Browsed by
Kategori: (Anti)forbrug, Økonomi og Bæredygtighed

Amazon og dystopisk bekymring.

Amazon og dystopisk bekymring.

Amazon rykker til Norden (Sverige). Jeg vil bare gerne bede jer om at tænke jer godt om, hvor I lægger jeres penge. Deres konkurrenceparametre er levering, pris og udvalg, tænker jeg.
Men jeg håber sådan, at I i stedet vælger at handle lokalt (f.eks. virksomheder i danske hænder.)

Jeg bliver bekymret, når virksomheder får så meget magt, som Amazon, og dermed Jeff Bezos, nu har.
Jeg har sådan en dystopisk bekymring om, at de dermed på et tidspunkt får magt til at dominere mere livsvigtige markeder vedr. medicin og rent drikkevand, men også hele det politiske system.
Men hvad ved jeg.

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Jeg har samlet en del, over tid, som jeg gerne vil dele, men aldrig rigtig får skrevet indlæg om. Jeg tænker lidt på, at tiden forlængst er løbet fra blogging, og man i stedet “skal” dele links på Facebook. Jeg har ikke lyst til at støtte flere multinationale virksomheder, som så kan høste af det arbejde, jeg bruger på at søge, finde, gennemse og dele. Selvom jeg privat om kort tid desværre bliver nødt til at få mig en facebookprofil (pga. mit kommende studie), og jeg har en aktiv instagramprofil, så mener jeg at det er noget skidt, når De Store får al magten.

Det kommer mit første link til at handle om:

Store virksomheder og magt:
Når virksomheder bliver for store, for de for meget magt. Sådan noget gør mig voldsom nervøs. Jeg håber virkelig, virkelig det er noget, der kommer mere opmærksomhed omkring. Tænk alternativt, køb dansk. Køb f.eks. dine bøger hos danske boghandlere (offline, online).
(Der er to afsnit:)
Amazon: Penge, magt og verdensherredømme

Om vores nu…

Scener fra filmen Wall E. Det viser vist meget godt, hvor vi er på vej hen. Eller er. Se filmen, for disse klip viser ikke nok.

Købestop 2020:
Køb-ingenting-året – Weekendavisen

Slow:
How to Master the Art of Slowing Down

U-vendinger:
U-VENDINGER – Fortællinger om at sætte kurs mod strømmen

Podcast:
#57 Simple living: Lev langsomt!

At få en forretning ud af spild:
Stine stoppede afbrænding af dyrebar uld – og fik en iværksætter-succes ud af det

Slow Travel og Den lille have:
Kuffert og Kompas – Slow Travel
Den lille have

People like you must create…

“People like you must create. If you don’t create, Bernadette, you will become a menace to society.”
― Maria Semple, Where’d You Go, Bernadette

Edie (Film):
En smuk. langsom film om Edie, der som 83 årig beslutter sig for at bestige et bjerg. En film om mod, venlighed, hjælpsomhed, at sige ja og venskab og eventyrlyst uden alder. Se den her på Filmstriben: Edie.

Boganbefaling:
ManiFEST for kvinder – Birgitte Baadegaard

Life in a Magical Gypsy Vardo Style Caravan

Anne (fordi det er smukt )

Spørgsmål til Danmarks ældste:
LÆS SVARENE Karla er Danmarks ældste: På trods af sorger er livet godt

Slow og Simple: 
Dette blogindlæg forklarer rigtig fint forskel og sammenhæng mellem slow- og simple living:
Hvad er Slow Living egentlig (og kan det passe ind i dit liv?)

Hækle eller scrolle?
Håndarbejde hitter blandt unge: 27-årige Louise skifter mobilen ud med hæklegrej.
“Det er både afslappende og bæredygtigt, lyder det om arbejdet med strikkepinde og hæklenåle.”

Film: Maudie (har været på Netflix, men er det desværre vist ikke mere)

Film: Tracks
Denne film var én lang nydelse at se:
“En sand historie om en ung og modig kvinde, der i 1977 vandrer 2700 km gennem Australiens ørken sammen med en hund og fire dromedarer.”
Teksten er fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses:
Tracks. Filmstriben

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Ricky Gervais er manden bag Derek. Da jeg så første afsnit (Netflix) tænkte jeg, at det gad jeg ikke bruge mere tid på. Men heldigvis var mine drenge af en anden mening, og vi tog et afsnit mere, og siden blev jeg rigtig glad for denne serie, der foregår på et plejehjem med Derek som hovedperson. Derek er meget, meget sød og klog på sin helt egen måde.

Hvis jeg skal beskrive seriens tema med få ord vil det være: Betydningen af Venlighed.

Og når nu denne blog i høj grad handler om forbrug, synes jeg, det er meget passende at vise dette lille klip, hvor Derek ‘nyder’ at spise syltede løg, imens han fører en samtale med en finansmand.

Pas nu godt på jer selv og hinanden derude!

