Browsed by
Kategori: Brændsel Ild Sjæleliv

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

Jeg vil i dag henvise til to fine indlæg om Corona, langsomhed og ro.
De er skrevet af forfatter Ane-Marie Kjeldberg på bloggen Skrivestueliv.
“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” skriver hun. (Jeg orker heller ikke “normalen”. Jeg er for langsom og indadvendt til denne verden…)

Corona-lærdom
Corona i min verden – det basale og dyrebare & ordet landsforrædder

#4. Digital Detox: Ensomheden. Og interne triggere.

#4. Digital Detox: Ensomheden. Og interne triggere.

Forleden af blev jeg overvældet af ensomhedsfølelse. Det kender de fleste af os, tænker jeg.

På det her tidspunkt ville jeg, normalt, med 100% sikkerhed gå på de sociale medier.

I stedet sad jeg bare dér.

Af min 2019-krise har jeg heldigvis lært noget: Jeg mister ikke Mit Liv af at gå ind i Tomrummet, selvom det kan føles sådan.

Så jeg gik ind i Tomrummet. Jeg lod mig selv VÆRE i den her ensomhedsfølelse, som selvfølgelig ikke er rar, men nogengange er ting nemmere at være i, hvis man ikke stritter for meget imod.

Og så fik jeg lyst til at læse en bog,
og verden var pludselig helt okay.

Interne triggere vækker din opmærksomhed indefra. Interne triggere er vaner, der fortæller brugeren, hvilken handling hun bør foretage sig på baggrund af tidligere handlinger forbundet med bestemte følelser. Følelser er stærke interne triggere. Negative følelser som kedsomhed, ensomhed og ubeslutsomhed skaber en smerte eller irritation, som vi vil forsøge at undertrykke. […] Hvis du føler dig ensom, og du ubemærket giver dig hen til dig Facebook-feed, kan man skabe en vane, der får dig til at søge mod deres produkt, for at dække over den ubehagelige følelse.” Citat fra “Like” af Camille Mehlsen og Vincent F. Hendricks s. 117.

Jeg vil gerne fortælle lidt mere om ensomhed:

Jeg er ikke alene.

Der sidder jo tusindevis af mennesker alle mulige steder. Måske sidder vi ikke klos op ad hinanden. Men vi er der. Og udover mennesker, er der også måger og bier og edderkopper rundt omkring:

Det kan lyde lidt langhåret,
men,
på dage, hvor jeg havde det rigtig skidt, da 2019-krisen var værst,
en enorm ensomhed midt i Alting,
kunne jeg sidde i min (dengang) have,
som jeg lod være så vild, som mulig, som man nu kan i en lejebolig,
og jeg prøvede at være fuldt tilstede med mine sanser,
lyttende til fugle, kikkede på insekter, og tænkte, at vi er alle levende væsener, og jeg var på ingen måde alene og behøvede ikke føle mig så ensom.

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Ting, jeg aldrig fik skrevet indlæg om:

Jeg har samlet en del, over tid, som jeg gerne vil dele, men aldrig rigtig får skrevet indlæg om. Jeg tænker lidt på, at tiden forlængst er løbet fra blogging, og man i stedet “skal” dele links på Facebook. Jeg har ikke lyst til at støtte flere multinationale virksomheder, som så kan høste af det arbejde, jeg bruger på at søge, finde, gennemse og dele. Selvom jeg privat om kort tid desværre bliver nødt til at få mig en facebookprofil (pga. mit kommende studie), og jeg har en aktiv instagramprofil, så mener jeg at det er noget skidt, når De Store får al magten.

Det kommer mit første link til at handle om:

Store virksomheder og magt:
Når virksomheder bliver for store, for de for meget magt. Sådan noget gør mig voldsom nervøs. Jeg håber virkelig, virkelig det er noget, der kommer mere opmærksomhed omkring. Tænk alternativt, køb dansk. Køb f.eks. dine bøger hos danske boghandlere (offline, online).
(Der er to afsnit:)
Amazon: Penge, magt og verdensherredømme

Om vores nu…

Scener fra filmen Wall E. Det viser vist meget godt, hvor vi er på vej hen. Eller er. Se filmen, for disse klip viser ikke nok.

Købestop 2020:
Køb-ingenting-året – Weekendavisen

Slow:
How to Master the Art of Slowing Down

U-vendinger:
U-VENDINGER – Fortællinger om at sætte kurs mod strømmen

Podcast:
#57 Simple living: Lev langsomt!

At få en forretning ud af spild:
Stine stoppede afbrænding af dyrebar uld – og fik en iværksætter-succes ud af det

Slow Travel og Den lille have:
Kuffert og Kompas – Slow Travel
Den lille have

People like you must create…

“People like you must create. If you don’t create, Bernadette, you will become a menace to society.”
― Maria Semple, Where’d You Go, Bernadette

Edie (Film):
En smuk. langsom film om Edie, der som 83 årig beslutter sig for at bestige et bjerg. En film om mod, venlighed, hjælpsomhed, at sige ja og venskab og eventyrlyst uden alder. Se den her på Filmstriben: Edie.

