Browsed by
Kategori: Litteratur Artikler og Links

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” Om Corona.

Jeg vil i dag henvise til to fine indlæg om Corona, langsomhed og ro.
De er skrevet af forfatter Ane-Marie Kjeldberg på bloggen Skrivestueliv.
“Jeg vil ikke tilbage til normalen.” skriver hun. (Jeg orker heller ikke “normalen”. Jeg er for langsom og indadvendt til denne verden…)

Corona-lærdom
Corona i min verden – det basale og dyrebare & ordet landsforrædder

The stranger in the woods

The stranger in the woods

The Stranger in the Woods er en biografi om Chris Knight, som levede ude i en skov i over tyve år stort set uden kontakt til andre mennesker.

For at kunne leve sit liv som eremit brød han ofte ind i huse for at stjæle lommelygter, batterier, bøger, kød m.v. Aldrig computere, tv o.a. af såkaldt “værdi”. Og det er egentlig her, historien begynder: At efter årtiers indbrud og eminent forsigtighed bliver han fanget. Og kommer i fængsel. Og kontakt til Michael Finkel skabes.

Sådan en bog kan naturligvis ikke skrives uden Thoreau også bliver nævnt og det gør han, sammen med andre ensomme vandrere. Eremittilværelsen belyses og sættes også i en større kontekst, men aldrig uden at miste bogens hovedperson, Chris Knight, for øje.

Jeg elsker at læse disse bøger om mennesker, der finder ensomme steder at leve. Jeg er evigt nysgerrig efter at lære deres motivation at kende. Hvad driver dem. Hvad er deres historie. Hvad oplever de, væk fra dette konsumsamfund. Og måske finder jeg lidt genkendelse… Lykkelig over, der ikke kun er én opskrift på at leve dette liv. 

Du kan også læse en anmeldelse af den her, hos Treehugger.

 

Earth overshoot day. Danmark.

Earth overshoot day. Danmark.

Hvis jeg forstår det her rigtigt, så har vi i dag, d. 28. marts, Earth overshoot day, hvis alle på kloden forbrugede som os i Danmark.
“Earth Overshoot Day marks the date when humanity’s demand for ecological resources and services in a given year exceeds what Earth can regenerate in that year.”
Earth overshoot day
Se det for de enkelte lande her (scroll lidt ned i forsiden):
Earth overshoot day

Hvad kan vi gøre? Det har siden også et bud på:
Overshoot Day – Steps

Fornuftig Modvækst af Serge Latouche

Fornuftig Modvækst af Serge Latouche

Læs lige det her citat! Åh, altså. Vi bliver virkelig taget ved næsen, en massemanipultaion, kan vi ikke nok få det stoppet? Når disse businessmændmennesker fortæller os hvad vi skal gøre, så giver vi dem ikke kun vores penge, men også vores tid, vores liv:

“Tre ingredienser er nødvendige for at forbrugersamfundet kan fortsætte sin runddans: reklamen, der skaber købelyst, kredit, som giver midlerne til det, og produkternes indbyggede forældelse, der tvinger til nyt forbrug. Disse samfundets tre vækstfjedre kan bliver farlige rusgifte.
Reklamen får os til at begære det, vi ikke har og foragte det, vi allerede har. Den skaber uden ophør utilfredshed og frustration over det utilfredsstillede begær. Ifølge en meningsmåling foretaget blandt direktørerne for de største amerikanske firmaer indrømmer 90% af dem, at det ville være umuligt at sælge et nyt produkt uden reklamekampagne. 85% erklærer, at reklamen ofte får folk til at købe ting, de ikke har brug for. Og 51% siger, at reklamen får folk til at købe ting, de egentlig ikke ønsker.”
Serge Latouche Fornuftig Modvækst

Fra bogens bagside:
“Hvor er vi på vej hen? Lige ind i muren. Vi er ombord i et førerløst køretøj uden bakgear og uden bremse, som vil knuses mod planetens grænser.”

Læs mere om bogen her hos Klimadebat:
Serge Latouche: Fornuftig modvækst

(Jeg får ikke læst bogen fra ende til anden. Jeg vil bare lige fortælle, den findes, hvis nogen er interesserede. )

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Hvad skal vi svare af Rasmus Willig & Arne Johan Vetlesen

Det startede med, at noget i en overskrift fangede mig… “Pak lydigheden ned og red verden” stod der…

Artiklen er skrevet af Thomas Milsted og er en anmeldelse af bogen “Hvad skal vi svare?” af Arne Johan Vetlesen og Rasmus Willig.

Og jeg læste artiklen med en indre, stor jubel over, at det bliver sagt:

“For vi skylder vores børn at give dem et svar på, hvorfor vi har ladet opvasken stå og efterladt oprydningen til dem. Og det er immervæk efter en af de vildeste og tarveligste fester, vi mennesker nogensinde har holdt.”

Det er så sandt og det er så pinligt. Utroligt at vi, os, mig, dig, politikere, ikke FORLÆNGST har gjort noget.