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

Jeg skal igang med Den Store Oprydning, eftersom jeg snart til skal flytte, og nu har muligheden for helt selv at bestemme, hvor meget jeg vil flytte med. (Mine drenge må selvfølgelig tage alt det med de ønsker.) Da jeg var godt 2o gav jeg stort set alle mine ejendele væk for at leve mere frit. Nu er jeg 50, og kan ikke pt. flytte rundt som en gal, som dengang, men der er også noget andet i spil: At mængden af ting stresser.
Jeg husker, da jeg læste Fumio Sasakis bog Goodbye Things, at han bl.a. beskrev, hvordan ting taler til os, med alt det de ønsker, at vi skal gøre. Og det stresser. Det er meget motiverende, synes jeg, for at få ryddet ud. Ovenfor en lille video om lige præcis dét…

Der er heldigvis mange forskellige minimalister og retninger indenfor minimalismen. Fumio Sasakis bog var som skrevet til mig. Andre holder af Marie Kondo. Hun er for “organiseret” til mig. Jeg får aldrig foldet strømper og t-shirts og lagt det pænt på plads.
Jeg kan bedre følge Fumio Sasakis tankegang om bare helt at eliminere det hele, stort set. Han roder, hvis han har ting. Det er kaos.
Ja.
Sådan er jeg også og jeg er uforbederlig.

Earth overshoot day. Danmark.

Earth overshoot day. Danmark.

Hvis jeg forstår det her rigtigt, så har vi i dag, d. 28. marts, Earth overshoot day, hvis alle på kloden forbrugede som os i Danmark.
“Earth Overshoot Day marks the date when humanity’s demand for ecological resources and services in a given year exceeds what Earth can regenerate in that year.”
Earth overshoot day
Se det for de enkelte lande her (scroll lidt ned i forsiden):
Earth overshoot day

Hvad kan vi gøre? Det har siden også et bud på:
Overshoot Day – Steps

“Enden på verden som vi kender den”.

“Enden på verden som vi kender den”.

Hej Dig.

Så blev verden pludselig anderledes.
Det er klart, det sætter tanker igang, at mange af os nu hjemsendes og verden på en måde går i stå.
Og hvem ved, på en måde starter på ny?
Erlend Loe har skrevet en bog. Enden på verden som vi kender den.

Jeg står med en dyb, dyb taknemmelighed for det sundhedspersonale, som nu kæmper og arbejder hårdt, i DK og worldwide. Deres erfaring, kundskab, at de stiller op, arbejder, hjælper.
At vi har en minister, som er en “rigtig voksen” og tager ansvar. Tak!!! Jeg er lykkelig over, at mange af os nu kan blive hjemme “uden tvivl”. At det er det her, vi skal. Hverken mere eller mindre.

Jeg tænker, når den første panikhamstring overståes, at så finder vi et spirende fællesskab. Måske i første omgang “i ånden”, via samtale (også online), men måske på sigt et mere praktisk menings-samarbejde. Vi aner jo ikke rigtig, hvad fællesskab er. Vi ved, hvad individualisme er: at tænke på os selv og vores aller nærmeste. Det ligger i vores kultur. (Vi scorer højt på individualisme i Hofstedes kulturdimensioner, hvis man har lyst til at nørde lidt… )

(Tilføjelse: Jeg har netop læst en artikel på DR omkring hamstring og dét, at være sig selv nærmest ct. fællesskab. Og på en måde, er det jo egentlig vældig interessant, at vi nu udlever noget af “det vilde, biologiske” som åbenbart stadig findes i os. Læs artiklen her: Professor om hamstring: ‘En panikreaktion, hvor man vil redde sig selv’ )

Kan I huske “the blue zones” som Sisse Fisker lavede et tv-program om? “Livets opskrift”. Det var virkelig inspirerende. Her gik fællesskaber, fødevarer, natur, liv, glæde, arbejde op i en højere enhed.
(Man kan rent faktisk gense programmet for tiden på DR. Klik her: Livets opskrift, DR.)

Og det er sådan noget, jeg tænker på: Tænk, hvis vi kunne lære lidt af dét. Fremfor al den ragen til sig af udlandsrejser, store tv-skærme og modetøj. Men det livlige fællesskab. At se mod månen en mørkenat. Være taknemmelig for det rene drikkevand. Spontant holde en fest med venskabsmusikanter (og man behøver ikke “købe nyt tøj” ). Stille spørgsmål til vores bekvemmelighedsafhængighed. Blive inspireret af andre, som formår at træde ud af denne bevidstløse strøm af forbrug, individualisme, selvtænkeri, lineær tidsopfattelse. Favne de feminine værdier i langt højere grad: Det er en dødhamrende nødvendighed mod patriarkatet, hvis vi skal forsætte med at leve på denne her smukke planet.

