Browsed by
Kategori: Arbejde. Status. Identitet.

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

Jeg vil i dag henvise til to fine indlæg om Corona, langsomhed og ro.
De er skrevet af forfatter Ane-Marie Kjeldberg på bloggen Skrivestueliv.
“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” skriver hun. (Jeg orker heller ikke “normalen”. Jeg er for langsom og indadvendt til denne verden…)

Corona-lærdom
Corona i min verden – det basale og dyrebare & ordet landsforrædder

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Jeg har samlet en del, over tid, som jeg gerne vil dele, men aldrig rigtig får skrevet indlæg om. Jeg tænker lidt på, at tiden forlængst er løbet fra blogging, og man i stedet “skal” dele links på Facebook. Jeg har ikke lyst til at støtte flere multinationale virksomheder, som så kan høste af det arbejde, jeg bruger på at søge, finde, gennemse og dele. Selvom jeg privat om kort tid desværre bliver nødt til at få mig en facebookprofil (pga. mit kommende studie), og jeg har en aktiv instagramprofil, så mener jeg at det er noget skidt, når De Store får al magten.

Det kommer mit første link til at handle om:

Store virksomheder og magt:
Når virksomheder bliver for store, for de for meget magt. Sådan noget gør mig voldsom nervøs. Jeg håber virkelig, virkelig det er noget, der kommer mere opmærksomhed omkring. Tænk alternativt, køb dansk. Køb f.eks. dine bøger hos danske boghandlere (offline, online).
(Der er to afsnit:)
Amazon: Penge, magt og verdensherredømme

Om vores nu…

Scener fra filmen Wall E. Det viser vist meget godt, hvor vi er på vej hen. Eller er. Se filmen, for disse klip viser ikke nok.

Købestop 2020:
Køb-ingenting-året – Weekendavisen

Slow:
How to Master the Art of Slowing Down

U-vendinger:
U-VENDINGER – Fortællinger om at sætte kurs mod strømmen

Podcast:
#57 Simple living: Lev langsomt!

At få en forretning ud af spild:
Stine stoppede afbrænding af dyrebar uld – og fik en iværksætter-succes ud af det

Slow Travel og Den lille have:
Kuffert og Kompas – Slow Travel
Den lille have

People like you must create…

“People like you must create. If you don’t create, Bernadette, you will become a menace to society.”
― Maria Semple, Where’d You Go, Bernadette

Edie (Film):
En smuk. langsom film om Edie, der som 83 årig beslutter sig for at bestige et bjerg. En film om mod, venlighed, hjælpsomhed, at sige ja og venskab og eventyrlyst uden alder. Se den her på Filmstriben: Edie.

Boganbefaling:
ManiFEST for kvinder – Birgitte Baadegaard

Life in a Magical Gypsy Vardo Style Caravan

Anne (fordi det er smukt )

Spørgsmål til Danmarks ældste:
LÆS SVARENE Karla er Danmarks ældste: På trods af sorger er livet godt

Slow og Simple: 
Dette blogindlæg forklarer rigtig fint forskel og sammenhæng mellem slow- og simple living:
Hvad er Slow Living egentlig (og kan det passe ind i dit liv?)

Hækle eller scrolle?
Håndarbejde hitter blandt unge: 27-årige Louise skifter mobilen ud med hæklegrej.
“Det er både afslappende og bæredygtigt, lyder det om arbejdet med strikkepinde og hæklenåle.”

Film: Maudie (har været på Netflix, men er det desværre vist ikke mere)

Film: Tracks
Denne film var én lang nydelse at se:
“En sand historie om en ung og modig kvinde, der i 1977 vandrer 2700 km gennem Australiens ørken sammen med en hund og fire dromedarer.”
Teksten er fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses:
Tracks. Filmstriben

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Ricky Gervais er manden bag Derek. Da jeg så første afsnit (Netflix) tænkte jeg, at det gad jeg ikke bruge mere tid på. Men heldigvis var mine drenge af en anden mening, og vi tog et afsnit mere, og siden blev jeg rigtig glad for denne serie, der foregår på et plejehjem med Derek som hovedperson. Derek er meget, meget sød og klog på sin helt egen måde.

Hvis jeg skal beskrive seriens tema med få ord vil det være: Betydningen af Venlighed.

Og når nu denne blog i høj grad handler om forbrug, synes jeg, det er meget passende at vise dette lille klip, hvor Derek ‘nyder’ at spise syltede løg, imens han fører en samtale med en finansmand.

Pas nu godt på jer selv og hinanden derude!

Norm. Menneske. For langsom.

Norm. Menneske. For langsom.

Jeg håber aldrig nogensinde, at noget, jeg skriver herinde, indikerer, hvad DU skal gøre.

Min hensigt er til enhver tid at lægge ting op til inspiration. Noget kan bruges, andet kan ikke. Vi er forskellige, vi har forskellige opgaver at udføre. Ellers ville det da først gå galt, hvis vi alle skulle det samme…
…som måske lidt har været tendensen i de sidste årtier. Normbegrebet bliver al for snævert og det gør, at mange ikke føler, de kan trække vejret, mig selv inklusive.