Læs artiklen her:
Ny bog: Pak lydigheden ned og red verden

Og denne artikel er altså i mine øjne spot on og det er klart, at jeg måtte have fingre i bogen også.

Jeg ventede og ventede på at få bogen fra biblioteket og endelig var den her.

Og ALLE BØR LÆSE DEN, den bør være pensum i De Voksnes Skole. Den tydeliggør, skærer ud, kradser op, hvordan det hænger sammen set fra en sociolog og en filosof’s side. Denne bog er en perle med skarpe kanter. Det er umuligt ikke at græde indeni engang imellem.

Udover at bogen opridser flere af de fælder, vi er fanget i, kommer den også med bud på handling og at vi skal være tydelige omkring vores hykleri.

(Meget kort sagt. Jeg skrev så mange noter til denne bog, at jeg til sidst måtte indse, at jeg i stedet skal ønske mig den.)

Og jeg er fuldstændig enig med Thomas Milsted’s kommentar:
“Det er en meget sort bog, men på en måde, der tænder det stærkeste lys i mig. Det lys, der kan og må få os til at handle.”
(Citat fra ovennævnte artikel)

Ud af apatien!
Nu.

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Goodbye, Things af Fumio Sasaki

Det her er absolut en af de bedre minimalistbøger, jeg har læst. Jeg er et rodehoved og det er enormt inspirerende at læse om én, som også var lidt et rodehoved og som blev mere og mere passiv at alle de ting, han ejede. Som han selv beskriver det, så stod alle hans ting jo dér, og hviskede til ham:
“When we let go of our possesions, our ability to concentrate improves. Why might this be?
Things don’t just sit there. They send us silent messages. And the more the item has been neglected, the stronger its message will be.”
Og det handler om den el-pære, der er sprunget, som kalder på en, eller en bog, man burde læse, men ikke får læst, den kalder også på en, eller computeren, der i stilhed mener, der altså hører en printer til… osv. Ting, skal passes, plejes, ordnes og hvor meget af vores liv vil vi bruge på det? Det er helt Thoreau’sk! Jeg vil gerne være foruden mange ting og jeg håber denne bog kan kickstarte en ny omgang oprydning for mig.

“Our things are like roommates except we pay their rent” (Det kan man jo så tænke lidt over.)

Der er simpelthen MASSER af gode råd og guldkorn i denne bog! Ihvertfald til én som mig.

 

Stuffocation af James Wallman

Stuffocation af James Wallman

I december måned læste jeg Stuffocation – Living more with less af James Wallman.
Denne bog fortæller om minimalisme, simple living, materialisme/antimaterialisme m.v., hvordan det hele startede og hvor er vi på vej hen. Og fortæller om mennesker, som vælger at leve et enklere liv på hver deres måde. En grundig bog, en god bog.

Jeg har altid haft svært ved at skelne mellem minimalisme, simple living o.a. af disse “forenklings-bevægelser”. Inde i mit hoved flyder det hele sammen og kan koges ned til “mindre materialisme, mere af “noget andet” (sæt selv ind, dette “noget andet”, efter hvem du er.) Og selvom James Wallman gør et ihærdigt forsøg på at forklare forskelligheder, kan jeg stadig ikke se det eller forstå det. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, hvad han skriver, men jeg ender altid det samme sted: At jeg ikke kan skelne og det hele kan koges ned til det samme. Men det kan snildt være, det bare er mig, der ikke forstår bogen. Det er bestemt ikke utænkeligt.

Men fred nu være med det. Det er en god og forklarende bog om materialisme og bogens budskab må være, at fortælle, at det, der er bedre for langt de fleste mennesker er… tadahhhh… at opleve noget end at købe en masse skrammel ting.

Bogen har jeg lånt på biblioteket. Det er ikke en må-eje bog for mig. Så lån den før du køber den. Eller… gå ud og oplev noget i stedet!

Uanset hvad – så kan jeg anbefale at lytte til denne podcast med James Wallman. Dén synes jeg er god. Den ligger hos Slow Your Home Podcast:

Does slow living have a branding problem? With James Wallman

Phono Sapiens. Når mobilen tager magten.

Phono Sapiens. Når mobilen tager magten.

To bøger som på hver deres måde fortæller om, hvad sociale medier og internettet gør ved os. Jeg ønsker at vide lidt om, hvorfor jeg er som jeg er i forhold til internettet og de sociale medier og hvorfor min bevidsthed har det med at forlade mig og suse ud i cyberspace, selv når jeg ikke er på. Jeg vil gerne forstå, hvorfor jeg bliver hængende, når jeg egentlig kun lige ville tjekke om der var nye indlæg fra de mennesker, jeg følger på instagram. Jeg læste først SLUK! af Imran Rashid. De her to bøger er absolut også anbefalelsesværdige:

Phono Sapien – det langsomme pattedyr på speed af Katrine K. Pedersen
Teknologiens blinde vinkler kommer ofte bag på os, fordi vi ikke forholder os i tide, og fordi de lovgivende instanser, politikere og beslutningstagere ikke kan følge med markedets eksplosive udvikling. Hvordan skal vi kunne forestille os konsekvenserne, når udviklingen konstant tager nye retninger?