Men hvad ved jeg.
Jeg er selv et produkt af min tid. Fællesskabs-fremmed. Og jeg er 50. Så jeg er jo ikke en af de unge og smarte, og kan en halvslidt kvinde overhovedet tillade sig at sige noget?
(Ja!)
Det er også noget, jeg ønsker kunne være anderledes: At vi i stedet for at være “delt op” i “os og dem” (mht. f.eks. alder, geografi, farve osv.) bruger hinanden på tværs af generationer. Og kulturer. Og alting. Jeg vil gerne bruges. Jeg vil gerne danse, uanset alder. Jeg vil gerne tale med dem, som er yngre, og dem som er ældre, dem som kommer fra andre steder, end mig. Altså, virkelig TALE. Og være. Vores visdom, vores erfaring, vores tvivl, usikkerhed, sårbarhed, vores styrker, alt det som svinger i takt med, hvor vi er i vores livsfaser, hvor vi er fra og hvem vi er. Denne menneskelige diversitet gør, at vi sammen, som helhed, er stærke og levende. Ligesom biodiversitet for planter: Får forskellige planter lov til at leve sammen, i stedet for den monokultur, der findes nu, beskytter de hinanden, tager vare på hinanden og får hinanden til at vokse bedst. (Biodiversitet ♥)

Jeg tror, der er en sammenhæng i det hele. At det handler om livets frodighed, både for mennesker og andre dyr, planter, fisk, insekter, fugle, svampe…

Jeg er ked af, hvis det lyder, som om det rabler for mig.
(Eller nej, jeg er egentlig ikke ked af det.)
Men mange af os skal være hjemme den næste tid og måske er det tid for, at vi “rabler lidt”, og lader tankerne flyde, taler sammen om nye ting, om bekvemmelighed, om hvad vi vil i livet, hvad er vigtigt, egentlig… tale og tænke vaklende, famlende og måske falder nye retninger på plads.

I dette øjeblik venter jeg på, at mit studie (ja, jeg er oldgammel studerende) finder alternative undervisningsmåder. Det er spændende, synes jeg. Det er spændende, hvordan vi finder andre løsninger.

Det er nok ikke det sidste, jeg har at sige. Men nu vil jeg lige sidde og simre lidt med en skønlitterær bog. Den hedder “Ud af slumreland”…

Med kærlig hilsen
Lotte

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Jvf. Norge og det simple liv: Dette er ikke norske får, men får set i Skive…

“Samuel og Pernille bur på det fråflytta finnetorpet Embretsæter. Ein ting er å leve eit nybyggjarliv når dei er to. Noko anna blir det når dei er tre.”

Se afsnittet her: Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

“Embretsæter”. Om liv, hårdt arbejde, mening, at hygge og nytte kan gå hånd i hånd. Og om at slagte sine egne dyr.
Og.
En nabo der siger til Samuel: Du kommer 200 år for sent. Du bor, som man gjorde for 200 år siden. Og Samuel svarer: Nej, jeg kommer 200 år for tidligt. Jeg bor i fremtiden.

Jeps!

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Når jeg hører Klimatestamentet om at flyve og en af de såkaldte bæredygtigheds-eksperter i slutningen af udsendelsen fortæller, at hun både skal til Grønland og Sardinien med fly på ferie, bliver jeg bare total modløs.
Klimatestamentet: Grønne ferieplaner

Det “sjove” er at vi griner lidt i skægget af det. Som om vi egentlig ikke mener det, vi siger. Vi snakker og snakker. De røde alarmklokker ringer og bimler og bamler og ingen af os gider gøre noget.

Hvorfor flyver vi? Og hvorfor gør vi i det hele taget ikke noget?
Det spørgsmål tager Klimatestamentet op i et andet program, som efter min mening er et af de bedste jeg har hørt. Lige dét program måtte gerne vare en time længere, for jeg VIL så gerne vide, mere i dybden, hvorfor vi ikke gør noget ved det?
Massepsykose?
“Når du flyver, gør jeg osse”-agtigt?
Er vi ikke bedre end det?
Lyt her:
Klimatestamentet: Kan vi tillade os ikke at gøre noget?

Tilføjet senere:
Læs denne artikel af Jørgen Steen Nielsen:
“Vi får at vide, at ferielykken ligger for enden af en lang flyrejse. Det holder ikke. Dels fordi planeten ikke kan tåle det, dels fordi det ikke handler om afstand, men om nærhed, hvis ferien skal bringe lykke.”

og i en af kommentarerne nævnes Lone Landmand og det gjorde mig nysgerrig. Jeg fandt indlægget. Det er kanon! Læs det her:
Klimaks.

7

7

1.
Lise Meijer, der taler om at følge sin længsel i et interview hos Bare Skriv.
Jeg har tænkt mig at lytte til mange flere af Charlotte Heje Haase’s podcasts! Jeg bliver konstant beriget, når jeg lytter.