Jeg synes jo egentlig ikke, jeg er et dårligt eller dovent menneske, men det er bare som om, jeg ikke kan følge helt med i det tempo, der kræves for at deltage i samfundet. Omvendt er jeg ikke længere i stand til at “stå af ræset” og må tilbage til hamsterhjulet. Og så har vi et paradoks: Jeg SKAL være med, men når jeg er der, taber jeg ting, snubler og falder, ryster på hænderne fordi min langsomhed gør alting værre, det er som en ond spiral og til sidst forlader jeg hulkende det, jeg stod i.
Det er virkelig irriterende ærgerligt og sårbart, når nu jeg gerne vil tage del og bidrage til det her egentlig fantastiske samfundssystem, men der er bare noget, som skal ændres.
Men man skal selvfølgelig ikke ændre alting for MIN skyld.

Sagen er, at får jeg tid, tryghed og ro er jeg dygtig, pålidelig og grundig. Velformuleret (som regel) og venlig.
Jeg tænker, jeg ikke er alene om at snuble, ryste og hulke.
Jeg tænker også, at det kan handle om feminine værdier, for det føles, som om jeg er en Rundhed, som skal proppes ind i en ret firkantet kasse.
Mænd har også feminine værdier, så det handler ikke om kønskamp, men om at være menneske.

Jeg har ingen løsning. Måske kan vi finde den sammen.

“Enden på verden som vi kender den”.

“Enden på verden som vi kender den”.

Hej Dig.

Så blev verden pludselig anderledes.
Det er klart, det sætter tanker igang, at mange af os nu hjemsendes og verden på en måde går i stå.
Og hvem ved, på en måde starter på ny?
Erlend Loe har skrevet en bog. Enden på verden som vi kender den.

Jeg står med en dyb, dyb taknemmelighed for det sundhedspersonale, som nu kæmper og arbejder hårdt, i DK og worldwide. Deres erfaring, kundskab, at de stiller op, arbejder, hjælper.
At vi har en minister, som er en “rigtig voksen” og tager ansvar. Tak!!! Jeg er lykkelig over, at mange af os nu kan blive hjemme “uden tvivl”. At det er det her, vi skal. Hverken mere eller mindre.

Jeg tænker, når den første panikhamstring overståes, at så finder vi et spirende fællesskab. Måske i første omgang “i ånden”, via samtale (også online), men måske på sigt et mere praktisk menings-samarbejde. Vi aner jo ikke rigtig, hvad fællesskab er. Vi ved, hvad individualisme er: at tænke på os selv og vores aller nærmeste. Det ligger i vores kultur. (Vi scorer højt på individualisme i Hofstedes kulturdimensioner, hvis man har lyst til at nørde lidt… )

(Tilføjelse: Jeg har netop læst en artikel på DR omkring hamstring og dét, at være sig selv nærmest ct. fællesskab. Og på en måde, er det jo egentlig vældig interessant, at vi nu udlever noget af “det vilde, biologiske” som åbenbart stadig findes i os. Læs artiklen her: Professor om hamstring: ‘En panikreaktion, hvor man vil redde sig selv’ )

Kan I huske “the blue zones” som Sisse Fisker lavede et tv-program om? “Livets opskrift”. Det var virkelig inspirerende. Her gik fællesskaber, fødevarer, natur, liv, glæde, arbejde op i en højere enhed.
(Man kan rent faktisk gense programmet for tiden på DR. Klik her: Livets opskrift, DR.)

Og det er sådan noget, jeg tænker på: Tænk, hvis vi kunne lære lidt af dét. Fremfor al den ragen til sig af udlandsrejser, store tv-skærme og modetøj. Men det livlige fællesskab. At se mod månen en mørkenat. Være taknemmelig for det rene drikkevand. Spontant holde en fest med venskabsmusikanter (og man behøver ikke “købe nyt tøj” ). Stille spørgsmål til vores bekvemmelighedsafhængighed. Blive inspireret af andre, som formår at træde ud af denne bevidstløse strøm af forbrug, individualisme, selvtænkeri, lineær tidsopfattelse. Favne de feminine værdier i langt højere grad: Det er en dødhamrende nødvendighed mod patriarkatet, hvis vi skal forsætte med at leve på denne her smukke planet.