Boganbefaling:
ManiFEST for kvinder – Birgitte Baadegaard

Life in a Magical Gypsy Vardo Style Caravan

Anne (fordi det er smukt )

Spørgsmål til Danmarks ældste:
LÆS SVARENE Karla er Danmarks ældste: På trods af sorger er livet godt

Slow og Simple: 
Dette blogindlæg forklarer rigtig fint forskel og sammenhæng mellem slow- og simple living:
Hvad er Slow Living egentlig (og kan det passe ind i dit liv?)

Hækle eller scrolle?
Håndarbejde hitter blandt unge: 27-årige Louise skifter mobilen ud med hæklegrej.
“Det er både afslappende og bæredygtigt, lyder det om arbejdet med strikkepinde og hæklenåle.”

Film: Maudie (har været på Netflix, men er det desværre vist ikke mere)

Film: Tracks
Denne film var én lang nydelse at se:
“En sand historie om en ung og modig kvinde, der i 1977 vandrer 2700 km gennem Australiens ørken sammen med en hund og fire dromedarer.”
Teksten er fra Filmstriben, hvor filmen også kan ses:
Tracks. Filmstriben

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Derek (Og betydningen af Venlighed.)

Ricky Gervais er manden bag Derek. Da jeg så første afsnit (Netflix) tænkte jeg, at det gad jeg ikke bruge mere tid på. Men heldigvis var mine drenge af en anden mening, og vi tog et afsnit mere, og siden blev jeg rigtig glad for denne serie, der foregår på et plejehjem med Derek som hovedperson. Derek er meget, meget sød og klog på sin helt egen måde.

Hvis jeg skal beskrive seriens tema med få ord vil det være: Betydningen af Venlighed.

Og når nu denne blog i høj grad handler om forbrug, synes jeg, det er meget passende at vise dette lille klip, hvor Derek ‘nyder’ at spise syltede løg, imens han fører en samtale med en finansmand.

Pas nu godt på jer selv og hinanden derude!

Norm. Menneske. For langsom.

Norm. Menneske. For langsom.

Jeg håber aldrig nogensinde, at noget, jeg skriver herinde, indikerer, hvad DU skal gøre.

Min hensigt er til enhver tid at lægge ting op til inspiration. Noget kan bruges, andet kan ikke. Vi er forskellige, vi har forskellige opgaver at udføre. Ellers ville det da først gå galt, hvis vi alle skulle det samme…
…som måske lidt har været tendensen i de sidste årtier. Normbegrebet bliver al for snævert og det gør, at mange ikke føler, de kan trække vejret, mig selv inklusive.

Jeg synes jo egentlig ikke, jeg er et dårligt eller dovent menneske, men det er bare som om, jeg ikke kan følge helt med i det tempo, der kræves for at deltage i samfundet. Omvendt er jeg ikke længere i stand til at “stå af ræset” og må tilbage til hamsterhjulet. Og så har vi et paradoks: Jeg SKAL være med, men når jeg er der, taber jeg ting, snubler og falder, ryster på hænderne fordi min langsomhed gør alting værre, det er som en ond spiral og til sidst forlader jeg hulkende det, jeg stod i.
Det er virkelig irriterende ærgerligt og sårbart, når nu jeg gerne vil tage del og bidrage til det her egentlig fantastiske samfundssystem, men der er bare noget, som skal ændres.
Men man skal selvfølgelig ikke ændre alting for MIN skyld.

Sagen er, at får jeg tid, tryghed og ro er jeg dygtig, pålidelig og grundig. Velformuleret (som regel) og venlig.
Jeg tænker, jeg ikke er alene om at snuble, ryste og hulke.
Jeg tænker også, at det kan handle om feminine værdier, for det føles, som om jeg er en Rundhed, som skal proppes ind i en ret firkantet kasse.
Mænd har også feminine værdier, så det handler ikke om kønskamp, men om at være menneske.

Jeg har ingen løsning. Måske kan vi finde den sammen.

