her, historien begynder: At efter årtiers indbrud og eminent forsigtighed bliver han fanget. Og kommer i fængsel. Og kontakt til Michael Finkel skabes.

Sådan en bog kan naturligvis ikke skrives uden Thoreau også bliver nævnt og det gør han, sammen med andre ensomme vandrere. Eremittilværelsen belyses og sættes også i en større kontekst, men aldrig uden at miste bogens hovedperson, Chris Knight, for øje.

Jeg elsker at læse disse bøger om mennesker, der finder ensomme steder at leve. Jeg er evigt nysgerrig efter at lære deres motivation at kende. Hvad driver dem. Hvad er deres historie. Hvad oplever de, væk fra dette konsumsamfund. Og måske finder jeg lidt genkendelse… Lykkelig over, der ikke kun er én opskrift på at leve dette liv. 

Du kan også læse en anmeldelse af den her, hos Treehugger.

 

Jeg slukker nu!

Jeg slukker nu!

Det er længe siden, jeg læste denne bog, men jeg kan huske, jeg havde glæde af at læse den. Jeg har åbenbart ikke lavet et indlæg om den, men den skal selvfølgelig med her på siden:

Jeg slukker nu! Få et sundt forhold til din telefon af Catherine Price

Om bogen – tekst hentet hos Politikens Forlag:
“Elsker du din mobil, men synes at den stjæler for meget af din tid? Er der pludselig gået både hele og halve timer, mens du lige har tjekket vejret og dine venners opdateringer eller et par andre i øjeblikket uundværlige ting? Måske er forelskelsen i din kære telefon blevet til træthed, en følelse af stresset tomhed og småfrustration.” Læs videre Her, hvor man også kan få en lille smagsprøve på bogen.

#0. Jeg sidder på altanen, lytter til regnen og.

#0. Jeg sidder på altanen, lytter til regnen og.

Jeg sidder på altanen, lytter til regnen og spekulerer på, hvad jeg skal stille op.

Hvad nytter det, at jeg plastrer denne blog til med inspiration, når jeg ikke reelt gør noget selv. Engang gjorde jeg en masse, men jeg tabte mit åndedrag i det, jeg tror man kan kalde det klimaangst eller noget, for jeg var stort set ikke andet end mørke og jeg så menneskehedens uhyrligheder, hvor end jeg kiggede hen, og jeg kan ikke leve et liv uden tillid. Så jeg forsvandt mere og mere fra mine idealer, fra min formidling, fra min lyst til at gøre noget, måske for at finde tilbage til en eller anden form for væren, hvor der er Lys.

Dette kan også kaldes grov fornægtelse.

Måske var det 2014.

At fornægte kommer der ikke lys af. Det ved vi jo godt.

Jeg fornægtede
og mistede lyset mere og mere.

Vi solgte vores lille hus 2015 og alting eskalerede i 2019, som var mit mørkeste år nogensinde.

Sten på sten på sten på sten.
Miste. Miste. Miste. Miste.

Lige præcis i dette punkt af Tid, mit nu, er Noget afviklet.

Jeg sidder på altanen og lytter til regnen og spekulerer på, hvad jeg skal stille op, mens lyset og glæden brænder i mig og viljen til at noget skal ske.

Ripartiamo dalla terra (Let’s start again from the Earth)

Ripartiamo dalla terra (Let’s start again from the Earth)

“Slow Food has launched an appeal by the Cooks’ Alliance in support of quality hospitality and good, clean and fair food producers.
The appeal is called Ripartiamo dalla terra (Let’s start again from the Earth), and describes how we imagine the future in light of all the frailties that Covid-19 has exposed, without forgetting the future we were fighting for before the global lockdown.”
En fin artikel om jord og omsorg. Læs den her:
COOKS AND FARMERS: IMAGINING THE FUTURE TOGETHER

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Ricky Gervais er manden bag Derek. Da jeg så første afsnit (Netflix) tænkte jeg, at det gad jeg ikke bruge mere tid på. Men heldigvis var mine drenge af en anden mening, og vi tog et afsnit mere, og siden blev jeg rigtig glad for denne serie, der foregår på et plejehjem med Derek som hovedperson. Derek er meget, meget sød og klog på sin helt egen måde.