Denne bog begynder, hvor grænsen for digital fascination går. Den stiller spørgsmålstegn ved teknologien med særligt fokus på smartteknologien, dens påvirkning af mennesket, dets hjerne, hjerte og drømme.

Phono Sapiens – det langsomme pattedyr på speed handler om, hvordan smartteknologien forvandlede Homo Sapiens til Phono Sapiens.
(Forlagets beskrivelse, tekst sakset fra Saxo.)

Når mobilen tager magten – nærvær i den digitale tidsalder af Morten Munthe Fenger

Smartphones og iPads sluger meget tid i mange menneskers – unge som gamles – hverdag og dagligliv, men hvilke konsekvenser har det for vores nærvær og samvær med andre, vores familieliv, vores børn og unges udvikling, og lærer/elev-relationen at meget af vores tid går med at se ind i en skærm?Denne bog beskriver, hvordan den digitale teknologi og de sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat direkte går ind og udnytter menneskets instinkter og tilfredsstiller vores behov hurtigere end vores forstand og vilje kan ’følge med’ og ’sige fra’. Menneskets ur-instinkter styres af behov for: sex, føde, og at holde os orienteret og føle os som en del af ’flokken’. Markedet af sociale medier og den digitale industri ændrer og styrer vores adfærd væk fra det det rigtige samvær og nærvær med andre mennesker, der kræver en reel indsats og duelighed, til det hurtige digitale kick, hvor vi føler os ’med’ uden at være det. Hvad kan man ’selv’ ændre ved det? Hvem kan? Skal man – og hvorfor? Bogen kommer med en række bud og er tiltænkt forældre og lærere, psykologer og pædagoger, samfunds- og teknologi-interesserede, giver en række svar og værktøjer.
(Forlagets beskrivelse, sakset fra Saxo)

 

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“SLUK – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid.

“Så i en verden, hvor milliarder af mennesker går rundt med den samme slags smartphones, befinder sig på de samme sociale medier, jagter de samme materialistiske goder og efterhånden alle lider af samme grad af informationsoverload, er det på sin plads at stille et spørgsmål, som det ikke er sikkert, vi ønsker at høre svaret på: Hvem og hvad styrer egentlig den menneskelige adfærd i dag?”

Citatet er fra bogen “SLUK af Imran Rashid, som jeg har ventet længe og utålmodigt på fra biblioteket. Jeg har læst den og vil hermed anbefale den til dem, for hvem det interesserer, hvad det gør ved vores hjerner, opmærksomhed og adfærd konstant at fylde os selv med informationer, likes, nyheder… disse dopaminfix, som gør os afhængige.

Jeg har selv oplevet at være digital afhængig og hvordan det stjæler mit liv og hvordan min bevidsthed havde det med at være mere i cyberspace end i det virkelige liv. Det er stadig noget, jeg slåsser med. F.eks. ejer jeg ikke længere en smartphone, for det går simpelthen ikke. I stedet har jeg en iPod, men det er stadig lidt for nemt liiige at lange ud og tilfredsstille en tilfældig nysgerrighed på google. Disse selvforstyrrelser er rimelig irriterende, synes jeg. De bryder mine tanker og min evne til at fordybe mig, skrive eller læse en bog.

Min facebookprofil slettede jeg for ca. 3 år siden. Om jeg vender tilbage, ved jeg ikke.

Jeg prøver mig frem med forskellige tiltag (og “fratag”) for jeg ønsker jo ikke helt at fjerne mig fra den digitale verden. Den balance er bare så svær at finde, synes jeg. Jeg prøver stadig at få brikkerne til at falde på plads.

Men nok om mig. Tilbage til bogen, som jeg føler mig både klogere og beriget af og herfra gør mig tanker om MIN egen vej (og mine børns… gisp…) videre på nettet.

Herunder et par citater fra bogen, fordi de rammer noget virkelig essentielt, synes jeg: Berøringen. (Og i mine øjne: At sanse.) Og at miste den frie vilje og kontrollen over egen tid.

“Det mest tankevækkende er måske, hvor store påvirkninger udviklingen på så få år har haft på vores basale måde at være på og opføre os på. Hvordan det egentlig er gået til, at vi i dag med stor sandsynlighed rører mere ved vores smartphones end ved vores børn eller ægtefæller? Og hvordan den frie vilje og kontrollen over sin egen tid og opmærksomhed nærmest lader til at være forsvundet som dug for solen?”
Fra SLUK af Imran Rashid

“Vi ser således kun en forsvindende lille del af vores Twitter- og Facebookfeed, og den del, vi ser, er bestemt ud fra kriterier, der fokuserer på at fastholde os og sikre, at vi vender tilbage. Om vi føler os oplyste, har fået reflekteret over verden, eller om vi fik dækket vores behov for et mere nuanceret verdensbillede, er tilsyneladende underordnet. Problemet er, at vi ikke er klar over, i hvor høj grad nyhedsfeeds filtreres, og hvor lidt af den sande virkelighed vi får at se.”
Fra SLUK af Imran Rashid

Til slut en beskrivelse af bogen hentet fra forlaget Lindhardt og Ringhofs hjemmeside. Her kan du også finde en læseprøve på bogen. Klik dig ind her:
Sluk – Lindhardt og Ringhof

“Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.

Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.

8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.

Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie – startende helt tilbage fra hulemalerierne – er produceret indenfor de seneste to år.”
Tekst herfra: Sluk – Lindhardt og Ringhof

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

Peace Pilgrim. “I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”

“I shall not accept more than I need, while others in the world have less than they need.”
Peace Pilgrim.

Jeg fandt Peace Pilgrim, da jeg fornylig læste Moneyless Manifesto af Mark Boyle og blev nysgerrig.

Jeg lånte et par ting af hende via bibliotek.dk. Og følte denne indre glæde, ligesom da jeg “mødte” Henry David Thoreau og Sarah Ban Breathnach. Denne følelse af … holdbarhed og livsvæsentlighed.

“On both side of us as we walked were displayed the things we can buy if we are willing to stay in the orderly lines day after day, year after year. Some of the things are more or less useful, many are utter trash. Some have a claim to beauty, many are garishly ugly. Thousands of things are displayed – and yet, my friends, the most valueable are missing, Freedom is not displayed, nor health, nor happiness, nor peace of mind. To obtain these things, my friends, you too may need to escape from the orderly lines and risk being looked upon disdainfully.”

Peace Pilgrim er en kvinde, som gav alle sine ejendele væk for at gå for fred. Lidt fra en hjemmeside, som er lavet omkring hende:
“From 1953 to 1981 a silver haired woman calling herself only “Peace Pilgrim” walked more than 25,000 miles on a personal pilgrimage for peace. She vowed to “remain a wanderer until mankind has learned the way of peace, walking until given shelter and fasting until given food.” In the course of her 28 year pilgrimage she touched the hearts, minds, and lives of thousands of individuals all across North America. Her message was both simple and profound. It continues to inspire people all over the world.”
http://www.peacepilgrim.org/

Hendes nedskrevne ord og tanker er samlet i en bog. Af denne bog findes et lille uddrag oversat til dansk. Begge dele kan man downloade gratis fra hendes hjemmeside. Det er simpelthen en gave!
Hele bogen kan findes her:
Peace Pilgrim: Her Life and Work in Her Own Words

Og uddrag oversat til dansk findes her:
Vejen til indre fred af Peace Pilgrim

Jeg har selv printet det lille hæfte ud på dansk og jeg har bestilt bogen, for det er en “må eje” bog. Men giv dig selv lidt tid og læs det lille hæfte på dansk jeg linker til… Det er simpelthen ♥

Det Essentielle af Greg McKeown

Det Essentielle af Greg McKeown

“Det essentielle – skær igennem og gør det nødvendige” af Greg McKeown

“Essentialistens vej er den kompromisløse stræben efter mindre, men bedre, og det gælder både i privat- og arbejdslivet.”
(Læs mere om bogen hos Saxo.)

En rigtig god bog for sådan en som mig, som vil al for mange ting på én gang og det hele går i tusinde forskellige retninger med en masse “bør” og “skal” fremfor reelle ønsker…

Man kan måske kalde denne bog for en “minimalist-bog” for valg og tanker…

Jeg fandt den tilfældigt på biblioteket og havde aldrig hørt om den. Tænk, hvis jeg bare havde ladet den stå på hylden! Nogengange skal man lade sig falde over nye ting og lade nysgerrigheden sejre…

The Little Book of Hygge af Meik Wiking

The Little Book of Hygge af Meik Wiking

Jeg blev nysgerrig efter at se denne bog, efter at have hørt rygter om at “hygge” er ved at være et begreb, som nu rækker ud over landets grænser.

Det er bestemt en bog, som lever op til sin titel. Bogen inddrager undersøgelser om dit og dat og kommer bredt rundt om begrebet hygge. Den giver et lille kik til emner som samvær, brødbagning, filmaftener, hyggebukser, snobrød, gløg, slow food og meget andet.

Jeg har ikke læst bogen fra ende til anden, men bladret og kigget. Og for en ‘simple-slow-living-instagram-agtig-drømmer’ som mig, er det … ren hygge.

Om bogen:

“Denmark is often said to be the happiest country in the world. That’s down to one thing: hygge.

‘Hygge has been translated as everything from the art of creating intimacy to cosiness of the soul to taking pleasure from the presence of soothing things. My personal favourite is cocoa by candlelight…’

You know hygge when you feel it. It is when you are cuddled up on a sofa with a loved one, or sharing comfort food with your closest friends. It is those crisp blue mornings when the light through your window is just right.