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

The silent to-do list (Fumio Sasaki)

Jeg skal igang med Den Store Oprydning, eftersom jeg snart til skal flytte, og nu har muligheden for helt selv at bestemme, hvor meget jeg vil flytte med. (Mine drenge må selvfølgelig tage alt det med de ønsker.) Da jeg var godt 2o gav jeg stort set alle mine ejendele væk for at leve mere frit. Nu er jeg 50, og kan ikke pt. flytte rundt som en gal, som dengang, men der er også noget andet i spil: At mængden af ting stresser.
Jeg husker, da jeg læste Fumio Sasakis bog Goodbye Things, at han bl.a. beskrev, hvordan ting taler til os, med alt det de ønsker, at vi skal gøre. Og det stresser. Det er meget motiverende, synes jeg, for at få ryddet ud. Ovenfor en lille video om lige præcis dét…

Der er heldigvis mange forskellige minimalister og retninger indenfor minimalismen. Fumio Sasakis bog var som skrevet til mig. Andre holder af Marie Kondo. Hun er for “organiseret” til mig. Jeg får aldrig foldet strømper og t-shirts og lagt det pænt på plads.
Jeg kan bedre følge Fumio Sasakis tankegang om bare helt at eliminere det hele, stort set. Han roder, hvis han har ting. Det er kaos.
Ja.
Sådan er jeg også og jeg er uforbederlig.

“Enden på verden som vi kender den”.

“Enden på verden som vi kender den”.

Hej Dig.

Så blev verden pludselig anderledes.
Det er klart, det sætter tanker igang, at mange af os nu hjemsendes og verden på en måde går i stå.
Og hvem ved, på en måde starter på ny?
Erlend Loe har skrevet en bog. Enden på verden som vi kender den.

Jeg står med en dyb, dyb taknemmelighed for det sundhedspersonale, som nu kæmper og arbejder hårdt, i DK og worldwide. Deres erfaring, kundskab, at de stiller op, arbejder, hjælper.
At vi har en minister, som er en “rigtig voksen” og tager ansvar. Tak!!! Jeg er lykkelig over, at mange af os nu kan blive hjemme “uden tvivl”. At det er det her, vi skal. Hverken mere eller mindre.

Jeg tænker, når den første panikhamstring overståes, at så finder vi et spirende fællesskab. Måske i første omgang “i ånden”, via samtale (også online), men måske på sigt et mere praktisk menings-samarbejde. Vi aner jo ikke rigtig, hvad fællesskab er. Vi ved, hvad individualisme er: at tænke på os selv og vores aller nærmeste. Det ligger i vores kultur. (Vi scorer højt på individualisme i Hofstedes kulturdimensioner, hvis man har lyst til at nørde lidt… )

(Tilføjelse: Jeg har netop læst en artikel på DR omkring hamstring og dét, at være sig selv nærmest ct. fællesskab. Og på en måde, er det jo egentlig vældig interessant, at vi nu udlever noget af “det vilde, biologiske” som åbenbart stadig findes i os. Læs artiklen her: Professor om hamstring: ‘En panikreaktion, hvor man vil redde sig selv’ )

Kan I huske “the blue zones” som Sisse Fisker lavede et tv-program om? “Livets opskrift”. Det var virkelig inspirerende. Her gik fællesskaber, fødevarer, natur, liv, glæde, arbejde op i en højere enhed.
(Man kan rent faktisk gense programmet for tiden på DR. Klik her: Livets opskrift, DR.)

Og det er sådan noget, jeg tænker på: Tænk, hvis vi kunne lære lidt af dét. Fremfor al den ragen til sig af udlandsrejser, store tv-skærme og modetøj. Men det livlige fællesskab. At se mod månen en mørkenat. Være taknemmelig for det rene drikkevand. Spontant holde en fest med venskabsmusikanter (og man behøver ikke “købe nyt tøj” ). Stille spørgsmål til vores bekvemmelighedsafhængighed. Blive inspireret af andre, som formår at træde ud af denne bevidstløse strøm af forbrug, individualisme, selvtænkeri, lineær tidsopfattelse. Favne de feminine værdier i langt højere grad: Det er en dødhamrende nødvendighed mod patriarkatet, hvis vi skal forsætte med at leve på denne her smukke planet.

Men hvad ved jeg.
Jeg er selv et produkt af min tid. Fællesskabs-fremmed. Og jeg er 50. Så jeg er jo ikke en af de unge og smarte, og kan en halvslidt kvinde overhovedet tillade sig at sige noget?
(Ja!)
Det er også noget, jeg ønsker kunne være anderledes: At vi i stedet for at være “delt op” i “os og dem” (mht. f.eks. alder, geografi, farve osv.) bruger hinanden på tværs af generationer. Og kulturer. Og alting. Jeg vil gerne bruges. Jeg vil gerne danse, uanset alder. Jeg vil gerne tale med dem, som er yngre, og dem som er ældre, dem som kommer fra andre steder, end mig. Altså, virkelig TALE. Og være. Vores visdom, vores erfaring, vores tvivl, usikkerhed, sårbarhed, vores styrker, alt det som svinger i takt med, hvor vi er i vores livsfaser, hvor vi er fra og hvem vi er. Denne menneskelige diversitet gør, at vi sammen, som helhed, er stærke og levende. Ligesom biodiversitet for planter: Får forskellige planter lov til at leve sammen, i stedet for den monokultur, der findes nu, beskytter de hinanden, tager vare på hinanden og får hinanden til at vokse bedst. (Biodiversitet ♥)