Men hvad ved jeg.
Jeg er selv et produkt af min tid. Fællesskabs-fremmed. Og jeg er 50. Så jeg er jo ikke en af de unge og smarte, og kan en halvslidt kvinde overhovedet tillade sig at sige noget?
(Ja!)
Det er også noget, jeg ønsker kunne være anderledes: At vi i stedet for at være “delt op” i “os og dem” (mht. f.eks. alder, geografi, farve osv.) bruger hinanden på tværs af generationer. Og kulturer. Og alting. Jeg vil gerne bruges. Jeg vil gerne danse, uanset alder. Jeg vil gerne tale med dem, som er yngre, og dem som er ældre, dem som kommer fra andre steder, end mig. Altså, virkelig TALE. Og være. Vores visdom, vores erfaring, vores tvivl, usikkerhed, sårbarhed, vores styrker, alt det som svinger i takt med, hvor vi er i vores livsfaser, hvor vi er fra og hvem vi er. Denne menneskelige diversitet gør, at vi sammen, som helhed, er stærke og levende. Ligesom biodiversitet for planter: Får forskellige planter lov til at leve sammen, i stedet for den monokultur, der findes nu, beskytter de hinanden, tager vare på hinanden og får hinanden til at vokse bedst. (Biodiversitet ♥)

Jeg tror, der er en sammenhæng i det hele. At det handler om livets frodighed, både for mennesker og andre dyr, planter, fisk, insekter, fugle, svampe…

Jeg er ked af, hvis det lyder, som om det rabler for mig.
(Eller nej, jeg er egentlig ikke ked af det.)
Men mange af os skal være hjemme den næste tid og måske er det tid for, at vi “rabler lidt”, og lader tankerne flyde, taler sammen om nye ting, om bekvemmelighed, om hvad vi vil i livet, hvad er vigtigt, egentlig… tale og tænke vaklende, famlende og måske falder nye retninger på plads.

I dette øjeblik venter jeg på, at mit studie (ja, jeg er oldgammel studerende) finder alternative undervisningsmåder. Det er spændende, synes jeg. Det er spændende, hvordan vi finder andre løsninger.

Det er nok ikke det sidste, jeg har at sige. Men nu vil jeg lige sidde og simre lidt med en skønlitterær bog. Den hedder “Ud af slumreland”…

Med kærlig hilsen
Lotte

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Jvf. Norge og det simple liv: Dette er ikke norske får, men får set i Skive…

“Samuel og Pernille bur på det fråflytta finnetorpet Embretsæter. Ein ting er å leve eit nybyggjarliv når dei er to. Noko anna blir det når dei er tre.”

Se afsnittet her: Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

“Embretsæter”. Om liv, hårdt arbejde, mening, at hygge og nytte kan gå hånd i hånd. Og om at slagte sine egne dyr.
Og.
En nabo der siger til Samuel: Du kommer 200 år for sent. Du bor, som man gjorde for 200 år siden. Og Samuel svarer: Nej, jeg kommer 200 år for tidligt. Jeg bor i fremtiden.

Jeps!

7

7

1.
Lise Meijer, der taler om at følge sin længsel i et interview hos Bare Skriv.
Jeg har tænkt mig at lytte til mange flere af Charlotte Heje Haase’s podcasts! Jeg bliver konstant beriget, når jeg lytter.

2.
Ind i Verden – en familie der flytter i en tiny bolig. Jeg er så spændt på at følge deres rejse!

3.
To tegninger af Michael Leunig:
Michael Leunig 1
Michael Leunig 2

4.
Mark Boyle har forladt det hele og håndskriver breve til The Guardian:

My advice after a year without tech: rewild yourself

Fra artiklen:

“Though “living without technology” sounds sacrificial and austere, I’ve found the gains outweigh the initial losses. When you’re connected to wifi you’re disconnected from life. It’s a choice between the machine world and the living, breathing world, and I feel physically and mentally healthier for choosing the latter.”

5.
Jeg synes simpelthen, det her indlæg er så vigtigt. Det er vigtigt, vi taler om de der flyrejser…
(…som jeg personligt aldrig kommer på, fordi jeg ikke har råd…)
One Green Journal: Hvorfor er det en menneskeret at flyve fem gange om året?

I øvrigt en skøn, velskrevet blog at gå ombord i!

6.
Team Tiny DK har fået en hjemmeside, hvilket jeg vildt gerne vil bakke op om:
Team Tiny DK

(Jeg håber en dag, jeg finder ud af hvordan man rent praktisk kan bo Tiny i DK. Ikke så meget selve boligen, men hvor/hvordan, hvis man nu ikke lige kender nogen, der har “matrikel nok” at dele ud af.)

7.

Og sidst, men ikke mindst:

Liselotte Roosen. Moneyless og lowimpact. Læs hendes blog. Den er vildt inspirerende!
Liselotte’s Adventures – A Step-by-step Guide to Freedom

Ikigai

Ikigai

Ikigai – Den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv
af Francesc Miralles & Héctor García

Det her er en af den slags bøger, der på samme tid er enkel at læse, men også giver stof til eftertanke.

Forlagets beskrivelse (fra Saxo):
“Den japanske ø Okinawa har verdens højeste koncentration af hundredårige. Hvad skyldes det?

Héctor García og Francesc Miralles har besøgt øen for at finde svaret. I bogen interviewer de verdens ældste mennesker, som fortsat lever et aktivt og lykkeligt liv, og registrerer, hvordan det japanske øfolk bærer sig ad, hvad de spiser, hvordan de motionerer, hvordan de arbejder og fungerer socialt. Ud over disse ting lader det til, at nøglen er at finde i deres livsindstilling, deres ikigai. De lever efter principperne om at være aktive og levende optagede af det, de gør, det som giver livet mening.