2.
Ind i Verden – en familie der flytter i en tiny bolig. Jeg er så spændt på at følge deres rejse!

3.
To tegninger af Michael Leunig:
Michael Leunig 1
Michael Leunig 2

4.
Mark Boyle har forladt det hele og håndskriver breve til The Guardian:

My advice after a year without tech: rewild yourself

Fra artiklen:

“Though “living without technology” sounds sacrificial and austere, I’ve found the gains outweigh the initial losses. When you’re connected to wifi you’re disconnected from life. It’s a choice between the machine world and the living, breathing world, and I feel physically and mentally healthier for choosing the latter.”

5.
Jeg synes simpelthen, det her indlæg er så vigtigt. Det er vigtigt, vi taler om de der flyrejser…
(…som jeg personligt aldrig kommer på, fordi jeg ikke har råd…)
One Green Journal: Hvorfor er det en menneskeret at flyve fem gange om året?

I øvrigt en skøn, velskrevet blog at gå ombord i!

6.
Team Tiny DK har fået en hjemmeside, hvilket jeg vildt gerne vil bakke op om:
Team Tiny DK

(Jeg håber en dag, jeg finder ud af hvordan man rent praktisk kan bo Tiny i DK. Ikke så meget selve boligen, men hvor/hvordan, hvis man nu ikke lige kender nogen, der har “matrikel nok” at dele ud af.)

7.

Og sidst, men ikke mindst:

Liselotte Roosen. Moneyless og lowimpact. Læs hendes blog. Den er vildt inspirerende!
Liselotte’s Adventures – A Step-by-step Guide to Freedom

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Det startede med, at noget i en overskrift fangede mig… “Pak lydigheden ned og red verden” stod der…

Artiklen er skrevet af Thomas Milsted og er en anmeldelse af bogen “Hvad skal vi svare?” af Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig.

Og jeg læste artiklen med en indre, stor jubel over, at det bliver sagt:

“For vi skylder vores børn at give dem et svar på, hvorfor vi har ladet opvasken stå og efterladt oprydningen til dem. Og det er immervæk efter en af de vildeste og tarveligste fester, vi mennesker nogensinde har holdt.”

Det er så sandt og det er så pinligt. Utroligt at vi, os, mig, dig, politikere, ikke FORLÆNGST har gjort noget.

Læs artiklen her:
Ny bog: Pak lydigheden ned og red verden

Og denne artikel er altså i mine øjne spot on og det er klart, at jeg måtte have fingre i bogen også.

Jeg ventede og ventede på at få bogen fra biblioteket og endelig var den her.

Og ALLE BØR LÆSE DEN, den bør være pensum i De Voksnes Skole. Den tydeliggør, skærer ud, kradser op, hvordan det hænger sammen set fra en sociolog og en filosof’s side. Denne bog er en perle med skarpe kanter. Det er umuligt ikke at græde indeni engang imellem.

Udover at bogen opridser flere af de fælder, vi er fanget i, kommer den også med bud på handling og at vi skal være tydelige omkring vores hykleri.

(Meget kort sagt. Jeg skrev så mange noter til denne bog, at jeg til sidst måtte indse, at jeg i stedet skal ønske mig den.)

Og jeg er fuldstændig enig med Thomas Milsted’s kommentar:
“Det er en meget sort bog, men på en måde, der tænder det stærkeste lys i mig. Det lys, der kan og må få os til at handle.”
(Citat fra ovennævnte artikel)

Ud af apatien!
Nu.

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Det her er absolut en af de bedre minimalistbøger, jeg har læst. Jeg er et rodehoved og det er enormt inspirerende at læse om én, som også var lidt et rodehoved og som blev mere og mere passiv at alle de ting, han ejede. Som han selv beskriver det, så stod alle hans ting jo dér, og hviskede til ham:
“When we let go of our possesions, our ability to concentrate improves. Why might this be?
Things don’t just sit there. They send us silent messages. And the more the item has been neglected, the stronger its message will be.”
Og det handler om den el-pære, der er sprunget, som kalder på en, eller en bog, man burde læse, men ikke får læst, den kalder også på en, eller computeren, der i stilhed mener, der altså hører en printer til… osv. Ting, skal passes, plejes, ordnes og hvor meget af vores liv vil vi bruge på det? Det er helt Thoreau’sk! Jeg vil gerne være foruden mange ting og jeg håber denne bog kan kickstarte en ny omgang oprydning for mig.

“Our things are like roommates except we pay their rent” (Det kan man jo så tænke lidt over.)

Der er simpelthen MASSER af gode råd og guldkorn i denne bog! Ihvertfald til én som mig.

 

Ikigai

Ikigai

Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv
af Francesc Miralles & Héctor García

Det her er en af den slags bøger, der på samme tid er enkel at læse, men også giver stof til eftertanke.

Forlagets beskrivelse (fra Saxo):
“Den japanske ø Okinawa har verdens højeste koncentration af hundredårige. Hvad skyldes det?