Jeg tror, der er en sammenhæng i det hele. At det handler om livets frodighed, både for mennesker og andre dyr, planter, fisk, insekter, fugle, svampe…

Jeg er ked af, hvis det lyder, som om det rabler for mig.
(Eller nej, jeg er egentlig ikke ked af det.)
Men mange af os skal være hjemme den næste tid og måske er det tid for, at vi “rabler lidt”, og lader tankerne flyde, taler sammen om nye ting, om bekvemmelighed, om hvad vi vil i livet, hvad er vigtigt, egentlig… tale og tænke vaklende, famlende og måske falder nye retninger på plads.

I dette øjeblik venter jeg på, at mit studie (ja, jeg er oldgammel studerende) finder alternative undervisningsmåder. Det er spændende, synes jeg. Det er spændende, hvordan vi finder andre løsninger.

Det er nok ikke det sidste, jeg har at sige. Men nu vil jeg lige sidde og simre lidt med en skønlitterær bog. Den hedder “Ud af slumreland”…

Med kærlig hilsen
Lotte

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

Jvf. Norge og det simple liv: Dette er ikke norske får, men får set i Skive…

“Samuel og Pernille bur på det fråflytta finnetorpet Embretsæter. Ein ting er å leve eit nybyggjarliv når dei er to. Noko anna blir det når dei er tre.”

Se afsnittet her: Der ingen skulle tru at nokon kunne bu – Embretsæter

“Embretsæter”. Om liv, hårdt arbejde, mening, at hygge og nytte kan gå hånd i hånd. Og om at slagte sine egne dyr.
Og.
En nabo der siger til Samuel: Du kommer 200 år for sent. Du bor, som man gjorde for 200 år siden. Og Samuel svarer: Nej, jeg kommer 200 år for tidligt. Jeg bor i fremtiden.

Jeps!

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Flyrejser og hvorfor gør vi ikke noget?

Når jeg hører Klimatestamentet om at flyve og en af de såkaldte bæredygtigheds-eksperter i slutningen af udsendelsen fortæller, at hun både skal til Grønland og Sardinien med fly på ferie, bliver jeg bare total modløs.
Klimatestamentet: Grønne ferieplaner

Det “sjove” er at vi griner lidt i skægget af det. Som om vi egentlig ikke mener det, vi siger. Vi snakker og snakker. De røde alarmklokker ringer og bimler og bamler og ingen af os gider gøre noget.

Hvorfor flyver vi? Og hvorfor gør vi i det hele taget ikke noget?
Det spørgsmål tager Klimatestamentet op i et andet program, som efter min mening er et af de bedste jeg har hørt. Lige dét program måtte gerne vare en time længere, for jeg VIL så gerne vide, mere i dybden, hvorfor vi ikke gør noget ved det?
Massepsykose?
“Når du flyver, gør jeg osse”-agtigt?
Er vi ikke bedre end det?
Lyt her:
Klimatestamentet: Kan vi tillade os ikke at gøre noget?

Tilføjet senere:
Læs denne artikel af Jørgen Steen Nielsen:
“Vi får at vide, at ferielykken ligger for enden af en lang flyrejse. Det holder ikke. Dels fordi planeten ikke kan tåle det, dels fordi det ikke handler om afstand, men om nærhed, hvis ferien skal bringe lykke.”

og i en af kommentarerne nævnes Lone Landmand og det gjorde mig nysgerrig. Jeg fandt indlægget. Det er kanon! Læs det her:
Klimaks.

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Det startede med, at noget i en overskrift fangede mig… “Pak lydigheden ned og red verden” stod der…

Artiklen er skrevet af Thomas Milsted og er en anmeldelse af bogen “Hvad skal vi svare?” af Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig.

Og jeg læste artiklen med en indre, stor jubel over, at det bliver sagt:

“For vi skylder vores børn at give dem et svar på, hvorfor vi har ladet opvasken stå og efterladt oprydningen til dem. Og det er immervæk efter en af de vildeste og tarveligste fester, vi mennesker nogensinde har holdt.”

Det er så sandt og det er så pinligt. Utroligt at vi, os, mig, dig, politikere, ikke FORLÆNGST har gjort noget.

Læs artiklen her:
Ny bog: Pak lydigheden ned og red verden

Og denne artikel er altså i mine øjne spot on og det er klart, at jeg måtte have fingre i bogen også.

Jeg ventede og ventede på at få bogen fra biblioteket og endelig var den her.

Og ALLE BØR LÆSE DEN, den bør være pensum i De Voksnes Skole. Den tydeliggør, skærer ud, kradser op, hvordan det hænger sammen set fra en sociolog og en filosof’s side. Denne bog er en perle med skarpe kanter. Det er umuligt ikke at græde indeni engang imellem.