I denne bog skildrer forfatterne deres iagttagelser og udstyrer læserne med værktøj til selv at finde deres ikigai, deres mening med livet, som de hundredårige på Okinawa har gjort det.”

Jeg kom iøvrigt til at tænke på Sisse Fiskers tv udsendelse, Livets Opskrift, hvor hun udforskede disse Blue Zones, hvor folk lever længst. Her rejste hun bl.a. også til Okinawa. Man kan desværre ikke i skrivende stund se tv-udsendelsen på DR, men hun har skrevet en bog om sin rejse: “Livets opskrift – en kort guide til det gode, lange liv”
Jeg skrev i øvrigt et indlæg om tv-udsendelsen her:
Urt og liv og uden ur: Livets opskrift. Meningsfuld november tv.

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”
Peace Pilgrim.

Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig.

Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed.

“On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.”

Peace Pilgrim er en kvinde, som gav alle sine ejendele væk for at gå for fred. Lidt fra en hjemmeside, som er lavet omkring hende:
“From 1953 to 1981 a silver haired woman calling herself only “Peace Pilgrim” walked more than 25,000 miles on a personal pilgrimage for peace. She vowed to “remain a wanderer until mankind has learned the way of peace, walking until given shelter and fasting until given food.” In the course of her 28 year pilgrimage she touched the hearts, minds, and lives of thousands of individuals all across North America. Her message was both simple and profound. It continues to inspire people all over the world.”
http://www.peacepilgrim.org/

Hendes nedskrevne ord og tanker er samlet i en bog. Af denne bog findes et lille uddrag oversat til dansk. Begge dele kan man downloade gratis fra hendes hjemmeside. Det er simpelthen en gave!
Hele bogen kan findes her:
Peace Pilgrim: Her Life and Work in Her Own Words

Og uddrag oversat til dansk findes her:
Vejen til indre fred af Peace Pilgrim

Jeg har selv printet det lille hæfte ud på dansk og jeg har bestilt bogen, for det er en “må eje” bog. Men giv dig selv lidt tid og læs det lille hæfte på dansk jeg linker til… Det er simpelthen ♥

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Manipulationen. Og historien om hvorfor kvinder begyndte at barbere sig.

Jeg ville ønske, vi alle ville stoppe med at lytte til de markedsføringsbusinessmænd m/k, der gerne vil have os til at få det dårligt med os selv, for at vi kan putte vores penge, vores tid og vores liv i deres lommer.

Et lysende eksempel på, hvorfor alt er blevet, som det er, kan du læse i nedenstående artikel om kvinder og barbering: Hvordan industrien begyndte at give kvinder skam over deres kropsbehåring, for at kunne tjene penge på salg af barberblade. De skabte et “nyt normal”.

Ord fra artiklen: “After all, the goal of advertisers and magazine editors wasn’t to meet women’s needs — it was to create new ones. That was the only way to keep products moving off of shelves. And with more problems women had to worry over, the more magazine issues an editor was able to sell.”
Læs hele artiklen her:
The Sneaky, Manipulative History Of Why Women Started Shaving

Det Essentielle af Greg McKeown

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

Slow Fashion

Slow Fashion

En rigtig fin artikel fra Woolspire om Slow Fashion. Læs den her:
Slow Fashion – Mode der aldrig går af mode

Mette Fejvald skriver også om Slow Fashion, bæredygtighed og etisk mode her:
SLOW FASHION | BÆREDYGTIGHED

samt et indlæg hos Grøn Forskel:
Slow fashion
Ordet bruges generelt om tøj og accessories, der har en lang holdbarhed. Kvalitet og pasform er i top, så tøjet ofte bruges over en årrække og på tværs af modefænomener. Ofte vil slow fashion være af mere klassisk karakter, og idéen om kvalitet vægter langt mere end kvantitet.

Læs hele teksten her:
Slow fashion er en god investering for dig og miljøet

SMALLish Blog

SMALLish Blog

Det er altid dejligt, at finde en blog (med tilhørende facebookside), som bliver skrevet med varme og personlighed.

At bo småt/alternativt for at sænke sine faste udgifter (og få et mere frit liv) er noget, der ligger mig meget på sinde.

Personerne bag SMALLish Blog har selv været på denne rejse, fra et “normalt” liv til et liv med mindre bolig og mere tid og mening. Læs her fra deres “About”:

“Ten years ago we were on track for the normal mid-income American life of more and bigger. We had a “starter” house of 1,300 sq. ft. but it never felt like home. We felt squeezed financially, overwhelmed with stuff that didn’t bring us joy and lost in sq. ft. that we didn’t know what to do with all at the same time. It didn’t make sense.”

Det er vel ret “naturligt” (unaturligt!) for de fleste af os at starte i dét spor, for sådan gør man jo (?!), selvom det for en del føles meningsløst.

Derfor hurraaa for de, som deler deres historier.