Héctor García og Francesc Miralles har besøgt øen for at finde svaret. I bogen interviewer de verdens ældste mennesker, som fortsat lever et aktivt og lykkeligt liv, og registrerer, hvordan det japanske øfolk bærer sig ad, hvad de spiser, hvordan de motionerer, hvordan de arbejder og fungerer socialt. Ud over disse ting lader det til, at nøglen er at finde i deres livsindstilling, deres ikigai. De lever efter principperne om at være aktive og levende optagede af det, de gør, det som giver livet mening.

I denne bog skildrer forfatterne deres iagttagelser og udstyrer læserne med værktøj til selv at finde deres ikigai, deres mening med livet, som de hundredårige på Okinawa har gjort det.”

Jeg kom iøvrigt til at tænke på Sisse Fiskers tv udsendelse, Livets Opskrift, hvor hun udforskede disse Blue Zones, hvor folk lever længst. Her rejste hun bl.a. også til Okinawa. Man kan desværre ikke i skrivende stund se tv-udsendelsen på DR, men hun har skrevet en bog om sin rejse: “Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv”
Jeg skrev i øvrigt et indlæg om tv-udsendelsen her:
Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv.

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”
Peace Pilgrim.

Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig.

Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed.

“On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.”

Peace Pilgrim er en kvinde, som gav alle sine ejendele væk for at gå for fred. Lidt fra en hjemmeside, som er lavet omkring hende:
“From 1953 to 1981 a silver haired woman calling herself only “Peace Pilgrim” walked more than 25,000 miles on a personal pilgrimage for peace. She vowed to “remain a wanderer until mankind has learned the way of peace, walking until given shelter and fasting until given food.” In the course of her 28 year pilgrimage she touched the hearts, minds, and lives of thousands of individuals all across North America. Her message was both simple and profound. It continues to inspire people all over the world.”
http://www.peacepilgrim.org/

Hendes nedskrevne ord og tanker er samlet i en bog. Af denne bog findes et lille uddrag oversat til dansk. Begge dele kan man downloade gratis fra hendes hjemmeside. Det er simpelthen en gave!
Hele bogen kan findes her:
Peace Pilgrim: Her Life and Work in Her Own Words

Og uddrag oversat til dansk findes her:
Vejen til indre fred af Peace Pilgrim

Jeg har selv printet det lille hæfte ud på dansk og jeg har bestilt bogen, for det er en “må eje” bog. Men giv dig selv lidt tid og læs det lille hæfte på dansk jeg linker til… Det er simpelthen ♥

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Jeg ville ønske, vi alle ville stoppe med at lytte til de markedsføringsbusinessmænd m/k, der gerne vil have os til at få det dårligt med os selv, for at vi kan putte vores penge, vores tid og vores liv i deres lommer.

Et lysende eksempel på, hvorfor alt er blevet, som det er, kan du læse i nedenstående artikel om kvinder og barbering: Hvordan industrien begyndte at give kvinder skam over deres kropsbehåring, for at kunne tjene penge på salg af barberblade. De skabte et “nyt normal”.

Ord fra artiklen: “After all, the goal of advertisers and magazine editors wasn’t to meet women’s needs — it was to create new ones. That was the only way to keep products moving off of shelves. And with more problems women had to worry over, the more magazine issues an editor was able to sell.”
Læs hele artiklen her:
The Sneaky, Manipulative History Of Why Women Started Shaving

Det Essentielle af Greg McKeown

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

Slow Fashion

Slow Fashion

En rigtig fin artikel fra Woolspire om Slow Fashion. Læs den her:
Slow Fashion – Mode der aldrig går af mode

Mette Fejvald skriver også om Slow Fashion, bæredygtighed og etisk mode her:
SLOW FASHION | BÆREDYGTIGHED

samt et indlæg hos Grøn Forskel:
Slow fashion
Ordet bruges generelt om tøj og accessories, der har en lang holdbarhed. Kvalitet og pasform er i top, så tøjet ofte bruges over en årrække og på tværs af modefænomener. Ofte vil slow fashion være af mere klassisk karakter, og idéen om kvalitet vægter langt mere end kvantitet.

Læs hele teksten her:
Slow fashion er en god investering for dig og miljøet

Kontrol eller Frodighed? Om bier. (Eller indlægget, der kunne hedde: Hvorfor må vi ikke være glade.)

Kontrol eller Frodighed? Om bier. (Eller indlægget, der kunne hedde: Hvorfor må vi ikke være glade.)

Det er mig en gåde, hvorfor politikerne ikke slipper alt de har hænderne, forbyder alskens giftstoffer og grøftekantsslåning og i stedet suser ud for at så frø til vilde blomster alle mulige og umulige vejne.

Læs:
Biavler mistede halvdelen af sine bier: Det er trist at se

Hver femte bifamilie er død

Men nej, de vil meget hellere slå det hele ihjel.
“Regeringen kæmper imod et EU-forbud mod en række sprøjtegifte, der har vist sig at føre til fugle- og bidød.”