Udover at bogen opridser flere af de fælder, vi er fanget i, kommer den også med bud på handling og at vi skal være tydelige omkring vores hykleri.

(Meget kort sagt. Jeg skrev så mange noter til denne bog, at jeg til sidst måtte indse, at jeg i stedet skal ønske mig den.)

Og jeg er fuldstændig enig med Thomas Milsted’s kommentar:
“Det er en meget sort bog, men på en måde, der tænder det stærkeste lys i mig. Det lys, der kan og må få os til at handle.”
(Citat fra ovennævnte artikel)

Ud af apatien!
Nu.

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Katrine Rudolph. Et liv med tid til livet. Youtube.

Jeg skrev engang om Katrine Rudolphs fantastiske bog Et liv med tid til livet. Læs den, hvis du har drømme om et enklere liv på landet. Du kan finde indlægget om bogen her:
Katrine Rudolph – Et liv med tid til livet

Det viser sig, at Katrine Rudolph også har en Youtube-kanal og har haft det i flere år, uden jeg har opdaget det! Sikke noget. Du kan finde hendes youtube kanal her:
Katrine Rudolph Youtube

Jeg glæder mig selv til at se, hvad hun har på hjerte.

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”
Peace Pilgrim.

Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig.

Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed.

“On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.”

Peace Pilgrim er en kvinde, som gav alle sine ejendele væk for at gå for fred. Lidt fra en hjemmeside, som er lavet omkring hende:
“From 1953 to 1981 a silver haired woman calling herself only “Peace Pilgrim” walked more than 25,000 miles on a personal pilgrimage for peace. She vowed to “remain a wanderer until mankind has learned the way of peace, walking until given shelter and fasting until given food.” In the course of her 28 year pilgrimage she touched the hearts, minds, and lives of thousands of individuals all across North America. Her message was both simple and profound. It continues to inspire people all over the world.”
http://www.peacepilgrim.org/

Hendes nedskrevne ord og tanker er samlet i en bog. Af denne bog findes et lille uddrag oversat til dansk. Begge dele kan man downloade gratis fra hendes hjemmeside. Det er simpelthen en gave!
Hele bogen kan findes her:
Peace Pilgrim: Her Life and Work in Her Own Words

Og uddrag oversat til dansk findes her:
Vejen til indre fred af Peace Pilgrim

Jeg har selv printet det lille hæfte ud på dansk og jeg har bestilt bogen, for det er en “må eje” bog. Men giv dig selv lidt tid og læs det lille hæfte på dansk jeg linker til… Det er simpelthen ♥

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Hele denne norske serie om at bo simpelt i “udkantsnorge” er fyldt med guldkorn. prøv at dykke ned i denne serie på dage, hvor du har tid, og simpelthen bare trænger til noget smukt og rart. Og samtidig med mening og eksistens:

“Norsk dokumentarserie om mennesker som har slått seg ned milevis utenfor allfarvei – på et skjær i havet, på en fjellhylle eller i en veiløs avkrok langt ute i villmarken.” Tekst fra NRK. Se serien her:”

Der ingen skulle tru at nokon kunne bu

Jeg har vist før nævnt serien herinde. I dag vil jeg fremhæve en ældre herre, som bor i det fineste hus og har gjort sig mange gode tanker, om den (tåbelige!) måde, vi har indrettet os på og lever vores liv.

Sæson 4, episode 1

Episodebeskrivelse
Norsk dokumentarserie. For femten år sidan byrja Per Sørflaten eit nytt liv. Han ville ikkje vere slave av klokka og maskinen lenger. I staden søkte han fred og fridom i villmarka på Laksfjordvidda i Finnmark. Her lever han i eit hus som er noko midt mellom ein gamme og eit vikinghus, og sjølv om han har ei fortid som kraftverksmaskinist, har han ikkje innlagt elektrisitet, ikkje vatn heller. Sesong 4 (1:6)
(Tekst fra NRK)

Thomas Skov. Jeg er mobilafhængig. SLUK!

Thomas Skov. Jeg er mobilafhængig. SLUK!

Ønsker du at ændre din digitale adfærd, så prøv at lytte til dette program med Thomas Skov. Det er muntert og motiverende. I hvert program taler han f.eks. med forfatteren til bogen SLUK, Imran Rashid. (Jeg har skrevet om bogen her.)
Thomas Skov – Jeg er mobilafhængig

Jeg kan f.eks. selv genkende Leonora Christine Skovs måde at nedskrive på papir, hver gang hun får trang til at google noget, i stedet for at google det straks. Det er en enorm god øvelse i at lade være med konstant at forstyrre sig selv med at gå online bare for en pludselig indskydelse.