Læs SMALLish Bloggen her:
SMALLish Blog

og deres facebookside:
SMALLish Blog Facebook

“Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv”

“Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv”

Jeg synes, Ebba Nilsson rammer noget helt centralt i det, hun siger herunder. Prøv lige at tænk, at hver gang du køber noget, støtter du en business(wo)man, som i forvejen har sørget for, at du får det skidt med dig selv, så du ønsker at købe hans/hendes vare. Det er modbydeligt. SUK!

“Du har tidligere sagt, at ’at elske sig selv er det farligste våben’. Hvorfor er det det?

»Når jeg lægger billeder op af min tykke krop og viser, at jeg elsker mig selv, så bryder det med kapitalismens første og største lov: at jeg bør og skal hade mig selv. Virksomheder forsøger at sælge os denne her idé om, at de ting vi gør, og den måde, vi er på, er forkert. Derfor bliver vi nødt til at købe de her ting for at være rigtige kvinder«.

Hvad er problemet i det?

»Det er et problem, når kvinder køber ting for at føle sige rigtige. Det stikker så dybt, at det virkelig er svært nå til et punkt, hvor vi elsker os selv. Men vi bliver nødt til at prøve, for ellers accepterer vi de strukturer, der er i samfundet. Vi må bryde med det her uopnåelige ideal, hvor kvinder skal være hvide, heteroseksuelle, slanke osv.«.”
Citat fra Politiken: Svensk aktivist: Når jeg poster billeder af min tykke krop, bryder det med kapitalismens største lov: at jeg bør hade mig selv

Stenbjerglykke

Stenbjerglykke

For et stykke tid siden var der en udsendelse i tv der hed “Far, mor og børn” med Søren Ryge og en familie, som har valgt at leve et simpelt liv på en gård, et alternativ til vor tids forbrug og hamsterhjul. Jeg kan desværre ikke se, at 1 og 2 længere er tilgængelig på DR, men det er 3 og 4 heldigvis (i skrivende stund … Jeg har ikke selv set 3 og 4, endnu):
Far, mor og børn 3
Far, mor og børn 4

Familien har en hjemmeside:
Stenbjerglykke
og er også på Facebook:
Fødegården Stenbjerglykke Facebook

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“I morgen”. Film, håb, klima. Folkemagt!

“Det er slet ikke så svært for menigmand at gøre en indsats for klimaet. Instruktørerne taler med aktivister i en række lande, bl.a. Danmark, og indsamler tips til, hvordan vi hver især kan være miljøbevidste og hjælpe med at vende udviklingen.”
(Tekst fra Filmstriben)

Jeg er simpelthen så glad for, jeg har set denne film.
Det er virkelig nedslående evigt og altid at høre om, hvor forfærdelig det hele er.
Men her er nogle mennesker, som rent faktisk konkretiserer og tydeliggør, hvad vi kan gøre. Folkemagt, grokraft og HANDLING! (og nej, vi skal IKKE vente på at politikerne gør noget! )

Måske snakker jeg mere om den her film af og til, hvem ved, men i første omgang er det vigtigt for mig at fortælle, at den findes.
Se den på Filmstriben:
I morgen. Engelsk, fransk dokumentar. (Demain)

Captain Fantastic

Captain Fantastic

” If you assume that there is no hope, you guarantee that there will be no hope.
If you assume that there is an instinct for freedom,
that there are opportunities to change things,
then there is a possibility that you can contribute to making a better world.”
Fra Captain Fantastic. Citat fundet hos IMDb.

Vi startede det nye år med at se Captain Fantastic.

“Langt inde i en skov iso­le­ret fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund bor en hen­gi­ven og me­get an­der­le­des far med sine seks børn. Ben har de­di­ke­ret sit liv til ét for­mål – at sik­re at hans børn bli­ver til nog­le ek­stra­or­di­næ­re men­ne­sker ved hjælp af hård fy­sisk træ­ning og in­tel­lek­tu­el sko­ling. Men da en tra­ge­die ram­mer fa­mi­li­en, er de nødt til at for­la­de det pa­ra­dis, de selv har skabt, og tage på road trip ud i ci­vi­li­sa­tio­nen. Her mø­der de en helt ny ver­den, hvor Bens ide­a­ler om fa­der­skab og det gode liv bli­ver sat al­vor­ligt på prø­ve.”
(Tekst herfra.)

Se traileren her:

Captain Fantastic Official Trailer

En dejlig, tankevækkende film jeg har glædet mig meget til at se! Citatet øverst, er vist inspireret af Noam Chumsky? Under alle omstændigheder værd at huske på: Opgiver vi håbet om en anden verden, er der ingenting. Så hvorfor ikke prøve? Prøve at genfinde muligheden for frihed og forandringer? Jeg både tror og håber. Og vi skal ikke vente længere “på noget” (på f.eks. politikere og andre beslutningstagere, suk!) men i stedet sørge for at gøre noget selv. Er vi mange nok, bliver dét, det nye normale og det ville da være så meget bedre, end det der er nu!