Who better than Meik Wiking to be your guide to all things hygge? Meik is CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen and has spent years studying the magic of Danish life. In this beautiful, inspiring book he will help you be more hygge: from picking the right lighting and planning a dinner party through to creating an emergency hygge kit and even how to dress.

Meik Wiking is the CEO of the Happiness Research Institute in Copenhagen. He is committed to finding out what makes people happy and has concluded that hygge is the magic ingredient that makes Danes the happiest nation in the world.”
Tekst herfra.

Hvad gør vi? Klima. “På den anden side”. Tips til små skridt.

Hvad gør vi? Klima. “På den anden side”. Tips til små skridt.

Da jeg læste “På den anden side” af Jørgen Steen Nielsen, håbede jeg på en masse fortællinger om hans tid og simple liv på øen Scoraig. Det fik jeg ikke helt (kun lidt), men jeg fik en rigtig god beskrivelse af de mekanismer, som gennemsyrer vores samfund/vækstsamfundet. Og jeg fornemmede, at bogens budskab er, at vi, jeg, det enkelte menneske, må tage ansvar og handling, for vi skal ikke forvente at De Store gør det.

Efter at have læst bogen, nedskrev jeg følgende – og om det er taget direkte ud fra bogen eller omskrevet af mig selv – det kan jeg simpelthen ikke huske!

ET SKRIDT.
Få så meget styr på din egen og din families LIVSFORM som I kan
Vi skal ind i kampen i al dens tvetydighed
Øve (og i at) blive der og
÷ fortæres
(og hvad er alternativet?)

Cora Sandel. Og en stille, indadvendt trilogi.

Cora Sandel. Og en stille, indadvendt trilogi.

IMG_20131116_101245

“Det var noget andet hun skulle have levet,
noget andet end dette. Der er en
sti et sted som hun ikke kan finde.
Det er og det er ikke hendes egen skyld.”
Alberte og friheden af Cora Sandel.

Ovenstående citat har jeg overset hver eneste gang jeg har læst “Frøken Mærkværdig og karrieren” af Joanna Rubin Dranger.
Indtil jeg en dag i efteråret kom til at SE.

Jeg blev naturligvis nysgerrig efter at vide mere om Cora Sandel og “Alberte og friheden” og det viser sig, at “Alberte og friheden” er nr. 2 bog i en trilogi. Den første hedder “Alberte og Jakob”, den næste er så “Alberte og friheden” og den sidste, som jeg er igang med at læse nu, er “Kun Alberte”.

Er du til stille, indadvendte, sanselige bøger, så er denne kvindeskildring måske noget for dig. Jeg er fanget af Cora Sandels univers bygget op omkring Albertes trængsler og hendes konstante følelse af “forkerthed” i forhold til sig selv og sine omgivelser. Eller. Sådan føler JEG det, når jeg læser, men læsning er selvfølgelig en fuldkommen subjektiv oplevelse.

Læs om Cora Sandel her:
Cora Sandel – Wikipedia

 

Hvor de vilde tanker gror. Dorthe Nors og Andrea Hejlskov.

Hvor de vilde tanker gror. Dorthe Nors og Andrea Hejlskov.

Jeg blev jublende glad, da jeg så, at dette interview er lagt på youtube. To stærke, seje, smukke kvinder i samtale. Kvinder, der kan noget med ord. Se videoen her:

Hvor de vilde tanker gror #5: Dorthe Nors

”Jeg tror, vi har mistet vores fornemmelse for, hvad natur ER. […] Jeg tror, at for mange mennesker er naturen det andet. Det er det, der er væk fra os. Det er noget, vi skal aflæse eller kigge på og ikke noget vi som sådan er en del af. Eller også er det en romantiseret forestilling om noget, der er kønt og pænt og kan betragtes, i stedet for noget man selv er involveret i og er et stykke af. Og det er noget man kan bruge. Det er en ressource, vi bare kan gå løs på.”

Lyt til flere ord om havet, cyklisk energi, kvindelig kraft, strømme under overfladen… om det mekaniske, om porte og om litteraturen kan redde naturen. Andrea Hejlskov interviewer forfatteren Dorthe Nors på Bogforum.

Ps – har du ikke læst “Minna mangler øvelokale” af Dorthe Nors – så gør det! Det er en skøn, skøn bog!!!

Grethcen Rubin – ‘The days are long, but the years are short.’

Grethcen Rubin – ‘The days are long, but the years are short.’

Om lidt nævner jeg Grethen Rubin i endnu et indlæg, og det er en stor forglemmelse, at jeg aldrig har omtalt hendes to bøger herinde:

Projekt Lykke og Happier at home. Begge kan jeg anbefale at læse!

I denne lille video vises dét, som vistnok startede Gretchen Rubins “Projekt Lykke”: ‘The days are long, but the years are short.’
Mine børn er færdige med at holde hånd, men jeg véd, at jeg dengang huskede at være taknemmelig for, at jeg fik lov til at holde hånd og gå en stille, langsom tur med en lille dreng.