Hvis jeg skal beskrive seriens tema med få ord vil det være: Betydningen af Venlighed.

Og når nu denne blog i høj grad handler om forbrug, synes jeg, det er meget passende at vise dette lille klip, hvor Derek ‘nyder’ at spise syltede løg, imens han fører en samtale med en finansmand.

Pas nu godt på jer selv og hinanden derude!

Norm. Menneske. For langsom.

Norm. Menneske. For langsom.

Jeg håber aldrig nogensinde, at noget, jeg skriver herinde, indikerer, hvad DU skal gøre.

Min hensigt er til enhver tid at lægge ting op til inspiration. Noget kan bruges, andet kan ikke. Vi er forskellige, vi har forskellige opgaver at udføre. Ellers ville det da først gå galt, hvis vi alle skulle det samme…
…som måske lidt har været tendensen i de sidste årtier. Normbegrebet bliver al for snævert og det gør, at mange ikke føler, de kan trække vejret, mig selv inklusive.

Jeg synes jo egentlig ikke, jeg er et dårligt eller dovent menneske, men det er bare som om, jeg ikke kan følge helt med i det tempo, der kræves for at deltage i samfundet. Omvendt er jeg ikke længere i stand til at “stå af ræset” og må tilbage til hamsterhjulet. Og så har vi et paradoks: Jeg SKAL være med, men når jeg er der, taber jeg ting, snubler og falder, ryster på hænderne fordi min langsomhed gør alting værre, det er som en ond spiral og til sidst forlader jeg hulkende det, jeg stod i.
Det er virkelig irriterende ærgerligt og sårbart, når nu jeg gerne vil tage del og bidrage til det her egentlig fantastiske samfundssystem, men der er bare noget, som skal ændres.
Men man skal selvfølgelig ikke ændre alting for MIN skyld.

Sagen er, at får jeg tid, tryghed og ro er jeg dygtig, pålidelig og grundig. Velformuleret (som regel) og venlig.
Jeg tænker, jeg ikke er alene om at snuble, ryste og hulke.
Jeg tænker også, at det kan handle om feminine værdier, for det føles, som om jeg er en Rundhed, som skal proppes ind i en ret firkantet kasse.
Mænd har også feminine værdier, så det handler ikke om kønskamp, men om at være menneske.

Jeg har ingen løsning. Måske kan vi finde den sammen.

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

Jeg skal igang med Den Store Oprydning, eftersom jeg snart til skal flytte, og nu har muligheden for helt selv at bestemme, hvor meget jeg vil flytte med. (Mine drenge må selvfølgelig tage alt det med de ønsker.) Da jeg var godt 2o gav jeg stort set alle mine ejendele væk for at leve mere frit. Nu er jeg 50, og kan ikke pt. flytte rundt som en gal, som dengang, men der er også noget andet i spil: At mængden af ting stresser.
Jeg husker, da jeg læste Fumio Sasakis bog Goodbye Things, at han bl.a. beskrev, hvordan ting taler til os, med alt det de ønsker, at vi skal gøre. Og det stresser. Det er meget motiverende, synes jeg, for at få ryddet ud. Ovenfor en lille video om lige præcis dét…

Der er heldigvis mange forskellige minimalister og retninger indenfor minimalismen. Fumio Sasakis bog var som skrevet til mig. Andre holder af Marie Kondo. Hun er for “organiseret” til mig. Jeg får aldrig foldet strømper og t-shirts og lagt det pænt på plads.
Jeg kan bedre følge Fumio Sasakis tankegang om bare helt at eliminere det hele, stort set. Han roder, hvis han har ting. Det er kaos.
Ja.
Sådan er jeg også og jeg er uforbederlig.