(Vi lejede/streamede filmen fra Blockbuster. Dette er ikke en betalt reklame, men bare for at vise, hvor den pt. findes, hvis du selv har lyst til at se den. Det koster i skrivende stund 49 kroner at leje filmen.)

Is your stuff stopping you?

Is your stuff stopping you?

“Award-winning author, illustrator, teacher and student Elizabeth Dulemba recently sold and gave away nearly everything she owned. And yet, she’s no minimalist.

She’ll walk you through how she did it, and share how you too can open yourself to opportunities by evaluating your stuff – debunking the illusion of value we place on material possessions.”

Se videoen her:
Is your stuff stopping you?

Mine (utilstrækkelige og forsimplede) noter fra filmen:

  • Stuff vs. Experience:
    Det triste er, hvis en “experience”-person er stucked i en “stuff”-baseret livsstil.
  • Hvorfor har vi alle de ting?
    1. Stuff makes ud safe
    2. Stuff gives us the illusion of permanence
    3. The marketingmachines tell us we should.
  • Vi bliver fortalt, vi skal købe, fordi det gør os glade. Men kort efter skal du blive ked af det, fordi du nu kan få noget endnu bedre.
9/11.

9/11.

I dag vandt Trump. Det i sig selv er jo en stor ufattelighed, men ikke en overraskelse. Og uanset fortæller det noget om Verden. Jeg ved ikke, om det gør mig modløs, men jeg bliver sgu lidt …polemisk?… indeni, for det kan bare ikke være rigtigt.
Vi har børn,
og de skal have et godt liv.

Lyt til, hvad Cat fra theolivetreesandthemoon siger om dagen i dag:

“It’s a sad day today, even across oceans. I’m trying to remind myself this is just a new face obeying to the old unaltered interests. And that we all keep going on by doing revolutionary acts such as growing one’s own food and producing their own energy, supporting local, knitting their own clothes, starting their own small businesses, helping eachother, keep backyard chickens or bees, keeping a clear and critical mind, refusing to get drowned into agression and hate and so many other things to everyday make our own vote on things that directly affect our lives. Does this make sense?”
(Klik her for selve indlægget.)

DET giver mig håb, det giver mig en slags fremdrift.

Fast fashion. Det går i den forkerte retning.

Fast fashion. Det går i den forkerte retning.

Det går i den forkerte retning. Ingen bliver lykkeligere af at købe nyt tøj. Hverken du, Moder Jord, vores efterkommere eller de, som arbejder under kummerlige forhold:

Læs denne artikel på DR’s hjemmeside:
Vi køber mere og billigere tøj

Ord sakset fra artiklen:
“Det betyder, at man presser priserne endnu mere. Det er en del af den økonomiske model for virksomhederne. De ved, at de ikke får fuld pris for deres tøj, siger hun.
De mange kampagner og udsalg er selvfølgelig en fordel for forbrugerne. […] Det kan lade sig gøre, fordi det meste tøj i dag produceres i lavtlønslande i primært Asien.”

“Men det er ikke kun udsalg, der får os til at købe mere tøj.
I dag må man shoppe oftere end tidligere, hvis man gerne vil gå i det sidste nye moderigtige tøj.

For få år siden fik butikkerne nyt tøj i vinduerne og på hylderne to til fire gange om året.
– I dag får butikkerne nyt tøj helt op til 6-8 gange om året. Og de helt store kæder får tøj hver uge, altså helt op til 52 gange om året, siger Nikolai Klausen.
Begrebet kaldes fast fashion – hurtig mode”

(suk!!!)

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

“Hun var træt af en stressende hverdag med for meget arbejde og for lidt tid og af, at forbrug var blevet et hurtigt fix til alt det, der var galt, fortæller hun i dag fra skoven i Sverige. Her lever familien nemlig stadig. Uden fast indkomst, i en simpel bjælkehytte og af mad, de selv dyrker eller samler i naturen.

»Vi er gået ned i levestandard, men det er et valg, som jeg ikke vil bytte for noget. Jeg har erstattet forbrug med tid, og jeg føler mig ikke magtesløs længere«, siger Andrea Hejlskov, der beskriver sig selv som ’antiforbruger’. ”

Fra Politken om Andrea Hejlskov:
“Mit forbrug: Jeg har erstattet forbrug med tid”

Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Klædt af – til det gode familieliv. DR.

Lige nu kan man se:
Klædt af – til det gode familieliv på DR.

Tekst fra DR’s hjemmeside:
“Hvad er egentlig det gode familieliv? I programserien “Klædt af – til det gode familieliv” sætter DR fokus på det gode liv og undersøger, hvordan vores ting påvirker vores familieliv. For hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie, hvis vi ingenting har udover os selv?
Tre familier har meldt sig til et eksperiment. Deres hjem bliver tømt for ting og familierne skal derefter fortsætte deres almindelige hverdag og leve 14 dage efter eksperimentets regler: De må hverken købe eller låne ting med hjem, men må hver hente én ting hver dag. Alt sammen for at teste: Hvem er vi uden vores ting og hvordan fungerer vi som familie?”