Husk: Det er nu, nu er.

The Years Are Short Movie

Vinderen af “og DEN STORE FLUGT”

Vinderen af “og DEN STORE FLUGT”

Kære Alle,
tusind tusind tak for jeres kommentarer og deltagelse i den allerførste give away her på Slow Living.

Jeg blev både glad og rørt, da jeg læste hvad I skrev. Mange er jeres kommentarer er fortællinger fra det virkelige liv, fortællinger om hverdage, drømme, at være på vej, at vælge vej, at trives i det man er i, at være rummelig overfor forskelligheder, taknemmelighed for generationer før os, taknemmelighed for det, det moderne liv giver os, taknemmelighed for stilhed, taknemmelighed for flugtveje…

Den Blå Kande...

I dag fik I alle et nummer
og alle numre blev hældt i en blå kande,
og min store søn har udtrukket en vinder,
og det blev nr. 5 på listen,

og Miri,
Vandre blandt ege,
det er dig!

STORT tillykke!
Jeg sender dig en email.

Igen TUSIND TAK for jeres ord og opbakning til denne konkurrence!

og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov. Anmeldelse og Give Away.

og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov. Anmeldelse og Give Away.

”Folk har glemt, at ting tager tid. Et bål er ikke bare noget, man kan tænde for med en stikkontakt. Et godt bål kræver omsorg og opmærksomhed.”
Han sad på hug og vågede over bålet, som om det var et lille barn.
”Folk har glemt, hvordan den virkelige verden er. De lever i en verden omgivet af maskiner og knapper. On. Off. Lys, der bare tænder. Sådan er der jo ingenting, der er i den virkelige verden! Nej.” Han rystede på hovedet og lagde flere grene på. ”Den virkelige verden kræver din absolutte opmærksomhed.”
(Kaptajnen, s. 57)

Citatet er fra Andrea Hejlskovs bog ”og DEN STORE FLUGT”.
Fra bogens bagside:

“Hvad sker der, når en moderne familie forlader det moderne samfund og flytter langt ud i skoven?”

og DEN STORE FLUGT af Andrea Hejlskov

Jeg blev spurgt, om jeg ville modtage en bog og anmelde den.
OM jeg ville!!

Jeg har fulgt med Andrea og hendes familie, her på sidelinien, bag min skærm, i stilhed. Første gang jeg skrev om Andrea Hejlskov her på siden var i september 2011: And the great escape. Husker, da det blev vinter, og jeg besluttede mig for ikke længere at følge deres blog i en periode, for hvadnuhvis de ikke skrev, var der så sket dem noget og så kunne jeg godt finde på at sende dem en helikopter. Dét kunne jeg ikke lige helt overskue.
:O)
Og nu står jeg med en grøn bog i hånden, unik, med fornemmelsen af en skovperle, og bogstaver, der fordyber sig i omslaget.

Og selvfølgelig klarede de vinteren. For de er seje, bløde, smukke, sårbare, levende, eventyrlige mennesker.

Ude i skoven er de seje, bløde, smukke, sårbare, levende, eventyrlige mennesker.

Han sukker og konstaterer: ”Når man først sætter sig ned, dør man”. (Jeppe, s. 231)

Men man kan godt dø indeni, når man befinder sig mellem ledningsnet og mure og isolation og computere og hvertsitrum og supermarkeder. Når behovet for menneskets oprindelige FUNKTION dermed forsvinder; at skabe de basale vilkår med hænder og hjerte: Oprindelige funktioner, som at tænde et bål. Dyrke sin mad. Bygge sit hus… Det hårde arbejde med at få tingene til at samarbejde med naturen, naturens cyklus, menneskets cyklus, når både natur og mennesker har sin egen orden, sit eget kaos, sit eget vejr. Det, som vi/det moderne menneske er fuldkommen fremmedgjorte overfor, fordi vi så ihærdigt vil bringe alting i orden: Regler, kontrol og følelsesneddysning via elektroniske adspredelser og dingenoter.

”Herhjemme er jeg bare en bunke livløse knogler, men da vi var i Sverige, huggede jeg brænde helt af mig selv og hentede vand, uden at nogen bad mig om det.” (Sebastian, s. 45)

Og vi lapper på det hele, på al vores apati, med at købe ting og andre flugtveje.

”Jeg er så skidetræt af ambitionerne, og den måde ingenting er godt nok, den måde jeg altid burde få mere, være mere, opnå mere. Det er håndtasken jeg gav den til mig selv som belønning, for jeg havde siddet i et kommunalt rum og fortalt de kommunale mænd om innovation og kommunikation, og det var mig, der var ildsjælen, og der var ild i mit hår, og håndtasken var en belønning, en belønning – jeg fyldte den med al min make up fra Mac. Tusindvis af tusindvis af tusindvis af kroner, jeg havde brugt på øjenskygge i turkis og læbestift i revolutionsrød; jeg havde malet mig med krigsmaling, som om jeg var i krig, med i virkeligheden sad jeg bare henne på kommunen.” (Andrea, s. 42)

…og det er jo det vi gør. Vi kravler rundt i ambitioner og udefrakommende succeskriterier og vi belønner os, for at holde modet oppe og for at fortælle os selv, vi er noget værd.