Earth overshoot day. Danmark.

Earth overshoot day. Danmark.

Hvis jeg forstår det her rigtigt, så har vi i dag, d. 28. marts, Earth overshoot day, hvis alle på kloden forbrugede som os i Danmark.
“Earth Overshoot Day marks the date when humanity’s demand for ecological resources and services in a given year exceeds what Earth can regenerate in that year.”
Earth overshoot day
Se det for de enkelte lande her (scroll lidt ned i forsiden):
Earth overshoot day

Hvad kan vi gøre? Det har siden også et bud på:
Overshoot Day – Steps

“Enden på verden som vi kender den”.

“Enden på verden som vi kender den”.

Hej Dig.

Så blev verden pludselig anderledes.
Det er klart, det sætter tanker igang, at mange af os nu hjemsendes og verden på en måde går i stå.
Og hvem ved, på en måde starter på ny?
Erlend Loe har skrevet en bog. Enden på verden som vi kender den.

Jeg står med en dyb, dyb taknemmelighed for det sundhedspersonale, som nu kæmper og arbejder hårdt, i DK og worldwide. Deres erfaring, kundskab, at de stiller op, arbejder, hjælper.
At vi har en minister, som er en “rigtig voksen” og tager ansvar. Tak!!! Jeg er lykkelig over, at mange af os nu kan blive hjemme “uden tvivl”. At det er det her, vi skal. Hverken mere eller mindre.

Jeg tænker, når den første panikhamstring overståes, at så finder vi et spirende fællesskab. Måske i første omgang “i ånden”, via samtale (også online), men måske på sigt et mere praktisk menings-samarbejde. Vi aner jo ikke rigtig, hvad fællesskab er. Vi ved, hvad individualisme er: at tænke på os selv og vores aller nærmeste. Det ligger i vores kultur. (Vi scorer højt på individualisme i Hofstedes kulturdimensioner, hvis man har lyst til at nørde lidt… )

(Tilføjelse: Jeg har netop læst en artikel på DR omkring hamstring og dét, at være sig selv nærmest ct. fællesskab. Og på en måde, er det jo egentlig vældig interessant, at vi nu udlever noget af “det vilde, biologiske” som åbenbart stadig findes i os. Læs artiklen her: Professor om hamstring: ‘En panikreaktion, hvor man vil redde sig selv’ )

Kan I huske “the blue zones” som Sisse Fisker lavede et tv-program om? “Livets opskrift”. Det var virkelig inspirerende. Her gik fællesskaber, fødevarer, natur, liv, glæde, arbejde op i en højere enhed.
(Man kan rent faktisk gense programmet for tiden på DR. Klik her: Livets opskrift, DR.)

Og det er sådan noget, jeg tænker på: Tænk, hvis vi kunne lære lidt af dét. Fremfor al den ragen til sig af udlandsrejser, store tv-skærme og modetøj. Men det livlige fællesskab. At se mod månen en mørkenat. Være taknemmelig for det rene drikkevand. Spontant holde en fest med venskabsmusikanter (og man behøver ikke “købe nyt tøj” ). Stille spørgsmål til vores bekvemmelighedsafhængighed. Blive inspireret af andre, som formår at træde ud af denne bevidstløse strøm af forbrug, individualisme, selvtænkeri, lineær tidsopfattelse. Favne de feminine værdier i langt højere grad: Det er en dødhamrende nødvendighed mod patriarkatet, hvis vi skal forsætte med at leve på denne her smukke planet.