Læs mere her:
Måske kan regeringen bare ikke lide fugle og bier

Vi kan selv gøre lidt.
Læs:
Gode råd: Sådan kan du hjælpe bien

Nogengange tænker jeg virkelig at os, Folket, burde TAGE mere magt. Vi har givet det til tåber og pengemaskiner og resultatet er katastrofalt.

Vi er selv i en strøm af hjernevask, at alt skal være så utroligt pænt og ordentligt, kontrolleret, for at vi på en eller anden (bizar!) måde accepteres (af hinanden?). Græsset må være max 3 cm højt, vi går amok, hvis vi ser mælkebøtter eller mos… Og round up er bare løsningen på ALT utidigt. Og ellers er der De Grå Granitskærver, man kan lægge hen over det hele og så bliver det jo så PÆÆÆNT.
Og grøftekantsblomsterne må lade livet for at bilerne kan køre hurtigere og hurtigere… Jamen, det er da osse utroligt vigtigt. Suk!

Hvad i alverden blev der er mangfoldigheden, diversiteten og det vilde? Hvorfor i alverden må nogetsomhelst ikke være ude af vores kontrol, når belønningen ville være frodighed og flora og bier og bær og frugt? Som ovenikøbet ville gøre os GLADE?

(Hvorfor må vi ikke være glade?)

Simplify Magazine

Simplify Magazine

Jeg har ikke selv læst det her magasin endnu, så I må ikke hænge mig op på, om det er godt eller skidt. Men jeg iler alligevel med at bringe et link her, fordi de kører et tilbud indtil d. 30. juni.
Læs mere her:

Simplify Magazine

“Min klimakamp” på DR.

“Min klimakamp” på DR.

Jeg iler med et link til et tv-program, som desværre snart ikke længere kan ses fra DR’s hjemmeside. Første afsnit kan ses indtil 23. maj. Jeg har først opdaget dette fine program nu. Det er et norsk tv-program, som handler om at nedbringe sit CO2-udslip. Fortalt uhøjtideligt og lige til. Det er SKØNT at se andre, som har det lidt svært med det her med overforbrug og vores uendelig mange dårlige vaner. Jeg selv har ihvertfald pænt mange ting, jeg kan ændre.
Der er fem afsnit i alt. Her er link til første afsnit. Men skynd dig, for de forsvinder snart. Jeg har netop set de første to…
Min klimakamp – DR

SHED Tiny House- An Outdoor Lovers Dream

SHED Tiny House- An Outdoor Lovers Dream

Det, jeg synes er rigtig vigtigt i denne Tiny House video, er hvordan de prioriterer at have plads i deres Tiny House til al deres outdoor-grej: Denne her prioritering af ting. Ting, der er med til at give fantastiske oplevelser, oplevelser man ønsker i sit liv. Klik her for at se videoen på youtube:

SHED Tiny House- An Outdoor Lovers Dream

I mine øjne illustrerer filmen på fineste vis, at minimalisme og tiny houses ikke er at give afkald, men at give plads.

1 Million Women

1 Million Women

En inspirerende instagramprofil, der er værd at følge, hvis man trænger til lidt… håb:
“We’re building a movement of women taking on climate change through the way we live. Join us & be counted! #1millionwomen”
1 Million Women

SMALLish Blog

SMALLish Blog

Det er altid dejligt, at finde en blog (med tilhørende facebookside), som bliver skrevet med varme og personlighed.

At bo småt/alternativt for at sænke sine faste udgifter (og få et mere frit liv) er noget, der ligger mig meget på sinde.

Personerne bag SMALLish Blog har selv været på denne rejse, fra et “normalt” liv til et liv med mindre bolig og mere tid og mening. Læs her fra deres “About”:

“Ten years ago we were on track for the normal mid-income American life of more and bigger. We had a “starter” house of 1,300 sq. ft. but it never felt like home. We felt squeezed financially, overwhelmed with stuff that didn’t bring us joy and lost in sq. ft. that we didn’t know what to do with all at the same time. It didn’t make sense.”

Det er vel ret “naturligt” (unaturligt!) for de fleste af os at starte i dét spor, for sådan gør man jo (?!), selvom det for en del føles meningsløst.

Derfor hurraaa for de, som deler deres historier.

Læs SMALLish Bloggen her:
SMALLish Blog

og deres facebookside:
SMALLish Blog Facebook

Hjemmepasning og Tilskud.

Hjemmepasning og Tilskud.

For cirka 10 år siden valgte vi, at jeg blev ‘hjemmeværende’. Vi bor i en kommune, hvor der ingen tilskud var/er til hjemmepasning, så vi indrettede os med meget billigt, meget lille hus, hvor vi kunne leve af én indtægt.
Men sikke en mulighed, at kunne få tilskud, hvis man bor det ‘rette sted’!