Det Essentielle af Greg McKeown

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

Persilles Hjemmedyrk

Persilles Hjemmedyrk

“Alle kan dyrke deres egen køkkenhave, selv i et køkken på første sal. Der er bunker af ting du uden stort besvær kan dyrke i din lejlighed og bruge i din madlavning, bruge som lægeplanter eller bare dyrke fordi det er hyggeligt at dyrke noget.”
Ordene er fra Persilles hjemmedyrk. Prøv at besøge hendes hjemmeside og facebookside og oplev al den varme og grokraft, hun bærer og deler ud af.

Her finder du Persilles hjemmeside:
Persilles Hjemmedyrk

Og hendes facebookside må du ikke gå glip af! Heldigvis kan man godt kigge med, selvom man ikke er på facebook:
Persilles Hjemmedyrk – facebook

God weekend til jer!

Vågen. Samfølelse.

Vågen. Samfølelse.

“Hvis ikke de var blevet overmandet af døsighed ville de have udrettet noget. Millionerne er vågne nok til fysisk arbejde; men kun én ud af en million er vågen nok til at bruge sit intellekt, og kun én ud af hundrede millioner kan leve et digterisk eller guddommeligt liv. At være vågen er at være levende. Jeg har endnu aldrig mødt et menneske, som var fuldkomment vågent. Hvordan skulle jeg have kunnet se det i øjnene?

Vi må lære at vågne op igen og holde os vågne, ikke ved mekaniske hjælpemidler, men ved en uendelig forventning om morgengryet, som ikke forlader os, end ikke når vi sover sødest. Jeg ved ikke noget mere opmuntrende end den ubestridelige kendsgerning at mennesket kan højne sit liv ved bevidst stræben. Det er allerede noget at kunne male et godt billede eller tildanne en statue og på den måde gøre nogle få ting smukke; men det er langt rigere at kunne tildanne og male selve den atmosfære der omgiver os, og som vi oplever igennem – og det kan vi gøre moralsk. At kunne påvirke dagens egenskaber, det er den højeste kunst. Enhver har til opgave at gøre sin tilværelse, helt ud i de mindste detaljer, værdig til at han kan betragte dem i sit livs mest ophøjede og mest kritiske stund.”

[…]

“Det er en vidunderlig aften, hvor hele kroppen er blevet til sanser og optager glæden i sig gennem hver en eneste pore. Jeg kommer og går med en mærkelig frihed i naturen, jeg er en del af den. Mens jeg går langs dammens stenede bred i skjorteærmer, selv om himlen er overskyet og vejret er både blæsende og køligt, uden at se noget der i særlig grad fanger mit øje, er der en usædvanlig overensstemmelse mellem elementerne og mig. Oksefrøerne kvækker for at bebude nattens komme, og natravnens stemme bæres frem af vinden over det krusede vand. Samfølelsen med de dirrende poppel- og elleblade tager næsten vejret fra mig; og dog er min indre klarhed som søen, den kruses med forstyrres ikke.”

Henry David Thoreau, Walden – livet i skovene.

Cora Sandel. Og en stille, indadvendt trilogi.

Cora Sandel. Og en stille, indadvendt trilogi.

IMG_20131116_101245

“Det var noget andet hun skulle have levet,
noget andet end dette. Der er en
sti et sted som hun ikke kan finde.
Det er og det er ikke hendes egen skyld.”
Alberte og friheden af Cora Sandel.

Ovenstående citat har jeg overset hver eneste gang jeg har læst “Frøken Mærkværdig og karrieren” af Joanna Rubin Dranger.
Indtil jeg en dag i efteråret kom til at SE.

Jeg blev naturligvis nysgerrig efter at vide mere om Cora Sandel og “Alberte og friheden” og det viser sig, at “Alberte og friheden” er nr. 2 bog i en trilogi. Den første hedder “Alberte og Jakob”, den næste er så “Alberte og friheden” og den sidste, som jeg er igang med at læse nu, er “Kun Alberte”.

Er du til stille, indadvendte, sanselige bøger, så er denne kvindeskildring måske noget for dig. Jeg er fanget af Cora Sandels univers bygget op omkring Albertes trængsler og hendes konstante følelse af “forkerthed” i forhold til sig selv og sine omgivelser. Eller. Sådan føler JEG det, når jeg læser, men læsning er selvfølgelig en fuldkommen subjektiv oplevelse.

Læs om Cora Sandel her:
Cora Sandel – Wikipedia

 

Hvor de vilde tanker gror. Dorthe Nors og Andrea Hejlskov.

Hvor de vilde tanker gror. Dorthe Nors og Andrea Hejlskov.