Er det virkelig noget at stræbe efter, helt ærligt? Der er altså nogen, der tjener kassen på, at vi har det så skidt. Og samtidig trækkes tæppet væk under Moder Jord, fordi det trækker på råstoffer og ressourcer, og så er der bare ikke noget til vores børn.
Er det hæderligt? Er dét VÆRD? Og er det det værd?
De spørgsmål føler jeg hænger i luften, når jeg læser bogen. Bogen spiller bold med mig, min refleksion.

Hmmm…
Jeg har før fortalt om bøger herinde, men jeg har vist aldrig som sådan skrevet en anmeldelse før. Og jeg bliver nødt til at skrive min subjektive oplevelse af denne bog og måske flyder den sammen med min egen verden og den verden, jeg oplever. Så sådan en anmeldelse bliver det: En sammenflydningsanmeldelse.

De første mange, mange sider græd jeg. Fordi jeg har set og mærket ‘det’ i mange år.

At læse et andet menneske sætte ord på sin oplevelse
og mærke mig selv, i dét,
er bare for meget på den gode måde.

Når jeg læser, kan jeg mærke, at jeg er ikke alene, jeg er ikke forkert: Når jeg læser om Jeppe, der dør i sin fleecetrøje, Jeppe, som graver organiske huller i haven og i protest får lyst til at sætte de grimmeste parcelhusblomster mellem hækken og ud mod vejen. Udlejeren, der klager over at hækken ikke er klippet lige nok. Og ikke mindst Jeppes oplevelse af at købe ind:
”Han fortalte mig om, hvordan han gik i stå ved en eller anden hylde og ikke kunne vælge blandt de 800 produkter af samme slags […] …han sagde, det var ikke kun produkterne, det var også lyset nede i butikken, der var baggrundsmusikken og baggrundsstøjen, der var lugten af produkter, den kolde lugt af stål og madvarer pakket ind i plastik, lugten af jerndøre og metalhylder, lugten af andre menneskers parfume, lugten af hund, lugten af frikadeller henne fra delikatessen.” (Om Jeppe, s. 16-17)

Det kom lidt bag på mig, at Jeppe på den måde lynhurtigt blev hovedpersonen i min læsning.

Bogen er i mine øjne en (subjektiv) fortælling om, hvordan vi som mennesker er ved at dø. Vi dør i vores ting, vores uopmærksomhed, vores isolation, vores fremmedgørelse, vores underligt-sammenskruede-ambitioner.

Og at alternativet, at flygte ud i skoven, bestemt ikke er NEMT og enkelt. Eller romantisk eller lutter idyl. Men. Men hvad?

Ja. I mine øjne absolut et mere hæderligt liv. Og lykkestunderne oplyser det hårde arbejde.

Det moderne menneske kan ikke flygte og starte fra Nul. Det starter fra Under Nul. Familien starter under nul. Fordi de (vi) er skadede. Vi er fyldt med unaturligt polyesterfyld, der først skal pilles væk.

Jeg ved ikke, om jeg ville turde begynde at pille ved mit eget ”fyld”.
Men at vedblive at undvige, er det helt ærligt et hæderligt liv? (Når jeg skriver hæderligt, mener jeg måske autentisk. Jeg er ikke afklaret.)
Selvom vi for år siden valgte at gå ned i levestandard, og jeg blev hjemmegående, føler jeg mig stadig langt væk fra “dét”, som jeg ikke helt ved, hvad er.
Walk the talk.
Jeg bliver jo nødt til at tage stilling. Det gør bogen også ved mig: Noget med at tage stilling.

“Jo, vi kunne blive ved med at lede efter muligheder og blive ved med at vrage de muligheder vi fandt, fordi det ikke lige … passede. Men vi kunne også bare gribe de muligheder, der blev os givet.
Dén aften gentog han ordene: “Det farligste er at have erkendt noget – men ikke gøre noget ved det.”
(Andrea/Jeppe, s. 23)

((Eller: Jeg kan også bare lægge mig til at sove igen… Lade være med at tage stilling. Finde mig en fleecetrøje.))

Andrea Hejlskov fortæller om brændeovnsdetaljer, så jeg kan se det for mig, og jeg er derfor inviteret med. Hun fortæller om lykkestunder med blå guldsmede og brødrekærlighed, og jeg er inviteret med. Hvordan ild ikke bare er ild. Ild er forskellig. Ild fra birkebrænde er dén varme, som i Andreas univers kommer til at skabe HJEM. Og jeg er inviteret med. Hun fortæller om sine hænder, og jeg kan føle, fornemme og mærke.