På DR’s hjemmeside ligger der en liste over kommuner, som giver tilskud:
LISTE: Her er kommunerne der giver tilskud til at passe dit eget barn

Og en lille artikel:
Flere får tilskud til at passe deres egne børn hjemme

“Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv”

“Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv”

Jeg synes, Ebba Nilsson rammer noget helt centralt i det, hun siger herunder. Prøv lige at tænk, at hver gang du køber noget, støtter du en business(wo)man, som i forvejen har sørget for, at du får det skidt med dig selv, så du ønsker at købe hans/hendes vare. Det er modbydeligt. SUK!

“Du har tidligere sagt, at ’at elske sig selv er det farligste våben’. Hvorfor er det det?

»Når jeg lægger billeder op af min tykke krop og viser, at jeg elsker mig selv, så bryder det med kapitalismens første og største lov: at jeg bør og skal hade mig selv. Virksomheder forsøger at sælge os denne her idé om, at de ting vi gør, og den måde, vi er på, er forkert. Derfor bliver vi nødt til at købe de her ting for at være rigtige kvinder«.

Hvad er problemet i det?

»Det er et problem, når kvinder køber ting for at føle sige rigtige. Det stikker så dybt, at det virkelig er svært nå til et punkt, hvor vi elsker os selv. Men vi bliver nødt til at prøve, for ellers accepterer vi de strukturer, der er i samfundet. Vi må bryde med det her uopnåelige ideal, hvor kvinder skal være hvide, heteroseksuelle, slanke osv.«.”
Citat fra Politiken: Svensk aktivist: Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv

“Lev stærkt, bo småt!” Er det muligt at bo Tiny i Danmark?

“Lev stærkt, bo småt!” Er det muligt at bo Tiny i Danmark?

“Lev stærkt, bo småt!” citatet kommer fra Team Tiny DK, som er Malene og Lasse, der bor og lever i et tiny house her i DK. Det er megagodt gået!

Her en “tiny house tour”, hvor vi får lov til at se, hvordan de bor.

Team Tiny – Tiny House Tour

Prøv at læse med inde på facebook. Der deles ideer og erfaringer og i kommentartrådene er der også masser at hente…
Team Tiny DK

Og læs evt. dette opslag, hvor de kommer med ideer til “mulige muligheder” for at bo tiny i DK:

https://www.facebook.com/TeamTinyDK/posts/608133936062184

Og til slut lige en artikel fra Alt for damerne om Malene og Lasse:

Malene og Lasse skal bo på 15m2: “Vi får en husleje på maks. 1.500 kr”

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Captain Fantastic

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

Captain Fantastic Official Trailer

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)

Moderne slaveri

Moderne slaveri

Vi kan skamme os over fortiden, alt det vi vil, og tro vi er blevet SÅ meget klogere, men vi er, hver eneste dag, selv en del af det: Slaveri. Det har taget en anden form, fordi det der sker, er så langt væk, at vi ikke SER det.
Og det sker bl.a. igennem måden vi forbruger.
Billige t-shirts (fast fashion), elektronik, hvadsomhelst, det kan føles temmelig uoverskueligt.
Nogen tjener jo kassen på det. Nogen lider. Dem, der køber det (os), får noget de (vi) sandsynligvis ikke har brug for, bare fordi man(vi) har “behov”, lyst, et ultrakort glædessekund.

Jeg ved godt, at det ikke er særlig fedt at læse om (og heller ikke at skrive om! ), men det er bare nødvendigt at have med, når vi går ind i hele dette forbrugs-cirkus, som vi alle er den del af. Jeg ønsker, det skal være glæde og håb, som motiverer, men jeg synes lige, jeg må have det her med:

“Slavery did not end with abolition in the 19th century.

The practice still continues today in one form or another in every country in the world. From women forced into prostitution, children and adults forced to work in agriculture, domestic work, or factories and sweatshops producing goods for global supply chains, entire families forced to work for nothing to pay off generational debts; or girls forced to marry older men, the illegal practice still blights contemporary world.

According to the International Labour Organisation (ILO) around 21 million men, women and children around the world are in a form of slavery.”

Teksten findes her, hvor du kan læse mere om “Moderne Slaveri”:
WHAT IS MODERN SLAVERY?
og her om slaveri i fremstilling af produkter:
SLAVERY IN GLOBAL SUPPLY CHAINS

Is your stuff stopping you?

Is your stuff stopping you?

“Award-winning author, illustrator, teacher and student Elizabeth Dulemba recently sold and gave away nearly everything she owned. And yet, she’s no minimalist.

She’ll walk you through how she did it, and share how you too can open yourself to opportunities by evaluating your stuff – debunking the illusion of value we place on material possessions.”

Se videoen her:
Is your stuff stopping you?