Men hvad ved jeg.
Jeg er selv et produkt af min tid. Fællesskabs-fremmed. Og jeg er 50. Så jeg er jo ikke en af de unge og smarte, og kan en halvslidt kvinde overhovedet tillade sig at sige noget?
(Ja!)
Det er også noget, jeg ønsker kunne være anderledes: At vi i stedet for at være “delt op” i “os og dem” (mht. f.eks. alder, geografi, farve osv.) bruger hinanden på tværs af generationer. Og kulturer. Og alting. Jeg vil gerne bruges. Jeg vil gerne danse, uanset alder. Jeg vil gerne tale med dem, som er yngre, og dem som er ældre, dem som kommer fra andre steder, end mig. Altså, virkelig TALE. Og være. Vores visdom, vores erfaring, vores tvivl, usikkerhed, sårbarhed, vores styrker, alt det som svinger i takt med, hvor vi er i vores livsfaser, hvor vi er fra og hvem vi er. Denne menneskelige diversitet gør, at vi sammen, som helhed, er stærke og levende. Ligesom biodiversitet for planter: Får forskellige planter lov til at leve sammen, i stedet for den monokultur, der findes nu, beskytter de hinanden, tager vare på hinanden og får hinanden til at vokse bedst. (Biodiversitet ♥)

Jeg tror, der er en sammenhæng i det hele. At det handler om livets frodighed, både for mennesker og andre dyr, planter, fisk, insekter, fugle, svampe…

Jeg er ked af, hvis det lyder, som om det rabler for mig.
(Eller nej, jeg er egentlig ikke ked af det.)
Men mange af os skal være hjemme den næste tid og måske er det tid for, at vi “rabler lidt”, og lader tankerne flyde, taler sammen om nye ting, om bekvemmelighed, om hvad vi vil i livet, hvad er vigtigt, egentlig… tale og tænke vaklende, famlende og måske falder nye retninger på plads.

I dette øjeblik venter jeg på, at mit studie (ja, jeg er oldgammel studerende) finder alternative undervisningsmåder. Det er spændende, synes jeg. Det er spændende, hvordan vi finder andre løsninger.

Det er nok ikke det sidste, jeg har at sige. Men nu vil jeg lige sidde og simre lidt med en skønlitterær bog. Den hedder “Ud af slumreland”…

Med kærlig hilsen
Lotte

Nikolaj Kirk og “Det system, vi har i dag, har spillet fallit…”

Nikolaj Kirk og “Det system, vi har i dag, har spillet fallit…”

Ja, altså, det her med mad er noget, jeg tænker meget på og fantaserer meget om, og jeg drømmer vildt og inderligt om at finde lyst, glæde og motivation til at kaste mig ud i det, sådan “rigtigt”. Jeg kunne nok kalde mig “håbløs i et køkken”, men hvem ved, måske er miraklernes tid ikke forbi endnu. Og måske hjælper det, at vi nu snart flytter og får et ordentligt køkken. Ja, undskyldningerne har altid stået på stribe.

Men læs hvad Nikolaj Kirk skriver. Det var vist en opsang (motivation?!) til mig…
(Jeg ved ikke om man skal have en Facebook profil for at læse med.)

“Det system, vi har i dag, har spillet fallit…”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Jvf. Norge og det simple liv: Dette er ikke norske får, men får set i Skive…

“Samuel og Pernille bur på det fråflytta finnetorpet Embretsæter. Ein ting er å leve eit nybyggjarliv når dei er to. Noko anna blir det når dei er tre.”

Se afsnittet her: Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

“Embretsæter”. Om liv, hårdt arbejde, mening, at hygge og nytte kan gå hånd i hånd. Og om at slagte sine egne dyr.
Og.
En nabo der siger til Samuel: Du kommer 200 år for sent. Du bor, som man gjorde for 200 år siden. Og Samuel svarer: Nej, jeg kommer 200 år for tidligt. Jeg bor i fremtiden.

Jeps!

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Når jeg hører Klimatestamentet om at flyve og en af de såkaldte bæredygtigheds-eksperter i slutningen af udsendelsen fortæller, at hun både skal til Grønland og Sardinien med fly på ferie, bliver jeg bare total modløs.
Klimatestamentet: Grønne ferieplaner

Det “sjove” er at vi griner lidt i skægget af det. Som om vi egentlig ikke mener det, vi siger. Vi snakker og snakker. De røde alarmklokker ringer og bimler og bamler og ingen af os gider gøre noget.