Der er så mange fine øjeblikke. Og Andrea DELER.
Der er så mange sorgfyldte øjeblikke. Og Andrea DELER.

Det er en bog, jeg havde svært ved at lægge fra mig. Engang imellem skulle jeg have en pause, for at trække vejret og for at vende tilbage, spændt på hvad de næste ord, sætninger, sider, ville fortælle mig. Andreas leg med ord, ord der er både bløde og skarpe. Og ikke ét eneste sted kedede jeg mig. Og alle sider bragte gaver til mig.

Og jeg kunne skrive meget mere om denne bog, for eksempel om husbyggeriet og al den smerte, der fulgte, men det er jo ikke meningen, jeg skal genskrive bogen. Så nu kommer der nogle enkle punkter, jeg gerne ville have berørt og uddybet:

Tak for du skriver så åbenhjertelig og uslebent om det hele.
Tak for du deler Silas’ oplevelser, når han har det svært. Jeg var bange for, om det var udeladt. Selvom jeg egentlig godt var klar over, du ikke ville udelukke. (Kram til dig Silas. Du er en sej gut!)
Tak for du deler jeres affaldsproblem og problemerne omkring plastik. Megavigtigt i mine øjne.
Tak for ord fra Sebastian omkring ting, der hele tiden går i stykker: ”Det er fordi, tingene ikke er særlig robuste […] De fleste ting egner sig ikke til den slags liv, vi lever. Vi bruger jo virkelig tingene.” (s. 161) JA! Mere kvalitet, mindre kvantitet, tak! Mere brug, mere liv. Færre dårlige ting. Tak.
Tak Andrea, for fortællingen om dig og ambitionerne, som ryger i containeren. Og tak for du berører det lineære tidsbegrebs betydning.

Så hvad så nu.
Min tanke er, at vi må huske at takke generationer, som knoklede for at bygge et samfund op.
Min tanke er også, at jeg måske generaliserer for meget, når jeg skriver man, vi, dem, os, i min anmeldelse. Jeg roder rundt i hvem vi/de/man er. Og generalisering kan jeg selvfølgelig ikke tillade mig… Hmmm…

Det er bare som om, der er noget, som er gået helt galt og blevet ”for meget”. Nu. Og “og DEN STORE FLUGT” viser på smerteligste vis denne families kamp mod dette “for meget”.

Bogen får mig også til at reflektere over: Hvad vil jeg selv? Hvad er frihed for mig? Og min familie?

Og svaret? Svaret falder omkring mig som byggeklodser, en borg, jeg skal i gang med at rydde op i og bryde ned.

Sammen med dén kendsgerning, at jeg lever i en uduelighedszone: Jeg tror ikke nok på mig selv til, at jeg kunne leve i skoven. Eller naturen. Mine muskler er på en måde døde af mangel på liv, jeg er slatten og slap og jeg har ingen viden om hverken planter og jeg kan ingenting praktisk og min urkraft døde med den lineære tidsopfattelse.
Jeg er fanget i en uduelighedszone – og hvor kom den egentlig fra? Uduelighedszonen? Og er det sådan, mange af os har det?

Åha. Det er svært, at anmelde en bog, som jeg har læst med hjertet. Jeg har nu læst denne, min, anmeldelse tusind gange og det kan aldrig blive godt nok eller rigtig nok. Jeg har allerede skrevet al for meget. Bogen gemmer på meget mere… så fang den, et sted. Og læs den.

“Og jeg læser. Med sommerfugle i maven og konstant grådlabil. Med kærlighed.” skrev jeg på Instagram.
Måske kunne jeg have nøjes med at skrive dét,
her.

Nu sidder jeg med en lukket bog, og en verden der åbner sig. Hvis jeg vil.

Bogen og Den store flugt udgives 5. november 2013. Limfjordsforlaget står bag udgivelsen. Bogen er støttet med crowdfunding, hvor jeg selvfølgelig er én af crowdfunderne, anonymt dog, og jeg er både glad og stolt over, at have støttet tilblivelsen af denne smukke, smukke bog…

Signe Kjærs illustrationer pryder bogen. Signes (i mine øjne) lidt rå streg, passer fint ind i fortællingens sfære. Råt. Og smukt. Det lidt skæve. Og tydeligt nærværende og oplevelsesrige. Sådan ser jeg Signes streger.

Besøg Stines blog. Så fint…
Signe Kjær.

Andrea og Jeppes hjemmeside/blog kan I finde her:
& THE PIONEER LIFE

Jeg blev spurgt, om jeg ville have en ekstra bog til give away og jeg sagde TAK, for tænk at kunne bringe sådan en gave videre til jer. Jeg har aldrig prøvet give away før, så bær over med mig hvis noget kludrer. :O)
Læg en kommentar, hvis du vil være med. Du kan lægge en kommentar indtil søndag d. 10. november kl. 11.30. Vinderen udtrækkes søndag eftermiddag d. 10. november.