Konceptet er det samme som det, jeg tidligere omtalte her:
My stuff – Klædt af
men denne gang er det familier, som deltager i programmet.

Lige en lille tilføjelse:
Vores smartphones, tablets osv. fylder meget i vores (mangel på) fællesskab, som vi også hører om i disse programmer, men i øvrigt også i programmerne “Skru tiden tilbage”: Her ønskede nogle af familierne at prøve at opleve samvær med hinanden uden elektronikken.
Hvorfor lader vi det fylde så meget, når det nu samtidig føles så… livsstjælende?

Hvad gør vi? Klima. “På den anden side”. Tips til små skridt.

Hvad gør vi? Klima. “På den anden side”. Tips til små skridt.

Da jeg læste “På den anden side” af Jørgen Steen Nielsen, håbede jeg på en masse fortællinger om hans tid og simple liv på øen Scoraig. Det fik jeg ikke helt (kun lidt), men jeg fik en rigtig god beskrivelse af de mekanismer, som gennemsyrer vores samfund/vækstsamfundet. Og jeg fornemmede, at bogens budskab er, at vi, jeg, det enkelte menneske, må tage ansvar og handling, for vi skal ikke forvente at De Store gør det.

Efter at have læst bogen, nedskrev jeg følgende – og om det er taget direkte ud fra bogen eller omskrevet af mig selv – det kan jeg simpelthen ikke huske!

ET SKRIDT.
Få så meget styr på din egen og din families LIVSFORM som I kan
Vi skal ind i kampen i al dens tvetydighed
Øve (og i at) blive der og
÷ fortæres
(og hvad er alternativet?)

Vegetarkogebog: The Forest Feast af Erin Gleeson

Vegetarkogebog: The Forest Feast af Erin Gleeson

IMG_6479 2

Tænk, at der findes en kogebog, som kan få mig i køkkenet og lave mad. Det er i sandhed et mirakel.

Erin Gleeson er flyttet ud i en skov og laver mad og fotograferer.
Og maler akvarel.
Og alt det samler hun i sin kogebog.
Hun har skabt en vegetarkogebog, The Forest Feast, og denne bog er så … smuk … og en del af retterne er superenkle og kræver ikke femhundrede ingredienser.

IMG_6484 1_14_15

The Forest Feast har en hjemmeside her:
The Forest Feast
Og er også på Instagram:
The Forest Feast Instagram

Og prøv at klikke på denne googlesøgning og få en smagsfornemmelse af hendes kogebog:
Google: The Forest Feast

Bogen kan lånes på bibliotek.dk

»Vi spiser rigtig meget kød og mange mejeriprodukter. Men der går meget næring tabt, når det går gennem et dyr. I fremtiden skal vi udnytte vore fødevarer mere effektivt« Citat videnschef Torben Chrintz. Læs mere her.
Jeg er ikke selv vegetar, men det er mere af gammel vane, at jeg spiser kød, end behov. Det ønsker jeg at ændre.

Valg af: Livsstil og Forbrug = Frihed?

Valg af: Livsstil og Forbrug = Frihed?

InstagramCapture_9b17898a-b1f0-4be3-99ff-bcf22071c17a-300x300

Nedenstående tekst er fra en artikel i Information. Undskyld Information, at jeg bringer så meget af jeres tekst!, men det er så vigtigt…
Læs resten af artiklen her: Frihed er bagsiden af det frie marked/Information. og har du lyst, har Barry Schwartz skrevet en bog, Valgfrihedens tyranni, som jeg glæder mig til at læse en dag.

“Det er i lige så høj grad et spørgsmål om livsstil. Du har også en komplet frihed, hvad angår dit privatliv. Hvem vil du være, hvad vil du lave, hvem skal du have børn med, skal du overhovedet have børn? Alt er muligt, og selve det forhold skaber simpelthen lammelse, utilfredshed og i sidste instans depression. Klinisk depression,” siger Barry Schwartz.

Han mener, at vores identitet konstant er til diskussion. Vi arver den ikke, men har mulighed for at skabe os præcis det liv, vi ønsker, og er vi ikke tilfredse, kan vi skabe os et nyt. Er du ikke tilfreds med dit liv, er det din egen skyld. Du kunne bare have valgt et andet.

“Livet er valg. Du lever gennem dine valg, og det risikerer at ramme dig. Vi køber en livsstil, hver gang vi foretager et valg. Da der kun var to typer cowboybukser, var bukserne en beklædningsgenstand. I dag, med så mange varianter, er det en livsstil, du vælger, når du vælger bukser. Tøjet fortæller verden en historie om, hvem du er. Det gør dine valg utroligt vigtige. Det dækker ikke bare din nøgne krop. Det sender et budskab. Jeg er denne type person,” forklarer Barry Schwartz.