Jeg blev jublende glad, da jeg så, at dette interview er lagt på youtube. To stærke, seje, smukke kvinder i samtale. Kvinder, der kan noget med ord. Se videoen her:

Hvor de vilde tanker gror #5: Dorthe Nors

”Jeg tror, vi har mistet vores fornemmelse for, hvad natur ER. […] Jeg tror, at for mange mennesker er naturen det andet. Det er det, der er væk fra os. Det er noget, vi skal aflæse eller kigge på og ikke noget vi som sådan er en del af. Eller også er det en romantiseret forestilling om noget, der er kønt og pænt og kan betragtes, i stedet for noget man selv er involveret i og er et stykke af. Og det er noget man kan bruge. Det er en ressource, vi bare kan gå løs på.”

Lyt til flere ord om havet, cyklisk energi, kvindelig kraft, strømme under overfladen… om det mekaniske, om porte og om litteraturen kan redde naturen. Andrea Hejlskov interviewer forfatteren Dorthe Nors på Bogforum.

Ps – har du ikke læst “Minna mangler øvelokale” af Dorthe Nors – så gør det! Det er en skøn, skøn bog!!!

Hvor er du? Og. Hvad vil du have?

Hvor er du? Og. Hvad vil du have?

Hos En kvindes bekendelser, læste jeg om at være på den rette hylde og hun referer til Grethen Rubin, der taler om Drift: Er du der, hvor det føles rigtigt, eller flyder du bare med, fordi det, du er i, kender du. Er tryg ved. Men måske føles det alligevel, som om det er noget andet, der kalder… Jeg har fundet en video, hvor Rubin taler om Drift. Det giver måske lidt et billede, lidt at tænke over…
Gretchen Rubin talks about “Drift” at 5×15 New York – 2013

Men hvordan ved man så, hvilken hylde der er den rette? Hvordan finder man “det”? Tjah…
Jeg snublede tilfældigt over denne video med “Teal”: How to Discover what you want.

How to disover what you want.

Jeg betragter ikke mig selv som spirituel. Jeg har simpelthen så svært ved at gribe begreber som “universet” og alt omkring law of attration. Det fiser simpelthen ikke ind. Jeg forstår det – teoretisk, men jeg kan bare ikke… tage det ind.
Nå.
Teal kommer også ind på de her ting. Og jeg må indrømme, at her gør det altså indtryk på mig. Alt hvad hun siger, er ord, jeg kan bruge.

Det er mange uger siden, jeg lyttede, og jeg noterede og noterede og inddrog mine egne ønsker og liv,
og så sker der en masse andet og jeg glemmer det igen… Gamle vaner tager over, jeg går i “drift”, og nye uventede ting dukker op, og jeg mister min røde tråd.

Drift.*

Men prøv at lytte til disse to kvinder.
Se, om det kan give dig lidt, hvis du som mig, søger.


*Tilføjelse: Drift (engelsk) = laden stå til/følge strømmen.

Giv det videre…

Giv det videre…

Giv det videre…

Første gang jeg mødte denne tanke, var for mange, mange år siden, hvor jeg læste en bog om en mand, som cyklede rundt i Amerika med en sammenfoldelig cykel. På et tidspunkt skal han (og jeg husker helt ærlig ikke om det er hovedpersonen eller en anden, men det er også lige meget…) bruge penge, men han har ingen penge. Har spørger en anden, om han kan låne, og det er virkelig noget han har svært ved, det her med at låne penge… Og så giver den anden ham de penge han skal bruge, men giver stærkt udtryk for, at han ikke ønsker pengene tilbage. I stedet ønsker han, at låneren engang i fremtiden skal give pengene videre til en anden, som får brug for det.

Det gjorde vildt meget indtryk på mig. Denne måde at hjælpe hinanden på.

En del år senere så jeg filmen Pay it forward. Det handler egentlig om det samme, måske lidt mere “systematisk”, men alligevel. Filmen kan du se gratis på Filmstriben, hvis du har kode/adgang til dit folkebibliotek. Klik dig ind her: Pay it forward – Filmstriben.

(Og kender du ikke Filmstriben, kan jeg varmt anbefale det. Mange gode film for både børn og voksne. Du kan låne/se et antal film gratis hver måned – jeg husker ikke hvormange. Og det hele kommer også an på, om din kommune tilbyder adgang til filmstriben. Men læs mere på Filmstribens hjemmeside.)

Håndens Værk. Og min absolutte opmærksomhed.

Håndens Værk. Og min absolutte opmærksomhed.

Jeg har tid.
Jeg kan ikke lide larmen af maskiner.
Og jeg kan godt li’ at have mig selv med i dét, jeg gør. Det må gerne gå langsomt, meget langsomt. Måske lytter jeg radio til.

Det føles bare altid lidt forbudt, når jeg gerne vil give ting god tid. Jeg har det som om, jeg altid skal hurtigt videre til det næste. Selv i mit eget hjemmeunivers. Så alting, alle råvarer smides ned i en køkkenmaskines køkkenskål. Eller stavblendes.
Og det er også ok.
Det er mere end ok. Jeg er egentlig stolt over, når jeg overhovedet BRUGER råvarer, i stedet for at købe færdigt ved købmanden.
Så det ER godt.