Hvorfor flyver vi? Og hvorfor gør vi i det hele taget ikke noget?
Det spørgsmål tager Klimatestamentet op i et andet program, som efter min mening er et af de bedste jeg har hørt. Lige dét program måtte gerne vare en time længere, for jeg VIL så gerne vide, mere i dybden, hvorfor vi ikke gør noget ved det?
Massepsykose?
“Når du flyver, gør jeg osse”-agtigt?
Er vi ikke bedre end det?
Lyt her:
Klimatestamentet: Kan vi tillade os ikke at gøre noget?

Tilføjet senere:
Læs denne artikel af Jørgen Steen Nielsen:
“Vi får at vide, at ferielykken ligger for enden af en lang flyrejse. Det holder ikke. Dels fordi planeten ikke kan tåle det, dels fordi det ikke handler om afstand, men om nærhed, hvis ferien skal bringe lykke.”

og i en af kommentarerne nævnes Lone Landmand og det gjorde mig nysgerrig. Jeg fandt indlægget. Det er kanon! Læs det her:
Klimaks.

7

7

1.
Lise Meijer, der taler om at følge sin længsel i et interview hos Bare Skriv.
Jeg har tænkt mig at lytte til mange flere af Charlotte Heje Haase’s podcasts! Jeg bliver konstant beriget, når jeg lytter.

2.
Ind i Verden – en familie der flytter i en tiny bolig. Jeg er så spændt på at følge deres rejse!

3.
To tegninger af Michael Leunig:
Michael Leunig 1
Michael Leunig 2

4.
Mark Boyle har forladt det hele og håndskriver breve til The Guardian:

My advice after a year without tech: rewild yourself

Fra artiklen:

“Though “living without technology” sounds sacrificial and austere, I’ve found the gains outweigh the initial losses. When you’re connected to wifi you’re disconnected from life. It’s a choice between the machine world and the living, breathing world, and I feel physically and mentally healthier for choosing the latter.”

5.
Jeg synes simpelthen, det her indlæg er så vigtigt. Det er vigtigt, vi taler om de der flyrejser…
(…som jeg personligt aldrig kommer på, fordi jeg ikke har råd…)
One Green Journal: Hvorfor er det en menneskeret at flyve fem gange om året?

I øvrigt en skøn, velskrevet blog at gå ombord i!

6.
Team Tiny DK har fået en hjemmeside, hvilket jeg vildt gerne vil bakke op om:
Team Tiny DK

(Jeg håber en dag, jeg finder ud af hvordan man rent praktisk kan bo Tiny i DK. Ikke så meget selve boligen, men hvor/hvordan, hvis man nu ikke lige kender nogen, der har “matrikel nok” at dele ud af.)

7.

Og sidst, men ikke mindst:

Liselotte Roosen. Moneyless og lowimpact. Læs hendes blog. Den er vildt inspirerende!
Liselotte’s Adventures – A Step-by-step Guide to Freedom

Fornuftig Modvækst af Serge Latouche

Fornuftig Modvækst af Serge Latouche

Læs lige det her citat! Åh, altså. Vi bliver virkelig taget ved næsen, en massemanipultaion, kan vi ikke nok få det stoppet? Når disse businessmændmennesker fortæller os hvad vi skal gøre, så giver vi dem ikke kun vores penge, men også vores tid, vores liv:

“Tre ingredienser er nødvendige for at forbrugersamfundet kan fortsætte sin runddans: reklamen, der skaber købelyst, kredit, som giver midlerne til det, og produkternes indbyggede forældelse, der tvinger til nyt forbrug. Disse samfundets tre vækstfjedre kan bliver farlige rusgifte.
Reklamen får os til at begære det, vi ikke har og foragte det, vi allerede har. Den skaber uden ophør utilfredshed og frustration over det utilfredsstillede begær. Ifølge en meningsmåling foretaget blandt direktørerne for de største amerikanske firmaer indrømmer 90% af dem, at det ville være umuligt at sælge et nyt produkt uden reklamekampagne. 85% erklærer, at reklamen ofte får folk til at købe ting, de ikke har brug for. Og 51% siger, at reklamen får folk til at købe ting, de egentlig ikke ønsker.”
Serge Latouche Fornuftig Modvækst

Fra bogens bagside:
“Hvor er vi på vej hen? Lige ind i muren. Vi er ombord i et førerløst køretøj uden bakgear og uden bremse, som vil knuses mod planetens grænser.”

Læs mere om bogen her hos Klimadebat:
Serge Latouche: Fornuftig modvækst

(Jeg får ikke læst bogen fra ende til anden. Jeg vil bare lige fortælle, den findes, hvis nogen er interesserede. )

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Det startede med, at noget i en overskrift fangede mig… “Pak lydigheden ned og red verden” stod der…

Artiklen er skrevet af Thomas Milsted og er en anmeldelse af bogen “Hvad skal vi svare?” af Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig.

Og jeg læste artiklen med en indre, stor jubel over, at det bliver sagt:

“For vi skylder vores børn at give dem et svar på, hvorfor vi har ladet opvasken stå og efterladt oprydningen til dem. Og det er immervæk efter en af de vildeste og tarveligste fester, vi mennesker nogensinde har holdt.”

Det er så sandt og det er så pinligt. Utroligt at vi, os, mig, dig, politikere, ikke FORLÆNGST har gjort noget.

Læs artiklen her:
Ny bog: Pak lydigheden ned og red verden

Og denne artikel er altså i mine øjne spot on og det er klart, at jeg måtte have fingre i bogen også.

Jeg ventede og ventede på at få bogen fra biblioteket og endelig var den her.

Og ALLE BØR LÆSE DEN, den bør være pensum i De Voksnes Skole. Den tydeliggør, skærer ud, kradser op, hvordan det hænger sammen set fra en sociolog og en filosof’s side. Denne bog er en perle med skarpe kanter. Det er umuligt ikke at græde indeni engang imellem.

Udover at bogen opridser flere af de fælder, vi er fanget i, kommer den også med bud på handling og at vi skal være tydelige omkring vores hykleri.

(Meget kort sagt. Jeg skrev så mange noter til denne bog, at jeg til sidst måtte indse, at jeg i stedet skal ønske mig den.)

Og jeg er fuldstændig enig med Thomas Milsted’s kommentar:
“Det er en meget sort bog, men på en måde, der tænder det stærkeste lys i mig. Det lys, der kan og må få os til at handle.”
(Citat fra ovennævnte artikel)

Ud af apatien!
Nu.

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Det her er absolut en af de bedre minimalistbøger, jeg har læst. Jeg er et rodehoved og det er enormt inspirerende at læse om én, som også var lidt et rodehoved og som blev mere og mere passiv at alle de ting, han ejede. Som han selv beskriver det, så stod alle hans ting jo dér, og hviskede til ham:
“When we let go of our possesions, our ability to concentrate improves. Why might this be?
Things don’t just sit there. They send us silent messages. And the more the item has been neglected, the stronger its message will be.”
Og det handler om den el-pære, der er sprunget, som kalder på en, eller en bog, man burde læse, men ikke får læst, den kalder også på en, eller computeren, der i stilhed mener, der altså hører en printer til… osv. Ting, skal passes, plejes, ordnes og hvor meget af vores liv vil vi bruge på det? Det er helt Thoreau’sk! Jeg vil gerne være foruden mange ting og jeg håber denne bog kan kickstarte en ny omgang oprydning for mig.

“Our things are like roommates except we pay their rent” (Det kan man jo så tænke lidt over.)

Der er simpelthen MASSER af gode råd og guldkorn i denne bog! Ihvertfald til én som mig.