“Det er naturligvis positivt, at vi kan udtrykke os klart og individualisere os. At vi kan tilhøre et fællesskab, som vi kan føle os hjemme i og adskille os fra andre. Men det har en bagside. Alt, hvad du vælger i verden i dag, er et statement til verden om, hvem du er. Så pludselig er trivielle og banale beslutninger blevet meget vigtige. Eksistentielle ligefrem. Hvilke bukser, du skal købe, er en bagatel, men hvem du er, er ikke en bagatel.”

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

Tankevækkende bog: Ismael af Daniel Quinn.

For nylig så jeg filmen Instinct. Jeg blev berørt og nysgerrig og blev af kringlede veje ledt videre til en bog: “Ismael” af Daniel Quinn. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om filmen har et udgangspunkt i bogen, for de to værker er ret forskellige.

Det er umuligt at sætte ord på dét indtryk bogen Ismael har efterladt hos mig. Så jeg vil nøjes med at gengive bogens bagside:

‘”Lærer søger elev. Må have et oprigtigt ønske om at redde kloden. Personlig henvendelse.”

Således begynder ISMAEL og snart efter befinder vi os i en medrivende filosofisk dialog mellem fortælleren og en kæmpegorilla ved navn Ismael, hvor evolutionen, civilisationen og menneskets rolle dissekeres.

Ismaels tolkning af skabelseshistorien forklarer, hvordan menneskeheden har skabt jordens nuværende krise, og han spørger, hvorvidt det er menneskets bestemmelse at styre verden eller om der findes et højere åndeligt formål.

Det interessante lærer-elevforhold udspilles i en næsten underdrejet dramatisk og overraskende handling, og bogen er båret af en stærk og stille kraft, som giver stof til eftertanke om tilværelsens store spørgsmål.”

En samtale mellem en gorilla og et menneske lyder måske lidt langhåret, men det er virkelig en læseværdig bog, hvis man ligesom mig interesserer sig for, hvorfor i al verden vores kultur er skruet så destruktivt sammen: Særligt måden at anskue mennesker/kultur som enten “tagere”  eller “slippere” er tankevækkende.
Jeg blev ret påvirket og det er jeg stadig. Og må læse den igen.

(Jeg fandt lige denne lille “video-tekst-anbefaling” af bogen her.)

Det er lige årstiden for film, så hvis du en novembermørk aften ønsker at se filmen Instinct, findes den på youtube. Jeg kan dog hverken garantere for kvalitet eller om hele filmen er med, for jeg har ikke set filmen dér. Men her er et par links: 

Instinct – full movie

Instinct – trailer

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift.

Urt og liv og uden ur: Livets opskrift.

‘Livets opskrift’, 2. afsnit, med Sisse Fisker på DR.

Tekst om udsendelsen fra DR’s hjemmeside:
“Sisse Fisker rejser i dette afsnit til den lille græske ø Ikaria, som er en af de mindst turistede øer i Grækenland. Her skal Sisse bo hos Georgios og Elini som lever en bæredygtig tilværelse, hvor de stort set er 100% selvforsynende.
Men udover at bo hos familien, tager de hende også med rundt på øen, for at snuse til nogle af de ting, som måske kan være hemmeligheden blandt beboernes lange levetid. Bl.a. møder hun herbalisten Diamandis, som hver dag drager ud i naturen for at indsamle de helt rigtig urter. Hun høster honning og så når hun også forbi et karneval.
Men spørgsmålet er, hvad alle disse ting har med deres høje levealder at gøre?”

Se udsendelsen her:
Livets opskrift – Grækenland

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

“Når natten faldt på, turde jeg ikke engang gå ud på min egen grund. Alt der foregik derude var skræmmende for mig. Og det kom bag på mig. Det fortæller Sus Corazon, der fik et helt andet syn på naturen, efter hun forlod byen og jobbet på universitetet for at slå sig ned i en afsidesliggende og primitiv bjerghytte midt i Italiens vilde natur. Miljøpsykologen havde i årevis længtes efter et mere simpelt liv i naturen, men naturen levede ikke op til drømmen.”
(Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard)
Tekst fra Natursyn, P1, DR.

Lyt til programmet her:
Natursyn: Når drømmen om det enkle liv i naturen brister

Minimalisme – Hvor mange ting ejer du?

Minimalisme – Hvor mange ting ejer du?

Eksistens, P1, om Minimalisme:

“Vores liv er fyldt med ting. De færreste af os har dog tal på, hvor mange ting vi egentlig ejer, men det har forfatteren Morten Brask. Han ejer 200 ting. For et par år siden skilte Morten Brask sig af med de fleste af sine ejendele og indrettede sig minimalistisk. Den nye tilværelse med færre ting, har gjort livet lettere at leve, fortæller han. Eksistens handler denne gang om den minimalistiske livsstil og menneskets forhold til ting.
Medvirkende: Morten Brask, forfatter og Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet. Vært: Bjarke Stender. Tilrettelægger: Anne Termansen.”

Man skal lige lidt hen i programmet, før interviewet med Morten Brask starter.
Lyt til programmet her:
Minimalisme – Hvor mange ting ejer du?

TAK til M.T.S., for at gøre mig opmærksom på dette program!