Mine (utilstrækkelige og forsimplede) noter fra filmen:

  • Stuff vs. Experience:
    Det triste er, hvis en “experience”-person er stucked i en “stuff”-baseret livsstil.
  • Hvorfor har vi alle de ting?
    1. Stuff makes ud safe
    2. Stuff gives us the illusion of permanence
    3. The marketingmachines tell us we should.
  • Vi bliver fortalt, vi skal købe, fordi det gør os glade. Men kort efter skal du blive ked af det, fordi du nu kan få noget endnu bedre.
Forbrugersamfundet. Svend Brinkmann.

Forbrugersamfundet. Svend Brinkmann.

En spændende ‘forelæsning’ af Svend Brinkmann om forbrugersamfundet. Nedenstående har jeg skrevet mine noter fra dette lille klip. Bær over med mig, hvis noterne ikke helt stemmer overens med det fortalte.

Se videoen her:
Svend Brinkmann: Forbrugersamfundet

  • Hvem vi er, afhænger af hvad vi forbruger.
    Vi er i et samfund, hvor vi kan forstå folk udfra hvad de forbruger.
  • Vi producerer begær, som forbrugeren skal have vakt i sig,
    mod at han så konsumerer visse produkter.
  • Vi er villige til at betale for et produkt, som fortæller os noget om hvem vi er, som person:
    At iscenesætte vores identitet gennem forbrug og det er vi villige til at betale for.
  • Nogle taler om at forbrugssamfundet er et “drømmesamfund”: De drømme vi har om at være nogle bestemte individer, er vi villige til at investere mange økonomiske ressourcer i at få realiseret.
9/11.

9/11.

I dag vandt Trump. Det i sig selv er jo en stor ufattelighed, men ikke en overraskelse. Og uanset fortæller det noget om Verden. Jeg ved ikke, om det gør mig modløs, men jeg bliver sgu lidt …polemisk?… indeni, for det kan bare ikke være rigtigt.
Vi har børn,
og de skal have et godt liv.

Lyt til, hvad Cat fra theolivetreesandthemoon siger om dagen i dag:

“It’s a sad day today, even across oceans. I’m trying to remind myself this is just a new face obeying to the old unaltered interests. And that we all keep going on by doing revolutionary acts such as growing one’s own food and producing their own energy, supporting local, knitting their own clothes, starting their own small businesses, helping eachother, keep backyard chickens or bees, keeping a clear and critical mind, refusing to get drowned into agression and hate and so many other things to everyday make our own vote on things that directly affect our lives. Does this make sense?”
(Klik her for selve indlægget.)

DET giver mig håb, det giver mig en slags fremdrift.

3 gode finanskrise/boligboble-film.

3 gode finanskrise/boligboble-film.

The Big Short:

“Det går ufattelig godt for bankerne i 2000’erne, takket være uigennemskuelige lånepakker, der udnytter de jævne borgere. En lille gruppe klarsynede outsidere spår, at boligboblen nødvendigvis må briste – så de beslutter at satse imod markedet! Deres uhørte manøvre bringer flere rystende realiteter om storfinansens svinestreger for en dag.”
Tekst fra Scope.
Med på rollelisten er Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt i denne ‘finanskrisefilm’. Jeg har helt ærligt svært ved at begribe de finansielle metoder/typer af lån/obligationer og hele det mærkværdige økonomiske univers…
Jeg lånte filmen via bibliotek.dk, men film kan nu også ses på Netflix..

99 Homes:

“Ærligt og hårdt arbejde betaler sig ikke! Det lærer Dennis Nash, på den hårde måde, da han må forlade sit barndomshjem og bliver sat på gaden af den karismatiske og bevæbnede ejendomsspekulant, Rick Carver. Hjemløs og ydmyget må Nash flytte sin mor, Lynn, og 9-årige søn til et usselt motel. Alt synes tabt, men så opstår der en mulighed for at slå en handel af med djævlen. I et desperat forsøg på at få sit hus tilbage, siger Nash ja til at arbejde for Carver – den samme mand, der smadrede hans drømme. Nash kan nu vælge at gå på kompromis med sin samvittighed for at hive den store gevinst hjem eller sætte alt på spil for at blive en fri mand og stå op imod Carver og et gennemkorrupt ejendomsmarked.
’99 homes’ er en medrivende thriller om grådighed og uretfærdighed og om at træffe de rette moralske valg, selvom man er havnet på bunden og har mistet alt.”
Tekst fra Filmstriben.
En virkelig god film som synliggør umoralske mekanismer indenfor økonomi, system og magt.
Se filmen på Filmstriben: 99 homes

Giftig Viden:

“Wall Street lige før finanskrisens udbrud i efteråret 2008. Den fyrede seniorrådgiver giver to unge økonomer informationer om en farlig udvikling, der er igang. Indenfor 24 timer er hele firmaet på den anden ende – og der sælges ud af både aktier og moral.”
Tekst fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses: Giftig viden.
På rollelisten er bl.a. Kevin Spacey og Jeremy Irons. Filmen kan også ses på Netflix.