 

Stuffocation af James Wallman

Stuffocation af James Wallman

I december måned læste jeg Stuffocation – Living more with less af James Wallman.
Denne bog fortæller om minimalisme, simple living, materialisme/antimaterialisme m.v., hvordan det hele startede og hvor er vi på vej hen. Og fortæller om mennesker, som vælger at leve et enklere liv på hver deres måde. En grundig bog, en god bog.

Jeg har altid haft svært ved at skelne mellem minimalisme, simple living o.a. af disse “forenklings-bevægelser”. Inde i mit hoved flyder det hele sammen og kan koges ned til “mindre materialisme, mere af “noget andet” (sæt selv ind, dette “noget andet”, efter hvem du er.) Og selvom James Wallman gør et ihærdigt forsøg på at forklare forskelligheder, kan jeg stadig ikke se det eller forstå det. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvad han skriver, men jeg ender altid det samme sted: At jeg ikke kan skelne og det hele kan koges ned til det samme. Men det kan snildt være, det bare er mig, der ikke forstår bogen. Det er bestemt ikke utænkeligt.

Men fred nu være med det. Det er en god og forklarende bog om materialisme og bogens budskab må være, at fortælle, at det, der er bedre for langt de fleste mennesker er… tadahhhh… at opleve noget end at købe en masse skrammel ting.

Bogen har jeg lånt på biblioteket. Det er ikke en må-eje bog for mig. Så lån den før du køber den. Eller… gå ud og oplev noget i stedet!

Uanset hvad – så kan jeg anbefale at lytte til denne podcast med James Wallman. Dén synes jeg er god. Den ligger hos Slow Your Home Podcast:

Does slow living have a branding problem? With James Wallman

Salikons Roser. Om Marie, som bor i en skurvogn.

Salikons Roser. Om Marie, som bor i en skurvogn.

“– Jeg har virkelig erfaret, at når jeg skruer ned for blusset under gryden, har jeg tid til at være. Jo mere man skruer op, jo mere skal man røre. Det er ikke et liv for mig, siger hun.”

En rigtig fin artikel om Marie, som bor i en skurvogn på hendes forældres økologiske landbrug:

28-årige Marie bor alene i en skurvogn på landet: “Jeg trives godt i mit eget selskab”

Marie på Instagram: Salikons Roser

Phono Sapiens. Når mobilen tager magten.

Phono Sapiens. Når mobilen tager magten.

To bøger som på hver deres måde fortæller om, hvad sociale medier og internettet gør ved os. Jeg ønsker at vide lidt om, hvorfor jeg er som jeg er i forhold til internettet og de sociale medier og hvorfor min bevidsthed har det med at forlade mig og suse ud i cyberspace, selv når jeg ikke er på. Jeg vil gerne forstå, hvorfor jeg bliver hængende, når jeg egentlig kun lige ville tjekke om der var nye indlæg fra de mennesker, jeg følger på instagram. Jeg læste først SLUK! af Imran Rashid. De her to bøger er absolut også anbefalelsesværdige:

Phono Sapien – det langsomme pattedyr på speed af Katrine K. Pedersen
Teknologiens blinde vinkler kommer ofte bag på os, fordi vi ikke forholder os i tide, og fordi de lovgivende instanser, politikere og beslutningstagere ikke kan følge med markedets eksplosive udvikling. Hvordan skal vi kunne forestille os konsekvenserne, når udviklingen konstant tager nye retninger?

Denne bog begynder, hvor grænsen for digital fascination går. Den stiller spørgsmålstegn ved teknologien med særligt fokus på smartteknologien, dens påvirkning af mennesket, dets hjerne, hjerte og drømme.

Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed handler om, hvordan smartteknologien forvandlede Homo Sapiens til Phono Sapiens.
(Forlagets beskrivelse, tekst sakset fra Saxo.)