Men… jeg kan bare ikke lade være med at tænke på Kaptajnens ord:

”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.” (og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov)

Min absolutte opmærksomhed.

Sådan her kunne jeg vælge at lave mit brød. Og mit pesto. Jeg behøver ikke alle de maskiner. En frigørende tanke. Inkluderer sanselighed.
(og jeg sparer el. Og opbygger muskelkraft. Og ingen maskinelle reparationsudfordringer af de komplicerede slags.)
Urtehakker. Skål. Klæde. Bræt. Mere skal man stort set ikke bruge for at udføre disse arbejder.
Ja, og så mine hænder, selvfølgelig.

Opmærksomhed og Håndens Værk.

Se disse to fine film:

classic pesto

he art of making bread

Videoerne her på siden er fra Kinfolk. Kinfolk er et magasin, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at have i hænderne. Men jeg har set deres videoer. Kinfolk skaber et blødt, æstetisk univers, hvor tingene går langsomt. Nærvær. Og man kunne jo godt vælge at påstå, at det bare er film, billeder og vildt urealistisk. Men jeg mener helt ærlig ikke, det her er urealistisk. Tværtimod tror jeg, vi hver især kan bringe det ind i vores eget hjem og liv, hvis vi kan finde tid og ro, og hvis vi ønsker det. Sanselighed, bevægelse og skabelse. Det kan vi da godt!

(Læg i øvrigt mærke til fraværet af plastik.)

At dyrke en have. Homegrown Revolution.

At dyrke en have. Homegrown Revolution.

Tænk, om man kunne få sin egen have til at leve som denne. Sikken frodighed. Virkelig inspirerende. Alt det, man kan få ud af sin egen have, hvis man forkaster græsset og lader alt muligt andet spiseligt gro.

Og i det hele taget denne Undgåelse af brug af unødvendig strøm… f.eks. blender med håndsving. “Unplugged kitchen”.

Tankevækkende…

Se videoen her:
Homegrown Revolution (Award winning short-film 2009)- The Urban Homestead, Dervaes

What’s on your HappyList?

What’s on your HappyList?

Det står lidt stille i mit lille hoved pt.
Gråvejret lægger låg på himlen.
Dagene er begyndt at flyde sammen i stille råhygge, hat og briller…
Det føles lidt som om skolen aldrig starter igen.

Og jeg bekymrer mig i det store hele om vores samfund. Og de mennesker, der bor der.

Derfor en lille glad ‘ting’ i dag. Det handler om en “Happylist”. En fin, lille film om små, enkle glæder:

What’s on your HappyList?

Susan Cain: The power of introverts

Susan Cain: The power of introverts

I min helt egen krøllede livskontekst giver det mening at tale om sammenhæng mellem dét at leve langsomt og være introvert. At leve langsomt og have TID betyder tid og ro til fordybelse. (Ok, man behøver selvfølgelig ikke være introvert for at ønske sig tid til fordybelse, formoder jeg. Men … jeg taler vist bare om Mig, nu… :O) )

Jeg er lykkelig her i mit langsomme, stille rum. For mig betyder dette Rum, et univers af muligheder og spændende ting jeg kan skabe, enten i ord eller billeder, eller jeg kan Indtrykke mig og fordybe mig i Andres.

Men hold da op… hvor er det svært at indrømme, at jeg ikke er udfarende, ikke elsker store fester og oftest siger nej tak, at jeg ikke kunne overskue de der skoleudflugter da jeg var barn, at jeg synes det er hamrende svært at være PÅ blandt mange mennesker, hvor det lissom forventes man er bare en lillebitte smule social… Det er svært at indrømme de her ting uden at skamme mig, STORT, fordi det jo lyder som om jeg foragter andre, foragter Liv, foragter Alt Det så mange andre Arrangerer og åbenbart synes er sjovt og nødvendigt… Det lyder jo mest af alt som om jeg ønsker at vende verden ryggen. Men sådan er det jo ikke. Jeg elsker den verden, der hedder Natur. Og. At tale dybt og inderligt med en kær ven. Jeg elsker meget af den kultur, der skabes af mennesker – det er jo fantastisk, hvad vi kan! Jeg elsker min familie. At se ting gro. At skabe i mit eget rum og dele det. At skrive her… Jeg rækker jo UD på min egen måde.

Se, det blev lidt personligt i dag,,, og det hele er en optakt til en TED.com video, som en bekendt delte på fb.

Og jeg blev både lettet og glad, imens jeg Så og Lyttede…

En tilføjelse,
hun har en hjemmeside,
se eksempelvis hendes 16 punkts manifesto
Herfra punkt 6: The next generation of quiet kids can and should be raised to know their own strength.