Når mobilen tager magten – nærvær i den digitale tidsalder af Morten Munthe Fenger

Smartphones og iPads sluger meget tid i mange menneskers – unge som gamles – hverdag og dagligliv, men hvilke konsekvenser har det for vores nærvær og samvær med andre, vores familieliv, vores børn og unges udvikling, og lærer/elev-relationen at meget af vores tid går med at se ind i en skærm?Denne bog beskriver, hvordan den digitale teknologi og de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat direkte går ind og udnytter menneskets instinkter og tilfredsstiller vores behov hurtigere end vores forstand og vilje kan ’følge med’ og ’sige fra’. Menneskets ur-instinkter styres af behov for: sex, føde, og at holde os orienteret og føle os som en del af ’flokken’. Markedet af sociale medier og den digitale industri ændrer og styrer vores adfærd væk fra det det rigtige samvær og nærvær med andre mennesker, der kræver en reel indsats og duelighed, til det hurtige digitale kick, hvor vi føler os ’med’ uden at være det. Hvad kan man ’selv’ ændre ved det? Hvem kan? Skal man – og hvorfor? Bogen kommer med en række bud og er tiltænkt forældre og lærere, psykologer og pædagoger, samfunds- og teknologi-interesserede, giver en række svar og værktøjer.
(Forlagets beskrivelse, sakset fra Saxo)

 

Michelle ” MJ” Boyle’s Tiny House

Michelle ” MJ” Boyle’s Tiny House

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=3FUV-KG3tr8]
“Michelle ” MJ” Boyle is a mother of two and as her kids were coming of age she realized she had no plan for retirement. Michelle build a tiny house so that she can have an affordable place to live.” (Tekst fra Youtube)

Se videoen her:

SINGLE MOTHER Builds TINY HOUSE to Create RETIREMENT PLAN

“I underestimated the size of my ass”… En kvinde, som selv bygger tiny houses og nogengange bliver trapperne lidt for smalle… Skøn kvinde!

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Jeg skrev engang om Katrine Rudolphs fantastiske bog Et liv med tid til livet. Læs den, hvis du har drømme om et enklere liv på landet. Du kan finde indlægget om bogen her:
Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Det viser sig, at Katrine Rudolph også har en Youtube-kanal og har haft det i flere år, uden jeg har opdaget det! Sikke noget. Du kan finde hendes youtube kanal her:
Katrine Rudolph Youtube

Jeg glæder mig selv til at se, hvad hun har på hjerte.

Ikigai

Ikigai

Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv
af Francesc Miralles & Héctor García

Det her er en af den slags bøger, der på samme tid er enkel at læse, men også giver stof til eftertanke.

Forlagets beskrivelse (fra Saxo):
“Den japanske ø Okinawa har verdens højeste koncentration af hundredårige. Hvad skyldes det?

Héctor García og Francesc Miralles har besøgt øen for at finde svaret. I bogen interviewer de verdens ældste mennesker, som fortsat lever et aktivt og lykkeligt liv, og registrerer, hvordan det japanske øfolk bærer sig ad, hvad de spiser, hvordan de motionerer, hvordan de arbejder og fungerer socialt. Ud over disse ting lader det til, at nøglen er at finde i deres livsindstilling, deres ikigai. De lever efter principperne om at være aktive og levende optagede af det, de gør, det som giver livet mening.

I denne bog skildrer forfatterne deres iagttagelser og udstyrer læserne med værktøj til selv at finde deres ikigai, deres mening med livet, som de hundredårige på Okinawa har gjort det.”

Jeg kom iøvrigt til at tænke på Sisse Fiskers tv udsendelse, Livets Opskrift, hvor hun udforskede disse Blue Zones, hvor folk lever længst. Her rejste hun bl.a. også til Okinawa. Man kan desværre ikke i skrivende stund se tv-udsendelsen på DR, men hun har skrevet en bog om sin rejse: “Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv”
Jeg skrev i øvrigt et indlæg om tv-udsendelsen her:
Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv.